‘Break my heart 1000 times’: Kunne du lide filmen ‘Den sjette sans’ (‘The Sixth Sense’, 1999) fordi den både var uhyggelig, mørk og fordi, du selv skulle opklare noget, og kunne du lide ‘Her fra min himmel’ af Alice Sebold på grund af spændingen og skildringen af, at de levende og dødes verden på en måde hænger sammen, så er der gode chancer for, at du også vil kunne lide ‘Break my heart 1000 times’.
| Af Peter Kock Henrichsen |  |
Titel:
‘Break my heart 1000 times’
Forfatter:
Sider:
342
Udkom:
16. oktober 2012
Forlag:
Hyperion
Pris:
Kr. 100
$9,99
Paperback
Følelsesbarometer:
Highschool-teenageren Veronica (Ronnie) kan se genfærd! Alle i Ronnies by kan faktisk se spejlinger af de døde, men de fleste forsøger at fortrænge kendsgerningen og taler aldrig højt om det, fordi det er for svært at forholde sig til.
Efter ‘The Event’ en stor begivenhed, hvor utrolig mange mennesker døde på tragisk vis, blev den skarpe overgang mellem liv og død udvisket. Nu er den blevet gennemtrængelig på en helt ny måde, så Ronnie og hendes veninde Janine render – hver dag på vej til high school – ind i de samme små sekvenser, som genfærdene “afspiller” af sig selv.
Udadtil forsøger Ronnie at tage det med en knusende ro, for Janine, der tidligere har været en stærk fodboldpige, er blevet psykisk sårbar af at være omgivet af genfærdene hele tiden. Sandheden er dog, at Ronnie også er meget berørt af fænomenerne. Hver morgen kl. 7.13, kan hun og hendes mor se genfærdet af Ronnies far, der sidder og drikker kaffe og læser avis ved morgenbordet. Det står på et par minutter, og så er han væk igen, men det gentager sig hver eneste morgen. Ikke nok med det. Der er også kommet et nyt genfærd til i Veronicas hus. En teenagedreng, der står og ser på hende, når hun tager sit morgenbad.
Antallet af nye genfærd øges meget kraftigt i byen, og Ronnies lærer, Mr. Pescatelli – der er fuldstændig fascineret af genfærd og dagligt holder forelæsninger for klassen om dem – mener, der kan betyde, at en ny voldsom begivenhed vil ramme byen – en slags forvarsel.
Ronnies sætter sig for at undresøge genfærdene nærmere, for hun vil vide, hvad det er for en dreng, der hver morgen sluger hende med øjnene, når hun står nøgen i badet. Mr. Pescatelli vil generelt gøre alt for at lære mere om genfærdene, så Kirk, en fyr fra Ronnies klasse, bestemmer sig for at lave undersøgelser af genfærdene for Mr. Pescatelli, men det formål at komme tættere på Ronnie. Allerhelst vil Kirk dog vippe Ronnies nuværende date den selvfede blærerøv, James, af pinden.
Kirks og Ronnies interesser mødes. De hygger og laver interessant filmoptagelser af genfærdene sammen. Men hurtigt bliver det ikke kun uhyggeligt, men også virkelig farligt, da de filmer Mary Greer, genfærdet af en unge pige fra deres high school, som efter sigende blev myrdet af en Mr. Bittner, der dog aldrig blev sigtet for forbrydelsen.
Sagen er, at den mordmistænkte Mr. Bittner, er den samme Mr. Bittner, som ham, der underviser i Ronnies klasse, og pludselig bliver han alt for interesseret i Veronica.
Ledte efter klassisk gys, men fandt noget bedre
Jeg ledte efter en rigtig Young Adult-gyser om et hjemsøgt hus, da jeg stødte på ‘Break my heart 1000 times’. Den har praktisk taget intet at gøre med de klassiske film, vi kender om spøgelseshus, men det gjorde absolut intet, at den er helt anderledes, for plottet er meget bedre og historien er helt unik.
Kilder i maven på den hele rigtige nyforelskede måde
Historien er en mørk thriller, der alligevel også indeholder varme, romantik og humor. Synsvinklerne skifter både mellem Ronnie, Kirk, den rigtig klamme Mr. Bittner og tilmed spøgelsesdrengen, der ser Ronnie tage bad. Det er dog Ronnie, man identificerer sig med, fordi hun både er sød overfor sin mor, betænksom overfor Janine, og så er hun dejlig ligefrem, når det handler om kærlighed, så vi få også lov til at opleve nogle pirrende øjeblikke med Kirk, der får det til at kilde i maven på den hele rigtige nyforelskede måde.
Gennemtænkt og unik
Plottet er meget gennemtænkt, og selvom dialogerne er simple, skal man holde tunge helt lige i munden, blot for at forstå, hvordan de her genfærd hjemsøger byen. Som læsere er vi så at sige lige så uvidende som Ronnie og Kirk, når det handler om genfærdene. Hele tiden får vi lidt nyt at vide, så vi selv kan begynde at stykke puslespillet sammen, og det kræver tålmodighed, men det er altså også dejligt spændende, at hele genfærdsverdenen er så kompliceret, at den ikke lige kan blive foræret til én i romanens begyndelse.
Sparede på den
Jeg nød ‘Break my heart a 1000 times’ så meget, at jeg begyndte at spare på den. De 341 sider skulle ikke bare høvles ind, som en Golden Retriver ville æde en plade Marabou. De skulle virkelig nydes. I læsepauserne gik jeg og forstillede mig denne genfærdsverden, for på mange måder kunne den godt lade sig gøre, hvilket gør bogen mere til sci fi end til fantasy. Genfærdenes opførsel præsenteres ikke bare. De analyseres og begrundes også.
Kirk og Veronica opfører sig også fuldstændig, som almindelige teenagere ville gøre det – det er netop ikke en karikeret high school-roman, og fordi realismen ligger så tæt opad det paranormale, faldt jeg virkelig for historien og alle hovedpersonerne.
Det her var en af de virkelig seje læseoplevelser på engelsk, hvor man bagefter tænker: ‘Den ville et dansk forlag aldrig oversætte til dansk’ fordi den ikke er mainstream nok og fordi den ikke minder om en bog, som forlagene allerede har udgivet og havde succes med’. Det er den skønne med engelske Young Adult’s. Du kan altid finde én, der virkelig rammer DIN helt specifikke smag.
Daniel Waters skriver på sin hjemmeside, at ‘Break my heart 1000 times’ bliver til en spillefilm. Den står også på IMDB, men der er ingen detaljer på den endnu, så det kan jo stadig gå i vasken.
Uddrag af ‘Break my heart 1000 times’
The bathroom, in her mind, should be a permanent ghost-free zone. So when she got out of the shower at 6:49 that Tuesday morning before school and saw a ghost standing in front of the mirror that would not reflect his image, she shrieked. She clutched her towel and rushed past him to her bedroom.
She sat on the edge of her bed and steadied her breathing. She dried her body and wondered if the ghost had left yet. Sometimes they stayed for as long as fifteen minutes, but usually they were there and gone in the time it took to snap a photograph. She hoped it was the latter. She’d left her clothes in the bathroom, and it was too much effort to pick out another outfit. Now dry, she wrapped herself in her towel, deciding she’d give the bathroom another try.
Skriv et svar