Jeg besluttede mig for at læse ‘The Haunting of Hill House’ – Shirley Jacksons roman fra 1959 – fordi jeg ganske simpelt elsker Jan de Bonts filmatisering ‘The Haunting’ fra 1999. Men efter at have læst bogen, kan jeg konstatere, at screenplay’et til Jan de Bonts film er skrevet virkelig meget om og faktisk er utrolig meget bedre end Shirley Jacksons originale historie fra 1963.
‘Break my heart 1000 times’: Kunne du lide filmen ‘Den sjette sans’ (‘The Sixth Sense’, 1999) fordi den både var uhyggelig, mørk og fordi, du selv skulle opklare noget, og kunne du lide ‘Her fra min himmel’ af Alice Sebold på grund af spændingen og skildringen af, at de levende og dødes verden på en måde hænger sammen, så er der gode chancer for, at du også vil kunne lide ‘Break my heart 1000 times’.
‘Julemandens død’: Kenneth Bøgh Andersen skriver forrygende og forstår at opbygge et godt plot. Men den makabre blanding af sød julehygge og blodig splat, hvor for eksempel en lille dreng på 9 måneder ser monstre, der hugger knive i halsen på nisser, frastødte mig dog fuldstændig. Samtidig indsnævrer bogens blodbade målgruppen dramatisk, for ‘Julemandens død’ kan derfor ikke læses højt som julekalenderbog i de yngre folkeskoleklasser, som jeg havde håbet på, men ender som en blodig splatbog, næsten kun for de yngste teenagedrenge.
‘Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn’: Er du klar til at læse en anderledes, spændende, meget speciel, sød og til tider lidt skræmmende bog? Så vil jeg helt klart anbefale ’Frøken Peregrines Hjem For Sælsomme Børn’! Den opfylder alle de tidligere nævnte ting, plus noget om værdien af venskab og om at være sig selv.
The Passage Trilogy : Jeg synes stadig ‘De Tolv’ er god, rigtig god, men jeg fik bare ikke det der sug i maven, som jeg gjorde med ‘Den Første’. Jeg følte ikke den samme måbende begejstring, og jeg synes ikke historien tog rigtig fat i mig før omkring halvvejs gennem bogen. Dog vedholdt spændingen omkring, hvad der mon ville ske, så ‘De Tolv’ var på ingen måde kedelig; bare ikke på lige så højt niveau, som ‘Den Første’.
Gyserhistorier: 10 gyserhistorier af Kenneth Bøgh Andersen samlet i en ny bog. Det lød bestemt som noget, jeg bare var nødt til at undersøge nærmere. Det kildede allerede i maven, da jeg så en advarsel trykt på bogens forside: “Forbudt for børn under 10 år”. Nu var der dømt hardcore-gys for preteens og teenagere. Troede jeg.
The Passage Trilogy : Det er ingen hemmelighed, at ‘Den første’ er lang; 1020 sider. Men det er ingen hindring, da det er fuldstændig som Stephen King siger: ”Læs 15 sider, og du vil blive fortryllet; læs 30, og bogen vil fængsle dig, og du vil læse til langt ud på natten.” Jeg havde knapt læst første side, før jeg tænkte ‘Det her er en god bog!’
Zombier : På bagsiden står der ”Horror af høj, litterær kvalitet … Foruroligende god.” – USA Today. Nu ved jeg godt ikke noget om ”høj, litterær kvalitet”, men jeg erklærer mig enig! Man ved, det er en god bog, når første sætning lyder: ”Gud er en kvik fyr.”
Gys: Det begynder som en slags ‘Tempelriddernes Skat’ og løber ud i en B-gyser, og jeg er stadig i tvivl om hvorvidt ‘Sort vand’ reelt skal opfattes som en gyser, eller det er en parodi på en gyser.
Gys: Hvad tror du din oldefar læste for 114 år siden, når han satte sig til rette med merskumspiben? Han læste selvfølgelig den nye spøgelseshistorie ‘Skruen strammes’ af den amerikanske forfatter Henry James. Nu er den skønne, psykologiske gyser oversat til et mere moderne sprog, så du som ung også kan få gåsehud og et spændende indblik i en forfatters tanker og skrivestil i 1800-tallet.
Gys: Den seneste udgivelse fra bestseller-forfatteren Dean Koontz, ’Hvad natten skjuler’, er en velskrevet roman om det overnaturlige, hævn, ubetinget had – og kærlighed.
En moderne gotisk gyser: På trods af at ‘Den hvide krage’ var en hurtiglæst fornøjelse, ligger den – længe efter den sidste side er vendt – bagerst i bevidstheden, hvor både undren og fascination blomstrer op. Denne bog er ikke bare spændende – den er medrivende, tankevækkende og interessant.
‘True Blood’: Så kom jeg til nummer 3 i ’True blood’ serien, og som alle andre bøger i serien er den spændende og næsten umulig at lægge fra sig. Intet nyt under solen der, men til gengæld er Bill slet ikke som han plejer.
Englen (The Fallen): ’Englen 1’ bidrager med noget helt nyt, som jeg aldrig har læst om før. Jeg blev positivt overrasket over bogen, selvom det kunne være svært til tider at følge med, fordi der sker så meget, og det er helt nyt univers for mig. ’Englen 1’ er egentlig to bøger, og jeg nød at prøve noget nyt til forandring.
‘True Blood’: Anden bog i ’True blood’ serien har meget mere spænding, vampyr og trekantsdrama end dens forgænger. Den er simpelthen umulig at slippe, når man først er begyndt.
