Kategori: Fagbøger om sex og selvværd

  • ‘Sex og det’ nu som lydbog på Netlydbog.dk

    Unge og sex: Det er ikke hylende sjovt at blive kigget over skulderen, når man vil købe eller låne en bog om sex. Heldigvis har Linda Elvira Magnussen og Thomas Magnussen fra Skuespillernes Lydbogsværksted nu indtalt de 18 unge erotiske fortællinger fra ‘Sex og det’ som lydbog. Modsat mange lydbøger, hvor en gammel kran med stemme som groft sandpapir indtaler en hyggelig historie som var det en tragedie i 4. akter, er Lindas’ og Thomas’ stemmer søde, indlevende, spændte og passionerede og passer perfekt til historierne, der rummer de unges store pirrende nysgerrighed for alle følelser omkring sex og erotik. ‘Sex og det’ er beviset på, at man rent faktisk kan skrive om sex og følelser på en ultra-detaljeret måde UDEN det bliver fagligt og medicinsk som i seksualundervisningen og uden at det bliver klamt som på diverse pornosites, hvor man får smækket det hele i hovedet. Så se at få lånt ‘Sex og det’ som lydbog, så du kan nyde Marianne Ibens Hansens utrolig realistiske historier i fred og ro hjemme på dit eget værelse og uden nogen kigger dig over skulderen.
    (mere…)

  • Sex og det af Marianne Iben Hansen

    Unge og sex: At skulle have styr på kærlighed, følelser og det praktiske omkring sex, og få det til at spille sammen, uden man få gjort vold på sig selv, er noget af en kunst, når man er ung. At læse om romantiserede samlejer i ungdomsbøgerne, sætter blot barren endnu højere for alt det man tror man skal leve op til. Derfor er det så forløsende, at Marianne Iben Hansen helt fjerner idyllen og igennem sine fiktive hovedpersoner fortæller om sexfantasier, orgasme, onani og samlejer som de er i virkeligheden for teenagere og unge: svære, kiksede, nervøse, ubehagelige, sørgelige, fascinerende, liderlige og helt vidunderlige. (mere…)

  • Respekt drenge! af Inti Chavez Perez

    Krop, kærlighed og sex: Respekt drenge! er årets mest geniale og helt uundværlige håndbog for drenge. Pigerne har længe haft en masse selvhjælpsbøger om følelser, kærlighed og sex, mens drengene har måtte klare sig med internetporno, halvdårlig seksualundervisning og frække snakke i omklædningsrummene. Men endelig er den tid forbi. Inti Chavez Perez tager en helt ærlig og åben snak med drengene om ALT! Også pigerne kan lære meget om deres fyre ved at læse med. (mere…)

  • Boganmeldelse: Albertes pigebog

    Teenage-følelser: Albertes pigebog er en rigtig god og meget hyggelig startbog, hvis du lige nu er på vej ind i puberteten. Hvis din mor ikke lige er sådan én der snakker om følelser med dig, er Alberte den bedste bonus-mor man kan tænke sig. Er du fyldt 14 år, har haft seksualundervisning i skolen og ret vant til dét med menstruation, dates og kysse fyre, er der ikke så meget nyt at hente. (mere…)

  • Stine Larsen : Teenagetøzer

    Teenagetøzer: Elsker du ungdomshistorier fra det virkelig liv, og kan du godt lide at kigge på flotte fotos, skulle du prøve at læse fotojournalist Stine Larsens Teenagetøzer. (mere…)

  • ‘Cutting’ af Kim Møller Pedersen

    Ungdomsproblemer: Undersøgelser viser, at omkring 17 procent af unge piger i folkeskolens ældste årgang har erfaringer med at skade sig selv. Det er næsten hver femte pige, der har prøvet at brænde sig selv, eller skære i sig selv, for derefter at holde det skjult. (mere…)

  • Marianne Egense & Annlil Frolov: Sådan Piger!

    Sådan Piger!: Kærlighed, venner, selvværd, selvtillid, alkohol, tanker, sex, kærester, forældre, spiseforstyrrelser, menstruation og hundrede andre ting. Alle de problemer, du i en ganske almindelig hverdag støder på som pige og om de følelser, der er forbundet med problemerne, kan du nu læse om i din helt egen selvhjælpsbog. (mere…)