Kylie Boombox – hvis du har rytme i blodet

Kylie Boombox Shoot&#13&#13  Photographer: Leanne Buckham © EMI UK
Kylie Boombox – The Remix Album 2000-2008: De fans der var til Kylie X Tour i et kogende Forum i sommer, kender allerede meget til den australske divas forskellige remix. Nu er der blevet produceret nye remix på baggrund af hits fra de sidste otte års Kylie-udgivelser, der sammen med de tidligere remix udgør det nye Boombox album. En lækker sag for danseglade damer og DJ-interesserede herrer, men knapt så interessant for de Kylie-fans der elsker at synge med på teksterne.

© EMI UK
Kunstner: Kylie Minogue

Album: Boombox

Genre: Pop

Land: Storbritannien/Australien

Distributør: EMI Music Denmark

Release: 5. januar 2009


AF PETER HENRICHSEN

Kylie Minogues koncerter har siden udgivelse af ‘Light Years’-albummet, været et mix af musical, cabaret, og koncert, og ikke mindst et remix af hendes mest kendte hits. Det er nok dér årsagen skal findes til, at koncerterne i vid udstrækning udvikler sig til små lokale pop-, dance- og trancefester blandt publikum.

Hvor traditionelle popkoncerter ofte kan beskrives kort ud fra deres setlister, har Kylie altid gjort en dyd ud af at give os to kæmpemæssige åndedrag i et musikalsk eventyrland, kun afbrudt af den obligatoriske pause, hvor vi nødtvunget kaldes tilbage til den virkelige verden for at hælde væsker af, og på igen. En total koncertoplevelse der hverken lader sig gengive eller beskrive.

‘Blue monday’ spøger stadig

Men med lidt farvet lys i et røgfyldt lokale, og en passende mængde alkohol i blodet, kan vi nu opleve flashbacks fra de tidligere koncerter i Forum og Gigantium, ved at sætte det nye Boombox remix album på. Det er hits fra Kylies albums fra 2000 – 2008 som er grundmaterialet til de forskellige mix.

Den første og stadig største succes er ”Can’t get blue Monday out of my head”, som de færreste nok glemmer premieren på til Britt Awards i 2002. Her var det New Order’s hit fra 1983, “Blue Monday”, som faldt så godt i tråd med “Can’t get you out of my head” fra Fever-albummet, at remixet efterfølgende blev mere spillet end originalversionen.

Også nye numre og vinyl promo’er

Kylie X Shoot&#13 © Darenote, Photographer: William Baker, EMI UKMen vi bliver selvfølgelig ikke udelukkende spist af med 2002-mix på en 2009 CD. Der er skam også helt nye sager, som “The One” (Bitrocka Remix) og “Boombox” (LA Riots Remix). En del af de andre mix har kun eksisteret på promotion maxisingler (12” vinyl), så med mindre du er typen der hyppigt slider på byens dansegulve, er der også nyheder at hente her.

Slut med Stock, Aitken & Waterman

Hvor vi i 1987 kun behøv at vide at det var den engelske producertrio Stock, Aitken & Waterman der havde produceret hits som for eksempel ”I should be so lucky”, skal vi i dag være bekendt med så særprægede producernavne som Chemical Brothers, Fischerspooner, Mylo, and Sebastian Leger, for at forstå hvem der har haft fingre i Kylie’s fem seneste albums og skabt Boombox. Og resultaterne er selvfølgelig blevet lige så forskellige som producerne.

Tro mod originalversionerne

Om man kan lide de forskellige remix, afhænger fuldstændig af hvilke producere man er til. Det meste materiale er trods kreativitet, tro mod originalversionen, og det hører til sjældenhederne at man mister melodistemmen i numrene. Et remix-album vil altid være for dem der har rytme i blodet, altså de danseglade og de DJ-interesserede, og ikke for dem der bare må synge med på alle de gamle tekster. De er bedre tjent med de originale albums, eller opsamlinger som for eksempel Ultimate Kylie.

“Et remix-album vil altid være for dem der har rytme i blodet, altså de danseglade og de DJ-interesserede – ikke for dem der bare må synge med på alle de gamle tekster.”

Det må ikke blive for syret

Selvom det overordnede indtryk var positivt, var det næsten trance-agtige Knuckleheadz Mix af “In Your Eyes”, dog lidt for meget for undertegnede. Kylie’s målgruppe spænder efterhånden fra de helt spæde teenagere til de nu modne lyttere i starten af 40’erne, så det er forståeligt at kontrasten på et remix-album bliver stor.

Men den melodiøse pop, som de fleste jo i bund og grund kommer for, vil de fleste fans nok savne når et mix bevæger sig så langt ud som “In Your Eyes”. Det er småting for rigtige trance-lyttere, bevares, men publikum til syrede trance-brag befinder sig nok også ganske langt fra målgruppen til Boombox.

Vellykkede Lån fra 70’erne og 80’erne

Helt modsat er det med Kid Creme Vocal Dub remixet af “Love At First Sight”, fordi der her bliver mixet med tekster fra Indeep’s 1983-hit “Last night a DJ saved my life”. Når der samtidig bliver lagt en 70’er-agtig rytmeguitar i baggrunden, bliver det ikke meget bedre – i særdeleshed for de trofaste fans der har fulgt Kylie siden begyndelsen af hendes sangkarriere, og selv var unge i slutningen af 80’erne.

Et ‘must have’ der godt kunne have været længere

Kylie Boombox er et “must have” for trofaste Kylie fans. Blot remixet af “Love at first sight” er hele erhvervelsen værd. Hvad der undrer meget på et remix-album som dette er dog at numrene i gennemsnit ligger på fire minutter, præcis lige så korte som de originale radioversioner. Når man er vant til maxi-singler som oftest har nogle lækre versioner på syv, otte eller helt op til 12 minutter, hvor man rigtig kan danse sig varm, skuffer det bestemt af remixfesten bliver fadet ned på Kylie Boombox efter kun det halve.

Kylie X Shoot&#13 © Darenote, Photographer: William Baker, EMI UK

Boombox er remixet ud fra disse albums:

Light Years &#13© EMI UK

LIGHT YEARS (2001)

• Spinning Around (7th District Club Mental Mix)
• On A Night Like This (Bini & Martini Mix)
• Your Disco Needs You (Casino Mix)

Fever &#13© EMI UK

FEVER (2002)

• Can’t Get Blue Monday Out Of My Head (Bootleg with New Order)
• Love At First Sight (Kid Creme Vocal Dub)
• Come Into My World (Fischerspooner Mix)
• In Your Eyes (Knuckleheadz Mix)

Body Language © EMI UK
BODY LANGUAGE (2003)

• Slow (Chemical Brothers Mix)
• Red Blooded Woman (Whitey Mix)

Ultimate Kylie © EMI UK
ULTIMATE KYLIE (2004)

• I Believe In You (Mylo Mix)
• Giving You Up (Ritron Re-Rub Vocal Mix)

Kylie X&#13 © EMI UK
Kylie X (2008)

• 2 Hearts (Mark Brown’s Ibiza Upper Terrace Mix)
• Wow (Death Metal Disco Scene Remix)
• The One (Britrocka Remix)
• In My Arms (Sebastien Leger Vocal Mix)

Uden for nuværende albums

• Boombox (LA Riots Remix)

Kylie Live in Paris, 6. maj 2008&#13Copyright: Ken McKay, EMI UK


Comments

Ét svar til “Kylie Boombox – hvis du har rytme i blodet”

  1. Dejlig anmeldelse.

    Jeg er stor Kylie-fan og præcis de albums viser, at hun kan være med blandt de største og har vinket definitivt farvel til tiden med Stock, Aitken og Waterman.

    Jeg synes, Kylie har meget mere klasse og naturlig sexappeal end resten af popstjerneslænget: Britney, Madonna osv. Altid en fornøjelse at se hende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.