2009 bliver endnu et stort Malmros-år

At være vokset op uden Nils Malmros’ uforglemmelige historiske ungdomsdramaer, ville have været lige så identitetsløst som at være vokset op uden en eneste historie om Danmarks besættelse under 2. verdenskrig. Heldigvis er Malmros ikke holdt op med at lave sine forunderlige historiske ungdomsdramer, og som vi andre voksede op med “Kundskabens Træ”, vil nutidens unge vokse op med Nils nye film “Kærestesorger”.

AF PETER HENRICHSEN

I sjette klasse blev jeg af min dansklærer i folkeskolen, tvunget ind og se “Kundskabens Træ”. Det var i 1982. Jeg tør vædde på at vi har diskuteret om vi kunne tage os et par fritimer, i stedet for at spilde tid i biografen.

Men en kammerat som allerede havde set filmen, kunne fortælle at vi ville gå glip af scene på en mørk skøjtebane, hvor en pige ville vise lidt mere end vi var vant til at se på den tid.

Beslutning blev derfor at blive, og Nils Malmros rørende film om Elin, Anne-Mette, Nils Ole, og Klister (Mona), brændte sig ind i min hukommelse for evigt.

Truffaut var katalysatoren

Nils Malmros blev født i Århus 5. oktober 1944. Faderen var professor på Kommunehospitalet. Dramatiske vendepunkter i faderens karriere beskriver Malmros i filmen ”At kende sandheden” (2002). Moderen var cand.mag, men passede de fem børn hjemme, i stedet for at arbejde ude.

Nils var meget kreativ som barn, og iscenesatte selv små skuespil der hjemme i kælderen med alt hvad dertil hører: scene, kulisser, kostumer, selvskreven dialog og publikum. I gymnasiet elskede Nils at gå i biografen, og specielt franskmandens Francois Truffauts instruktion i filmen “Jules et Jim” fra 1962 baseret på en selvbiografisk novelle af Henri-Pierre Roché, fik gjort så stort et indtryk, at Nils selv kastede sig ud i sin egen version.

Den medicinstuderende der hellere ville være filmmand

Efter enkelte omveje begyndte Nils at læse medicin. Et studie han først gjorde færdigt 23 år senere, fordi hans store interesse for film begyndte at tage fart. Men studiet gavnede alligevel filmarbejdet indirekte, for det gav adgang til at tjene penge på nattevagter. Penge som Nils financierede sine først film med.

De vellykkede erindringsfilm

De fleste af Nils film handler om hans egen barndom og ungdom. Nogle af dem er selvbiografiske, andre er blot på kanten til det. Man kunne kalde dem erindringsfilm, og det er netop disse film som er så vellykkede. Tidsbilleder, lokale omgivelser (Århus), følelser og psykologiske spil flettes sammen til voldsomme dramaer som udspiller sig på det psykiske plan. Det bliver til historiske og psykologiske film om ungdommen, snarere end ungdomsfilm.

Kærestesorger ændrer historien

Nu er der en ny film på vej. Fem år efter “At kende sandheden”. Optagelserne har stået på i tre år, og “Kærestesorger” har premiere den 13. marts 2009. Det bliver spændende at se den film der omdøber Malmros’ barndoms- og ungdomstrilog, til en tetralogi.

FILMOGRAFI

En mærkelig kærlighed (1968)

“En mærkelig kærlighed” er Nils Malmros’ egen version af Truffauts “Jules et Jim” – filmen som inspirerede Nils så meget. Han optog den i sort/hvid for sine egne penge, tjent på hårde nattevagter på hospitalet, og hans egne venner og bekendte stod for skuespillet.

Spillede kun et par dage

Filmen handler om unge århusianeres problemer med kærligheden og om deres filosofiske synspunkter. Den eneste biograf som Nils fik overtalt til at vise den, var Reprisebiografen i Holte. Et par dage efter premieren blev filmet kritiseret så meget for at være en ren kopi af “Jules et Jim”, at den helt blev taget af plakaten.

Learning by doing

Umiddelbart kunne det lyde som en fiasko, men for Nils der selv havde skrevet manuskript, delvist fotograferet, klippet og lagt lyd, blev selve processen en succes. For det var “learning by doing” – Nils lærte at lave film, under “En mærkelig Kærlighed”!

Instruktion: Nils Malmros. Manuskript: Nils Malmros. Foto: Peter Stokholm, Nils Malmros. Medvirkende: Mogens Johansen, Susanne Posborg Vestergaard

Lars Ole, 5.C (1973)

Allerede i 1969, kun et år efter den dårlige modtagelse af hans første film, påbegynder Nils Malmros optagelserne til “Lars Ole, 5.C”. Det er en erindringsfilm fra hans barndom, og det bliver den første i en trilogi, som med nye “Kærestesorger” bliver til en tetralogi.

Skildring af en drengeverden

“Lars Ole 5.C” er en film der udspiller sig i en drengeverden i 1956. Den handler om de intriger der udspiller sig en skoleklasse; ikke mindst om kærligheden, som dog kun bliver til en blufærdige tiltrækning mellem kønnene. Lars Ole er forelsket i en pige fra en anden klasse, men kan ikke finde ud af at komme i kontakt med hende, så kærligheden bliver nærmest til noget uopnåeligt.

Selvfinancieret lavbudgetfilm med få mangler

Nils Malmros kunne ikke få officiel støtte til filmen, hvilket nok havde meget at gøre med den forrige films hårde anmeldelser. Derfor blev det en selvfinancieret lavbudgetfilm, hvor pigerne gik i korte kjoler fra 1969 og drengene var ved at blive langhårede, selv om det skulle forestille at være i 1956. Tiden blev i stedet skildret i form af lærernes disciplinære undervisning, og i form af den tabubelagt sexualitet.

Første bodil hjemme

Endelig kunne kritikerne lide Malmros. Filmen blev beskrevet som nyskabende indenfor psykologisk realisme, og den blev ovenikøbet belønnet med en “Bodil” for bedste danske film.

• Bedste danske film: “Lars-Ole 5.c” af Nils Malmros

Instruktion: Nils Malmros. Manuskript: Nils Malmros. Foto: Erik Nygaard, Nils Malmros Medvirkende: Søren Rasmussen, Lars Randrup Mikkelsen, Judith Nysom, Svend Schmidt-Nielsen, Rikke Malmros, Nils Malmros, Finn Stein Larsen

Drenge (1977)

Nu hvor Malmros har fundet sin genre, og endelig har fået kritikerne med sig, laver han endnu en film om drengeliv, som også hedder “Drenge”. Og endelig er der støtte til et af Nils projekter. Filminstituttet yder 965.000 kroner.

Første farvefilm

Det er første film i farver, og kameravinklerne er friere og ikke så fastlåste som i de tidligere film. Malmros tør nu også at springe i tiderne, og vælger tre perioder for hovedpersonen, lægesønnen Ole. “Drenge” skildrer Ole fra han er 6 til han er 23. Det er selvbiografisk så handlingen udspilles ved Århus Kommunehospital, hvor Nils Malmros selv tilbragte meget tid som barn, da hans far var overlæge på hospitalet.

Den svære kærlighed og den taburiserede sexualitet

Filmen handler om drenges taburiserede sexuelle lege, og når Ole vokser op, om den svære kærlighed. Denne gang til pigen Marianne. Et forhold som går i stykker på grund af Oles og Mariannes usikkerhed, og på grund af Mariannes far, der altid er tilstede på de forkerte tidspunkter, fordi han vogter datterens dyd.

Et umuligt hold københavnersnuder

I denne film har Nils Malmros kastet sig ud i at lave en film med tre forskellige tidsperioder, som er teknisk sværere at få til at hænge sammen. Malmros har også måtte høre meget for at det er perioden om Oles barndom der fungerer bedst. Blandt andet fra hans eget filmhold der optog “Drenge”. Samarbejdet med det københavnske filmhold, var mildest talt katastrofalt.

Grobund for endnu en film

Hvor filmen og instruktionen af “Drenge” var Malmros hjerteblod, var opholdet i Århus nærmere en ferie for det københavnske filmhold. Det gav så store forviklinger og traumer for Malmros, at han i 1989 valgte at få forløst epsioden ved at lave en film om filmoptagelserne till “Drenge”. Den kom til at hedde “Århus by night”.

Kritikerne synes dog Malmros var blevet endnu stærkere og tydligere i sit udtryk, og det blev belønnet.

• Bedste danske film af Nils Malmros

Instruktion: Nils Malmros. Manuskript: Nils Malmros, Frederick Cryer. Foto: Dirk Brüel. Medvirkende: Mads Ole Erhardsen, Jesper Hede, Mette Marie Hede, Lone Rode, Poul Clemmensen, Lotte Hermann, Lars Junggreen, Inez Thomsen, Svend Schmidt-Nielsen.

Kundskabens træ (1981)
Kundkabens Træ er Nils Malmros’ mesterværk. Det er ikke så underligt at der efterfølgende er blevet produceret tonsvis af undervisningsmateriale til folkeskolen på baggrund af filmen, da den netop er dansk kvalitet ned til mindste detalje, og samtidig er utrolig præcis omkring alle de psykologiske spil og den rangorden der altid finder sted blandt eleverne i en skoleklasse.

To år i en århusiansk mellemskoleklasse

Filmen foregår i mellemskolen sidst i 50’erne. Vi følger en århusiansk klasse fra 2. til 4. mellem, og bortset fra omgivelserne og lærernes mere autoritære måde at undervise på, kunne det lige så godt have været en vilkårlig 7. – 9. klasse i 2009.

De samme ungdomsproblemer som i dag

Det handler nemlig om gruppedannelser og magtkampe, forholdet til lærere og forældre, fester med dans i mørke, lejrskole, forelskelser og jalousi. Alt sammen forhold som ikke har ændret sig stort, selvom vi nu kan betræde månen og omgiver os med informationsteknologi.

Den eftertragtede og den kiksede bytter pladser

Selvom ordet mobning ikke var opfundet i 1958, er det nok det ord der kommer nærmest historien. Klassens tidligt udviklede og eftertragtede pige, Elin, afviser en af klassens drenge, Jørn. Forsmået inddrager han kammeraten Helge, og de to får skabt en stemning der fryser Elin ud af fællesskabet. Samtidig bliver det til et opgør mellem Elin og klassens lidt kiksede pige, Mona, der på underlig vis kommer til at bytte sociale pladser i børnegruppen. Mona indtager til sidst den plads Elin havde.

Fantastisk tidsbillede fra 50’erne

For bedre at vise stemningen fra 1958, er Kundskabens Træ i dæmpede farver. Sproget, påklædningen, frisurerne og lejlighedernes indretning er denne gang gennemførte, til forskel fra ”Lars Ole 5.C.”, hvor der af økonomiske grunde blev gået på kompromis. Lærernes autoritære undervisning og konfliktløsning, der til tider afregnes med et par på siden af hovedet, er så realistiske at man føler sig fuldstændig hensat til 50’erne. Ligeledes er Elins forældres manglende forståelse af Elins sociale problemer også meget tidstypisk.

Barndommens uskyld

Titlen Kundskabens Træ henfører til syndefaldet – om Eva der lokkede Adam til at spise af Kundskabens træ. I Malmros’ film er puberteten perioden hvor mellemskoleeleverne bliver klogere på alle livets forhold og mister deres uskyld. Ikke så meget den sexuelle uskyld, men barndommens uskyld og troen på at alt er godt.

Bodil for filmfotograferingen

Absurd nok var der ingen Bodil’er til Malmros for denne enestående film. Heldigvis blev filmfotograf Jan Weincke belønnet med en Æresbodil for den enestående fotografering. Jan har sidenhen fulgt Malmros i alle de efterfølgende film, og har også fotograferet Kærestesorger som har premiere om en måned.

Line Arlien-Søborg’s debut

Kundskabens Træ blev ligeledes startskuddet for Line Arlien-Søborg (Anne-Mette), der fik hovedrollen i Nils næste film ”Skønheden og Udyret”, og siden har fulgt Nils i alle hans film, enten som skuespiller eller på filmholdet.

“Kundskabens træ” har været vist på Filmfestivalen i Cannes, modtaget Gjert Baardsen-prisen Oslo og Filmlinse, Lübeck.

• Æres-“Bodil” for fotograferingen af “Kundskabens Træ” til Jan Weincke .

Instruktion: Nils Malmros. Manuskript: Nils Malmros, Frederick Cryer. Foto: Jan Weincke. Medvirkende: Eva Gram Schjoldager, Jan Johansen, Line Arlien-Søborg, Marian Wendelbo, Gitte Iben Andersen, Brian Theibel, Merete Voldstedlund, Karin Flensborg, Lone Elliot, Bo von der Lippe, Morten Nautrup, Martin Lysholm Jepsen, Anders Ørgård, Lars Spang Kjeldsen, Hanne Sørensen.

Skønheden og udyret (1983)
Skønheden og Udyret er en ungdomsfilm der foregår i nutiden, til forskel fra Malmros’ mange erindringsfilm. Den handler om den 16-årige teenagepige, Mette, der spilles af Line Arlien-Søborg (Anne-Mette fra Kundskabens Træ) og om hendes forhold til faren, der spilles af Jesper Klein.

faren der vogter datterens dyd

Mette er en eftertragtet og køn pige, og er ved at udforske verden og fyrene, og faren gøre alt for at kæmpe mod den naturlige udvikling, for at bevare datterens dyd. Filmen foregår i juleferien, hvor Mette har tid til at omgås vennerne, og faren har tid til at blande sig. Mettes mor, der er anderledes forstående for datterens situation, er indlagt på hospitalets fødeafdeling, så dramaet mellem far og datter kan få frit spil.

mange gengangere

Malmros har lånt flere af de unge fra Kundskabens Træ. Mettes kæreste Lars, spilles af Niels-Ole fra Kundskabens Træ. Og klassens ballademager, Villy Bonde, spiller nu en af Mettes andre drengevenner, Mini. Endelig er Elin fra Kundskabens træ med som Mettes bedste veninde Drude.

Nils holder på de dygtige

De første Nils Malmros tilbyder jobs til sine film, er dem han har haft et godt samarbejde med i sin foregående film. Derfor er det også det naturligste i verden at der er så mange gengangere fra Kundskabens Træ. Filmfotograf Jan Weincke fotograferer selvfølgelig også Skønheden og Udyret, da han fik en Æresbodil for sin formidable fotografering af Kundskabens Træ.

papegøjeteknikken

Jesper Klein er dog ny mand i besætningen, og det skabte faktisk en del problemer. Nils Malmros havde nemlig på det tidspunkt arbejdet mest med børn, unge og ikke skuespilleruddannede voksne. Og da Nils var selvlært filmmand, faldt det ham naturligt blot at vise og intonere hvordan replikkerne skulle leveres. Det blev af nogen kaldt ”Papegøjeteknik”, fordi det simpelthen blot handlede om at gentage det Nils gjorde og sagde.

forholdet til Mette blev nedtonet

Det har sikkert også givet en masse autentiske replikker i Nils erindringsfilm, fordi han har en hukommelse der netop fastfryser disse indtryk fra hans barndom og ungdom, men for erfarne skuespillere som Jesper Klein, der er vant til at leve sig ind i en rolle, er ”Papegøjeteknikken” noget der udelukker skuespillerens selvstændighed. Resultatet blev dog også at farens interesse for Mette blev nedtonet, da det var sådan Jesper Klein ønskede det skulle spilles.

Skønheden og Udyret, blev Line Arlien-Søborgs gennembrud, og filmen blev rost meget af kritikerne og ikke mindst, belønnet.

	• Bedste danske film af Nils Malmros • Bedste kvindelige hovedrolle til Line Arlien-Søborg .
	• Årets danske spillefilm: Nils Malmros • Årets manuskript: Nils Malmros • Årets kvindelige hovedrolle: Line Arlien-Søborg • Årets mandlige hovedrolle: Jesper Klein

(Dette år (1984) uddelte Danmarks Film Akademi for første gang den nyindstiftede Robert-pris.)

Instruktion: Nils Malmros. Manuskript: Nils Malmros. Foto: Jan Weincke. Medvirkende: Jesper Klein, Line Arlien-Søborg

Århus by night (1989)

“Århus by Night” skiller sig ganske meget ud fra Malmros’ andre film. Den handler nemlig om Nils egne oplevelser ved filmoptagelserne til ”Drenge”.

Malmros havde fået et københavnsk filmhold til Århus, men ganske hurtigt viste det sig at holdet slet ikke tog Malmros’ seksuelle temaer i ”Drenge” det mindste alvorligt, men derimod gjorde grin med det. Når dagens arbejde var udført betragtede filmholdet desuden Århus-besøget som en mindre charterferie, hvor der skulle festes, drikkes igennem, og lægges flest mulige damer ned, nu hvor man for en gang skyld var væk fra konen og børnene i København.

En nødvendig forløsning

Konflikterne var uundgåelige, og Frederik, som den unge instruktør hedder i ”Århus by night”, får nogle gevaldige nederlag. Malmros har siden hen fortalt at han derfor var nødt til at lave denne film, for at få ungdommens traumer forløst.

Professionelle kan ikke lide papegøjer

I ”Århus by night” benyttede Malmros endnu flere professionelle skuespillere. Blandt andre Tom McEwan, Ghita Nørby og Søren Østergaard. Sidstnævnte har på venskabelig vis berettet at Malmros stadig udsattte dem for ganske meget papegøjeteknik, og at fortsættelsen af samarbejdet med Malmros kun kunne lade sig gøre, hvis han begyndte at give skuespillerne den frihed de var uddannet til at beherske.

Samarbejdet med Søren Østergaard fortsatte

Søren Østergaard fik hovedrollen i Malmros’ næste film, ”Kærlighedens Smerte”, og det viser at den selvlærte filmmand, Malmros, tager imod konstruktiv kritik, og efterfølgende har lært at differentiere sin instruktion, alt efter om det er amatører eller professionelle han har med at gøre.

• Årets Lyd / Sounddesign: Niels Arild Nielsen • Årets klipper: Birger Møller Jensen

Instruktion: Nils Malmros. Manuskript: Nils Malmros. Foto: Jan Weincke, Dirk Brüel. Medvirkende: Thomas Schindel, Line Arlien-Søborg, Ghita Nørby, Tom McEwan

Kærlighedens smerte (1992)

“Kærlighedens smerte” er et voldsomt drama der skildrer den livsglade studine Kirsten, der er mere interesseret i sin gymnasielærer, end sin egen kæreste der hellere end gerne vil forloves, og binde hende til et parforhold der minder om forældrenes.

Knækket

Kæresten bliver droppet, og Kirstens ellers evigt høje humør bliver sat på en prøve, da hun pludselig dumper én af sine eksamener. Studenterhuen er i fare, og chokket over at hun ikke kan charmere sig ud af situationen, gør at hun lukker sig mere og mere inde i sig selv.

Kampen for at hjælpe Kirsten

Gymnasielæreren, Søren, kommer til undsætning ved at hjælpe Kirsten med ekstratimer, men Kirstens depression udvikler sig også til en stærk jalousi overfor Sørens samlever. Depressionen bliver til en maniodepressiv psykose, og Kirsten ryger ind og ud af hospitalet, mens hun på forunderlig vis knytter stærkere bånd til Søren.

Nils opdagede Anne Louise

Søren Østergaard spiller Søren, og den 23-årige Anne Louise Hassing spiller Kirsten. Selv om mange først opdagede Anne Louise Hassings store skuespiltalent i rollen som Ida i DR’s Krøniken, var det Nils der opdagede hende 10 år tidligere, til casting blandt 300 andre, der også søgte hovedrollen i “Kærlighedens smerte”.

Filmen med flest Bodil’er og Robert’er

Nils tvivlede ikke med at vælge Anne Louise, og det var bestemt ikke noget dårligt valg. Selv om Anne Louise var både nervøs og usikker i den fremmede filmverden i begyndelsen, voksede hun hurtigt med opgaven.

I 1993 modtog Anna Louise både en Bodil for “bedste kvindelige hovedrolle” og en Robert for “årets kvindelige hovedrolle” i “Kærlighedens smerte”. En debut som desuden gav hende mod til at starte på Statens Teaterskole, hvorfra hun blev færdiguddannet i 1997.

Nedenstående priser fortæller alt om kritikernes modtagelse af filmen.

	• Bedste danske film af Nils Malmros • Bedste mandlige hovedrolle til Søren Østergaard • Bedste kvindelige hovedrolle til Anne Louise Hassing • Bedste mandlige birolle til Waage Sandø • Bedste kvindelige birolle til Birthe Neumann
	• Årets danske spillefilm: Nils Malmros • Årets mandlige hovedrolle: Søren Østergaard • Årets kvindelige hovedrolle: Anne Louise Hassing Nielsen • Årets fotograf : Jan Weincke • Årets Lyd / Sounddesign: Niels Arild • Årets klipper: Birger Møller Jensen

Instruktion: Nils Malmros. Manuskript: Nils Malmros, John Mogensen. Foto: Jan Weincke. Medvirkende: Anne Louise Hassing, Søren Østergård.

Barbara (1997)

Nils Malmros bevægede sig langt væk fra sine sikre erindringsfilm, da han begyndte optagelserne til ”Barbara”.

Men Malmros har altid drømt om at filmatisere et stort værk, og valget faldt på den færøske forfatter Jørgen-Frantz Jacobsen, der i 1934 gik i gang med sit livsværk, den historiske roman Barbara.

Romanen, der var skrevet på dansk, udkom året efter hans død (1939), og opnåede fra første færd berømmelse og blev oversat til mange sprog.

Hr. Pouls flygtige lykke

Handlingen udspiller sig i det herrens år 1760, hvor den den nyuddannede danske teolog Poul Aggersø kommer med skonnerten Fortuna til Færøerne. Han skal være præst på øen Vágar. Det bliver Hr. Pouls skæbne at møde og giftes med den livlige unge præsteenke, Barbara, der har et blakket ry som ulykkesfugl. Men den erotiske lykke er flygtig, Barbaras forelskelse er stor og glødende og higer videre end blot til den blodfattige præst.

• Årets danske spillefilm: Nils Malmros • Årets mandlige hovedrolle: Lars Simonsen • Årets mandlige birolle: Jesper Christensen • Årets fotograf: Jan Weincke

Instruktion: Nils Malmros. Manuskript: Nils Malmros. Foto: Jan Weincke. Medvirkende: Anneke von der Lippe, Birgitte Federspiel, Henning Jensen, Peter Hesse Overgaard, Peter Reichardt, Bodil Udsen

At kende sandheden (2002)
”At kende sandheden” er en film Nils Malmros har lavet for at retfærdiggøre sin far, Richard Malmros’ arbejde på den neurologiske afdeling på Århus Kommunehospital i starten af 40’erne.

Thorotrast-sagen

Ligesom man i disse dage omtaler et kontraststof der har fået fatale følger for nyrepatienter, brugte man under 2. Verdenskrig det radioaktive røngten-kontraststoffet Thorotrast til undersøgelse af patienter. Mange år senere viste det sig at patienter der havde fået kontraststoffet, udviklede livstruende kræft.

fortid og nutid i samme film

Filmen springer mellem nutid og fortid, for at vi kan forstå Richard Malmros’ bevæggrunde til at anvende Thorotrast i 40’erne, og for at vi kan følge sagen i 1980’erne hvor én af de kræftsyge patienter sagsøger den lægestab, der dengang stod bag operationerne. Selv om Sundhedsstyrelsen forsyner en journalist med oplysninger om, at der allerede var advarsler og et alternativt stof til Thorotrast dengang , er sandheden ikke så sort/hvid.

Endnu engang Søren Østergaard og Line Arlien-Søborg

Endnu engang fortsætter Nils Malmros samarbejdet med Søren Østergaard, der spiller Richard Malmros’ søn, altså ham selv. Filmen er optaget i sort/hvid, hvilket gør hele handlingen endnu mere intens, og fremhæver stemningen fra 40’erne. Line Arlien-Søborg er for en gang skyld ikke foran kameraet, med med på filmholdet som instruktørens højrehånd.

“At kende sandheden” blev rigtig godt modtaget af kritikerne, men desværre lokkede den ikke så mange danskere i biografen.

	• Bedste mandlige hovedrolle til Jens Albinus
	• Årets Instruktør: Nils Malmros • Årets manuskript: Nils Malmros & John Mogensen

Instruktion: Nils Malmros. Manuskript: Nils Malmros, John Mogensen. Foto: Jan Weincke. Medvirkende:. Jens Albinus, William Rosenberg, Lise Stegger, Søren Østergaard, Preben Harris, Peter Schrøder, Lasse Broust Andersen, Elin Reimer

Kærestesorger (2009)

Nils Malmros’ meget omtalte ungdomstrilogi bestående af filmene “Lars Ole, 5.C”, “Drenge” og “Kunskabens Træ”, bliver med filmen “Kærestesorger” nu pludselig forvandlet til en tetralogi. Alle film er erindringsfilm fra Nils egen barndom og ungdom, og de fire film er hver for sig afsluttede.

Gymnasieminder fra starten af 60’erne

Skuespillerbesætningen på “Kærestesorger” er også helt ny, og vi bliver introduceret til store talenter, nemlig Thomas Ernst og Simone Tang, som Nils har castet til hovedrollerne. Filmen bygger på minder fra Nils egen gymnasietid, og foregår i et borgerligt miljø i starten af 60’erne i Viborg. Det største tema er kampen mellem parforholdets bindinger og singlelivets mange friheder.

Optaget over tre år

Kærestesorger er optaget i Viborg og i Filmby Århus, og Nils har valgt at benytte samme tidsmæssige fremgangsmåde som i “Kundskabens Træ”, hvor filmoptagelserne forløber over samme antal år som filmen skildrer. I “Kærestesorger” har Nils altså filmet i tre år, så 1. g’erne også ser ud som store børn, og 3. g’erne næsten er forvandlet til voksne.

Instruktion: Nils Malmros. Manuskript: Nils Malmros, John Mogensen. Foto: Jan Weincke. Medvirkende: Thomas Ernst, Simone Tang, Jesper Svane, Sofie Linde Lauridsen, Jacob Grosen, Søren Pilmark, Ida Dwinger, Kristian Halken, Andrea Vagn Jensen og Finn Nørbygaard.