Skrupsultne er Niklas, Johannes, Anders og Richard på ”Ravenous” – Örebro-bandets femte studioalbum. Det er klassisk heavy metal, næsten som det lød i 80’erne.
WOLFAlbum: Ravenous
Genre: Klassisk Melodisk Metal
Land: Sverige
Distributør: Century Media/EMI
Release: 23. februar 2009
AF PETER HENRICHSEN | ![]() |
Wolf leverer kraftfuld, energisk og rå klassisk heavy metal, uden keyboards vel at mærke. Det lyder ikke specielt svensk, snarere som en hybrid af britisk og amerikansk metal. Niklas vokal er kraftfuld og high pitched, og det falder rigtig godt i tråd med 80’er stilen.
Galopperende hurtigt
Kompositionernes tempo varierer mellem hurtige ”Curse you salem” eller ”Love at first bite”, til galopperende hurtige ”Speed on”.
Guitar-riffene er præcise og virkelig fede, der bliver arbejdet på højtryk op og ned ad båndene, men soloerne er derimod ret kedelige, og desværre slet ikke noget man glæder sig til.
Voodoo skiller sig ud
Nogle få af albummets numre lyder måske lidt ens, og ”Secrets we keep” og ”Blood angel” er gabende kedelige. ”Speed on” og i særdeleshed ”Woodoo” skiller sig til gengæld ud som de helt suveræne hits, man bare må høre igen og igen. ”Whisky psyco hellions” tigger bare om, at man skriger med på omkvædet. Virkelig fedt!
”Whisky psyco hellions” tigger bare om, at man skriger med på omkvædet. Virkelig fedt!”
Vurdering
Wolf bliver bedre og bedre med årene, men sprænger ikke rigtig nogen rammer med deres klassiske heavy metal. Jeg blev lidt skuffet over at fantastiske “Voodoo” og “Speed on” ikke var standarden på albummet, men derimod undtagelsen. Wolf minder os til gengæld om, at den gamle stil stadig virker, og giver en lyst til at hive nogle af 80’ernes metal-albums frem – på ny og på vinyl.
WOLF – “Ravenous”
1. Speed On (3:46)
2. Curse You Salem (3:52)
3. Voodoo (4:17)
4. Hail Caesar (3:48)
5. Ravenous (3:57)
6. Mr Twisted (3:53)
7. Love At First Bite (3:48)
8. Secrets We Keep (4:50)
9. Whisky Psycho Hellions (4:41)
10. Hiding In Shadows (4:18)
11. Blood Angel (6:25)
Besætning:
Niklas “Viper” Stålvind – vokal, guitar
Johannes “Axe” Axeman – guitar, kor
Anders “Tornado” Modd – bas
Richard “Raptor” Holmgren – trommer
Diskografi:
Wolf – 2000
Black Wings – 2002
Evil Star – 2004
The Black Flame – 2006
Skriv et svar