Anmeldelse: Livvagterne – på DVD

Ungdomsanmeldelse: Selvom ”Livvagterne” mangler lidt karakter, som hæver den over gennemsnittet, er det en underholdende politiserie med nye store talenter i hovedrollerne, og med relevante problemstillinger vi møder i medierne hver dag. Dog savner jeg noget mere personlighed bag hele facaden – noget unikt at huske serien på.

AF CAMILLA LÆRKE LÆRKESEN, 16 ÅR

”Livvagterne” er en dansk tv-serie om arbejdet i PET (Politiets Efterretningstjeneste). Gennem serien følger vi de tre nyuddannede livvagter; Jasmina, Jonas og Rasmus.

Der er 5 forskellige handlingsforløb fordelt over de 10 afsnit, der udgør første sæson. Vi følger blandt andet statsministeren, hans hemmelige elsker og en ung skuespillerinde med sin helt egen stalker.

Jordnær og samfundsrelevant

Selvom serien er præget af meget politik, er emnerne der bliver taget op meget jordnære og samfundsrelevante, hvilket gør serien utrolig spændende og let at relatere til. Der bliver både hevet fat i diskussioner som danske soldater i mellemøsten og integration i Danmark. Emnerne bliver oftest fremstillet både fra politiets, politikernes og befolkningens synsvinkel.

Nye ansigter

Instruktør Mikkel Serup har før ”Livvagterne” også instrueret den danske tv-serie “Sommer”, som rullede over skærmende første gang i januar 2008 – året inden ”Livvagterne” begyndte i 2009.

For de tre hovedrolleindehavere: Cecilie Stenspil, Søren Vejby og André Babikian, var Livvagterne deres første store roller, og det er dejlig forfriskende med nogle nye danske skuespillere i fokus.

“Der bliver både hevet fat i diskussioner som danske soldater i mellemøsten og integration i Danmark. Emnerne bliver oftest fremstillet både fra politiets, politikernes og befolkningens synsvinkel. ”

Mangler karakter

Men selvom skuespillerne gør det rigtig godt, og spiller rollen troværdigt, savner jeg noget personlighed i de karakterer, der er med i serien. Kun Jasmina skiller sig ud ved at være den eneste pige i flokken. Blandt de andre personer kan jeg aldrig rigtig huske, hvem der er hvem, og det mangler altså. Jeg er sikker på, at dem der har set “Rejseholdet” hurtigt kan sætte ansigter på, hvis jeg siger Fischer eller La Cour, og det er sådan det skal være.

Mangler noget

Jeg kan rigtig godt lide at afsnittene hænger sammen to og to. Jeg kan især godt lide de afsnit, hvor det er en skuespillerinde, der har en stalker, som hun skal beskyttes mod. Man følger hende meget, og det er spændende, at det ikke kun handler om hovedkaraktererne.

Jeg synes dog ikke Livvagterne kommer helt op på siden af hit-serier som ”Rejseholdet” og ”Krøniken”. Jeg savner noget mere spænding og en rød tråd, som i større grad får arbejdet, personerne og historierne til at hænge sammen.

“Livvagterne”

Manus: Mai Brostrøm og Peter Thorsboe

Instruktører: Mikkel Serup, Kasper Gaardsøe, Søren Kragh-Jacobsen

Undertekster: dansk, norsk, svensk

• Der er ikke ekstramateriale på dvd’en


Comments

2 svar til “Anmeldelse: Livvagterne – på DVD”

  1. karina larsen Avatar
    karina larsen

    Livvagterne er helt fantastisk og jeg og mange andre vil helt sikkert synes om der kommer en sæson mere.
    det er har været den bedste serie nogen sinde jeg håber inderligt at i laver en mere.
    Verdens bedste skuspillere!!!!!

  2. karina larsen Avatar
    karina larsen

    Den er langt over REJSEHOLDET og KRØNIKKEN er virkelig græbet af serien og det er hele min klasse også osv.!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.