Anmeldelse: “Maria Larssons evige øjeblik”

Ungdomsanmeldelse: Træd tilbage i tiden og ind i en ny verden, hvor du vil opleve magien når et øjeblik bliver foreviget. Magien der gemmer sig bag den fulde vold, kampen om mad på bordet og en uønsket voksende børnefolk. En autentisk historie om den barske virkelighed og fortryllelsens øjeblik.

AF METTE, 14 ÅR

Det er starten af 1900-tallet da vi lander i Sveriges arbejderkvarter. Her møder vi arbejderkvinden Maria Larsson (Maria Heiskanen), der arbejder i dagens lyse og mørke timer, for at få mad på bordet til hendes mange børn. Da Maria finder et kamera hun for længe siden vandt i et lotteri åbnes en helt ny verden for hendes øjne.

Ved hjælp af fotografen Sebastian Pedersen (Jesper Christensen) kaldet ”Pif Paf Puf”, lærer hun magien, men det er ikke uden problemer fra hendes alkoholiserede mand Sigfrid (Mikael Persbrandt).

Det magiske øjeblik

”Maria Larssons evige øjeblik” er en historie man har hørt før, men skildringen af det barske miljø og magien ved fotograferingen gør filmen til noget enestående. Det er en fantastisk blanding af det oprigtige ved den barske vold, det hårde arbejde og Marias forsøg på at slå sit ufødte barn ihjel (som er blevet til ved voldtægt), og så det fortryllende som billedeuniverset giver. Maria bliver en anden kvinde når hun har kameraet i hænderne – en fri kvinde med drømme.

“Maria bliver en anden kvinde når hun har kameraet i hænderne – en fri kvinde med drømme. ”

Den virkelige historie

”Maria Larssons evige øjeblik” bygger på en autentisk historie. Gennem interviews med Marias datter Maja, hvis øjne filmen skildres fra, og andre nulevende familiemedlemmer, er historien opstået.

I ekstramaterialet kan man se den sande historie om Maria og nogle af de fotos hun tog. Der er klip fra de interviews, der er lavet med blandt andre Maja, og vi får et andet indblik i hvordan den virkelige Maria var og hendes inspirerende historie. Man finder også interviews med instruktøren Jan Troell.

Vurdering

Den barske og fortryllende fortælling er hvert af de 132 minutter værd! Især Maria Heiskanen og Jesper Christensen levere et overbevisende stykke arbejde i de voldsomme, stædige, kærlige, drømmende og frustrerende karakterer.

Fotograferingen gør virkelig filmen til noget specielt og løfter den op. At filmen er autentisk synes jeg bare gør den endnu mere fascinerende og ekstramaterialets virkelige historie giver, op mod filmen, historien et ekstra lag. Du bliver revet med som det rene pif paf puf.