Koncertanmeldelse: Lacuna Coil / Pumpehuset / 11. februar 2010
Gribende og varieret Lacuna-anretning i pumpehuset i aftes, var ikke noget der kunne lokke teenagerne til. De var gået tidligt i seng, og i stedet var det de modne koncertgængere der nød italienske Christina Scabbia og Andrea Ferro med band i hele to timer.

Anmeldt af Anna Holm Sørensen

Jeg må åbent indrømme, at Lacuna Coil for mig altid har været den fesne pendant til Within Temptation. Og så har jeg længe båret nag overfor Christina Scabbia, fordi hun maltrakterede Megadeth-klassikeren ’A Tout le Monde’ i 2007 på United Abominations. Man kan dog ikke komme uden om bandets succes – fesenhed er jo sjældent en forhindring for at sælge plader; og den med ’A Tout le Monde’ var vist også bestillingsarbejde fra Megadeths side… Så ingen af mine forbehold over for bandet kunne siges at holde vand.

Genopfrisket syn

Men hvor var det dog dejligt at få genopfrisket sit syn på bandet! Der skulle ganske vist to numre til før de fandt ud af at publikum ikke bed, og derfra gik det bare bedre og bedre. Man kunne se at folk for hvert nummer rykkede tættere og tættere på scenen, og det store hul der havde været omkring sceneområdet da bandet gik på blev forvandlet til en sammenpresset masse af ivrigt lyttende mennesker.

Teenagerne var gået i seng

Der var dog ingen eskapader i ”pittet”. Folk tog det stille og roligt, smådansede lidt og headbangede hvis det gik vildt for sig. Gennemsnitsalderen for publikum lå omkring 25-30 år, og fremmødet antydede på at mange potentielle koncertgæster havde valgt at gå tidligt i seng i stedet for at se Lacuna Coil. Personligt havde jeg forventet at se flere små teenagegothere, så det var noget af en overraskelse for mig at min veninde og jeg var i en absolut yngste ende af skalaen. Det var aldrig sket til en Nightwish-koncert. Hvor teenagerne var blevet af kan så blive aftenens mysterium.

“Men hvor var det dog dejligt at få genopfrisket sit syn på bandet! Der skulle ganske vist to numre til før de fandt ud af at publikum ikke bed, og derfra gik det bare bedre og bedre.”

2 timers varieret Lacuna-anretning

Generelt var sangvalget et godt miks af gamle klassikere som folk kunne og numre fra deres nye plade ’Shallow Life’. Det var rart at høre numre fra alle bandets perioder, i stedet for kun at få kastet en omgang koncentreret ny plade i hovedet. Men de havde også givet sig selv rigeligt med plads til at servere den store Lacuna-anretning; jeg vil skyde på at de gik på omkring klokken 21.30, og klokken var i hvert fald 23.30 da jeg kom ned i Pumpehusets hall for at hente min jakke. På de to timer nåede de i hvert fald at spille over halvdelen af ’Shallow Life’.

Fra uniform til alf

Midtvejs smuttede Christina Scabbia pludselig ud, og mens hun skiftede fra sin sort-hvid uniform til en alfeagtig sort kjole, arrangerede en roadie et mikrofonstativ med hvide tørklæder bundet på Steven Tyler-style. Der blev sunget ballade med playback klaver, og lige bagefter gled hun om bagved igen for at hoppe i en denne gang helt sort uniformsjakke. Og det var faktisk det eneste der tangerede til en pause under den gavmilde koncert.

Fællessang i forsamlingshuset

Hen mod slutningen skulle vi deltage i noget der åbenbart er en tradition – at synge med så højt vi kunne på et nummer af et andet band. Til min store glæde var det ’Enjoy the Silence’ af Depeche Mode – en sang som jeg er bedre til at synge med på end nogen Lacuna Coil sang jeg kan komme i tanke om. Det var et godt initiativ – Scabbia sang fantastisk og gav den ellers udtæskede sang en gnist af nyt liv. Og de fik lige samlet dem af os op der ikke superfans af Lacuna Coil.

Gribende koncert

Bandet gik ud til den traditionelle ”vi lader som om vi er færdige, men kommer ind når I har råbt højt og længe nok for at give ”ekstranumre” ”. De havde dog været kreative og viste først en tv-pauseskærm og derefter en corny reklame for deres nye album, så man ikke følte at det var forbi. Til slut spillede de et par gamle hits og et enkelt nyt nummer, og skyndte sig så ud uden at virke uhøflige.

Jeg syntes at Lacuna Coil fortjener fem stjerner. Jeg blev simpelthen grebet, fik smadret mine fordomme og for første gang i lang tid kunne jeg gå hjem fra en koncert med ondt i nakken.

Mere Lacuna Coil:

Kulturfoto’s anmeldelse af “Shallow Life”
www.lacunacoil.it
www.myspace.com/lacunacoil
Lacuna Coil Community