Dømt til frihed: Fandenivoldske Johanne og træt-af-at-være-sød-Liv, brænder sig fast i dit sind, som havde du oplevet tingene sammen med dem. Bedste ungdomsroman i mange, mange år – den rummer praktisk taget alle emner, om dét at være teenager i en dansk storby anno 2010.

Af Peter Kock Henrichsen

Titel:

‘Dømt til frihed’

Forfatter:

Renée Toft Simonsen

Sider:

317

Udkommer:

Juni 2010

Forlag:

Politikens

Følelses-barometer:









Liv og Johanne er begge to 15 år, da de bliver trætte af deres tilværelse, stikker af og tilfældigt mødes i toget til Århus. Liv har været datteren fra overklassefamilie på Strandvejen – men hun har fået smadret det, på overfladen, pæne familieglansbillede, fordi hendes far har fundet sig en yngre kvinde. Johanne, derimod, har aldrig oplevet et familieliv der fungerede. Hun blev fjernet fra sin alkoholiserede mor, da hun var 11 år, og har levet på institutionen Blommehaven lige siden.

Det vilde, frie natteliv

Fandenivoldske Johanne og træt-af-at-være-sød-Liv klikker dog overraskende godt, trods deres åbenlyse modsætninger. Da de ingen steder har at tage hen, klamrer de sig til hinanden, og får i løbet af en enkelt nat skaffet sig husly på et kollegium hos den fire år ældre Christoffer. Sammen med Johannes coke-pusher-ven, Michael, bliver pigerne og Christoffer smedet sammen til et firkløver, der basejumper ud i det vilde, frie natteliv med fester, sprut og stoffer – en udladning af aggression og energi, som de alle har holdt indestængt alt for længe. Men om dagen skal pengene skaffes – og når tømmermændene og abstinenserne hærger, og tankerne om familien derhjemme banker på, er det ikke nemt at stjæle i butikkerne. Det hele kompliceres af, at de fire unge selvfølgelig også bliver forelsket i hinanden på kryds og tværs, og hvem kan leve sammen på et kollegieværelse uden at have lidt sex en gang imellem?

Følte et enormt savn da jeg læste sidste side

Selv om jeg de sidste 25 år har læst over hundrede ungdomsbøger, har der endnu ikke været nogen der har slået min store kærlighed til Bo Green Jensens Dansen gennem sommeren, som vi skulle læse i dansk i 1.g. Men i dag må Bo pænt aflevere førerpositionen til Renée! Konstellationen i firkløveret Liv, Johanne, Christoffer og Michael, er så realistisk, nærværende og hudløst ærligt, at jeg følte et enormt savn i samme sekund jeg læste sidste side. Jeg bladrede desperat videre – der SKULLE være flere sider – for hvordan kan man som læser, så brutalt blive bedt om at forlade fire unge, som man har lidt, grædt og moret sig med i en hel juleferie?

Uddrag af ‘Dømt til frihed’

”Det var ikke mig, der startede, din sindssyge nar. Du tog mig på røven, hvad fanden får dig til at tro, at du har lov til at røre ved mig? Sådan en fucking taber som dig har ikke noget at gøre på min røv, er det fucking forstået?”

Ahmed så fuldstændig desorienteret ud.

Johanne begyndte at grine af overraskelse over, at Liv havde den slags i sig, men ikke så overrasket som Liv selv, der tog sig til munden. Som var ordene sluppet ud uden tilladelse.

“Dumheder” som alle unge skal begå, for at blive klogere på sig selv

Historien smed mig øjeblikkeligt tilbage til min egen kollegietid og ungdom, og når jeg selv sidder i bagklogskabens klare lys og kigger tilbage, er jeg fuldstændig fascineret over at Renée har kunnet skrive historien så befriende ungt, uden at komme til at prædike moral blot en lille smule, som så mange andre forfattere kommer til i deres ungdomsbøger. Men nej, vi lever i nuet, og der er ingen løftede pegefingre over hverken kriminalitet, sexvaner eller stofmisbrug – kun en naturlig livets afregning ved kasse 1, for de ”dumheder” som alle unge skal begå, for at blive klogere på sig selv.

En kvindelig forfatter der også formår at dække mændenes tanker og behov

Man kan ikke skrive en bog som Dømt til frihed, uden selv at vide en forfærdelig masse om livet og andre mennesker. Gang på gang blev jeg duperet over måden Renées valg af replikker – specielt Johannes bramfrie af slagsen – får fortalt om alle følelserne bag, uden at sige tingene direkte. Selv Christoffers tanker om kærlighed og sex er vildt troværdige. Halløj, en kvindelig forfatter der også formår at dække mændenes tanker og behov! Det har jeg savnet i Karla-bøgerne/filmene, hvor det hele bliver lovligt meget ”Det er mor her, der styrer showet”, og hvor mændene ikke kan holde en aftale, eller bygge et skur uden det falder sammen – så stor ros for den overraskelse. Sproget er forfriskende varieret, dejlig ungt, kun de nævnte musiknumre lyder som noget fra Renées egen ungdom. Til gengæld viser Renée – selvfølgelig – stor overlegenhed når det kommer til modetøjsmærker og ”usage fees” omkring modelfotografering. Skønt at læse en forfatter der bruger sin store viden til noget, og helt klart nogle detaljer som teenagepigerne vil elske.

Lidt heftig skiftende synsvinkel

Dømt til frihed udnytter i den grad den alvidende fortæller, og eneste anke er den heftigt skiftende synsvinkel: snart er vi inde i Johannes hoved, så Livs, og derefter Christoffers – til tider kan det blive skizofrent, for hvem er det nu man skal identificere sig med? Resultatet er vovet, men alligevel virker det. I stedet for at man kun kommer til identificere sig med Liv, som jeg troede var meningen i begyndelsen, er det alle fire hovedpersoner man får identificeret sig med. De er et uadskilleligt firkløver, og det lærerige er, at man kommer til at se konflikterne fra alles sider, omend det stadig er Liv og Johannes tanker vi følger mest.

Masser af stof til eftertanke for teenagerne

Mine tanker har kørt uafbrudt siden jeg blev færdig med Dømt til frihed. ‘Hvad mon der sker med hovedpersonerne videre? Den kunne egentlig godt fortsætte …’ Under alle omstændigheder er det en bog jeg skal have læst mange gange til, og jeg håber teenagerne i gymnasiealderen vil kaste sig grådigt over den, for på en elegant måde rummer den alle emner, om dét at være ung i 2010.