Remember Me på DVD og Blu Ray

Ungdomsanmeldelse: “Remember Me” er overhovedet ikke nogen ”be happy”- eller ”feel good”-film! Tværtimod. Det er sådan en film der får en til at tænke over livet, og hvordan det lige pludselig kan stoppe, uden nogle tegn eller varsler. Men det er i virkeligheden en helt igennem fantastisk historie om kærlighed og sorg.

“Remember Me”

Instruktør: Allen Coulter

Genre: Romantisk Drama

Land: USA

Distributør: Nordisk Film

Release: 10. august 2010

Anmeldt af Andrea Becker Hilgart, 12 år

Den 21 årige Tyler Hawkins (Robert Pattinson) er virkelig sin egen og meget anderledes end alle han omgås. Han gider ikke at være som alle andre, og lever efter ordsproget: “hvis ikke du gør de ting du ønsker at gøre, vil du fortryde det den dag du dør”. En dag bliver han forelsket i den smukke og lidt anderledes Ally (Emilie de Ravin), som forandrer hele hans komplicerede liv – for evigt.

Virkelig overraskende

Jeg vil sige det sådan, at jeg har lidt blandede meninger omkring “Remember Me”, for hold da op hvor var den egentlig god, men hvad var der lige med slutningen? Det er hvad jeg kalder for en overraskende slutning. Jeg havde virkelig ikke regnet med at den ville ende som den gjorde og jeg blev nødt til at se slutningen 2 gange for rigtigt at forstå hvad der skete. Før jeg forstod slutningen, syntes jeg at det var en vildt dårlig film, men da så det hele faldt på plads begyndte jeg at blive mere og mere på rørt af den.

Imponeret over Pattinsons skuespil

“Remember Me” er overhovedet ikke nogen ”be happy”- eller ”feel good”-film! Tværtimod, det er sådan en film der får en til at tænke over livet, og hvordan det lige pludselig kan stoppe, uden nogle tegn eller varsler. Men det var i virkeligheden en helt igennem fantastisk historie om kærlighed og sorg.

Udover den gode historie var det også nogle rigtig gode skuespillere med, som for eksempel Robert Pattinson. Som der også står på bagsiden af dvd’en er rollen nærmest som skabt til ham. Jeg blev glædeligt overrasket over at se ham spille så godt, for jeg må indrømme at da jeg så “Twillight”, var jeg ikke særlig imponeret over hans skuespil.

Passer bedst til teenagere

Ekstramaterialet var der ikke så meget af. Der var noget bag om scenen og under optagelserne og den slags, men det var ikke specielt interessant. “Remember Me” er en af de film man ikke vil gå glip af. Det der trækker lidt ned er at der var lidt for meget vold i, i forhold til at der står at den er beregnet for børn fra 11 år. Jeg vil mest anbefale den til dem der er 13 år og op.

Jeg er meget i tvivl om jeg skal give den 5, 6 eller 10 stjerner. Men det må blive 6 stjerner fra mig 🙂

Mere “Remember Me”?

Læs anmeldelse af filmen, da den havde biografpremiere i foråret”:

kulturforunge.dk/2010/04/08/anmeldelse-remember-me/

Vind
“Remember Me”

Løsning: Den amerikanske sci-fi-serie som Emilie de Ravin spillede med i, hedder Roswell.

Vinder: Tanja Kjeldsen, Århus.


Comments

Ét svar til “Remember Me på DVD og Blu Ray”

  1. Jeg synes også den er god!!
    Men vil du forklare din tolkning af slutningen, for jeg er lost? 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.