Gys/Sci Fi: Jeg elsker vampyrfilm, og Daybreakers tegnede til at komme ind på min top 10 over bedste vampyrfilm — ever. Men efter 20 minutter var fyrværkeriet blæst af, og for at holde ud blev jeg nødt til at holde med ‘de forkerte’: skurkene – vampyrerne …

Daybreakers

Genre: Gyser /Sci fi

Land: USA

Instruktør: Michael og Peter Spierig

Distributør: Nordisk Film

Release: 8. juni 2010

Af Peter Kock Henrichsen

Året er 2019, og vampyrer dominerer verden. Mennesket er reduceret til avlsdyr, som skal tilfredsstille vampyrernes umættelige blodtørst. Men racen er på vej mod udryddelse. Og kun hvis vampyrerne finder en erstatning for menneskeblod, vil de kunne forhindre en katastrofe, som vil betyde hele jordens undergang.

Spierigs ville have Ethan Hawke

De australske brødre Peter og Michael Spierig skrev rollen som Edward Daltoner – vampyren der har fået moralske skrubler ved at drikke menneskeblod – direkte til Ethan Hawke. Det var deres første og eneste valg, og de fik deres vilje. Brødrene har lavet film sammen siden de var 10, og er blevet Hollywoods store nye håb. Umiddelbart har jeg heller ikke noget at udsætte på instruktionen og Daybreakers er også en visuelt utrolig flot film. Det fremtidige sci-fi miljø med mørklagte biler, der skåner deres vampyrchauffører for sollys, kombineret med de primitive, middelalderlige armbrøster med træpile, fungerer også virkelig godt sammen.

Fascinerende flot og skræmmende i begyndelsen

Der er bare noget ved den her film, der gør den kedelig. Starten var fascinerede flot, skræmmende og spændende, og jeg troede at det ville blive en af de bedste vampyrfilm jeg nogensinde havde set, men efter 20 minutter gik det hele i stå, i en lang og trættende jagt, hvor de gode kæmper mod de onde for at løse problemet med den globale blodmangel.

Fik lyst til at holde med de forkerte

Mange af vampyrerne, og selvfølgelig Edward Daltoner, er særdeles tiltalende, og det bliver derfor også svært hvem man egentlig skal holde med: vampyrerne eller menneskerne. For vampyrer fascinerer jo og har altid gjort det, og som tilskuere har vi nydt at se dem suge blod på film i snart 100 år. Måske er det fordi Daltoner er så gennemsyret reel og enhver vampyrsvigermors drøm, at filmen bliver kedelig og forudsigelig.

En vatflagermus selv i forhold til Twilight

Selv i forhold til Twilight-serien, hvor vampyrerne dog af og til får abstinenser for at få rigtigt blod, er Daltoner en vatflagermus, og jeg begyndte derfor at holde med imperie-bossen Charles Bromley (Sam Neill), fordi han netop bestred egenskaberne som rigtige vampyrer bør have: det konstante jagtinstinkt efter friskt menneskeblod, og uden spor af anger over at skaffe det.

Manuset til Daybreakers rummer virkelig mange gode elementer. Historien er egentlig unik og effekterne er bedre og flottere end jeg nogensinde har set før i vampyrfilm. Alligevel synes jeg Daybreakers mangler nerve og sjæl, og den var helt ude af mit sind blot en time efter jeg havde set den.