Gangsta Rap: Endelig en rigtig fed ungdomsbog for drenge – om hiphop, rap og bandekrig i London.
Af Peter Kock Henrichsen |
Titel:
“Gangsta Rap”
Forfatter:
Benjamin Zephaniah
Sider:
395
Forlag:
People’ Press Junior
Følelses-barometer:
Ray er 15 år og bor i en forstad til London sammen med sin mor, far og sin søster Kori. Rays liv er musik. Rap og hiphop. Hans CD’ere og hans jammerlige lille cigarkasse-anlæg er det vigtigste, han ejer, og på det sociale plan er hans venner Prem og Tyrone de vigtigste, han har at hænge ud med. Helst står de nede i Marga Mans lille lusede pladebiks, hvor udvalget i rap og hiphop til gengæld er det bedste i London.
Ray klarer sig ad helvede til i skolen. Han hader skolen og lærerne, og han kan heller ikke holde sin kæft, når han bliver irriteret, så en dag bliver han smidt ud af inspektør Lang – helt ud af skolen!
Praktik i et pladestudio
Men da Ray og gutterne for alvor er ved at komme ud i kriminalitet, forbarmer inspektør Lang sig dog alligevel og giver dem en sidste chance hos en virksomhed, der laver praktikpladser for utilpassede unge. Ray, Prem og Tyrone er slet ikke i tvivl om, hvor de vil i praktik – i et pladestudio! Lang giver dem chancen, og Marga Man har en god kontakt til en producer og et studio, der er eksperter i netop hiphop og rap. Drengenes ugidelighed vender sig til stædighed og engagement, da de endelig får lov til at lave det, de altid har drømt om – og de er også gode til det!
Inden længe har de udgivet en single og er blevet byens hotteste East end hiphop-band, og succesen vil stadig ingen ende tage. Men snart blusser bandekrigen op fra et af Londons west end bands, og koncerter og musikglæde forvandles til slagsmål, knivstik, og det der er værre.
Når musikken spillede, kunne han ikke længere høre sine forældre skændes, men inden det første nummer var slut, kunne han høre sin søster Kori, synge med på et R’n’B-nummer med Beyoncé inde ved siden af. Ray skruede op for lyden. Kori skruede op for lyden. Ray skruede lidt mere op. Kori skruede lidt mere op. Ray skruede op, til væggene begyndte at ryste. Kori skruede op, til hele huset begyndte at ryste.
”Hvad fanden er det, I to laver?” råbte deres far fra trappeafsatsen.
Benjamin Zephaniah kender miljøet
Gangsta Rap er en fantastisk fed musikhistorie, og Benjamin Zephaniah ved lige, hvad det drejer sig om. Selv om alle band-navnene er opdigtede, er al teknikken i studiet og musikprogrammerne, de benytter, helt korrekte og up-to-date.
Jeg troede på det! Jeg levede mig fuldstændig ind i alle de udfordringer, som Ray, Prem og Tyrone havde med deres nye band. Aldrig var der tid til at slappe af, for enten skulle der indspilles nye numre i studiet, eller også skulle der spilles koncerter eller løses interne konflikter. Dét, som er bling-bling på overfladen, er benhårdt arbejde for de tre drenge og deres manager bag scenetæppet. Som læser får man den største respekt for drengene og ønsker, at de endelig kan hvile på laurbærrene, men virkeligheden bliver hele tiden en anden.
Håndtegn til Rasmus Klitgaard Hansen for oversættelsen
Der er stor respekt og håndtegn til Rasmus Klitgaard Hansen for at have oversat de engelske raptekster til så gode sætninger, at de kan synges på dansk. Samtidig er det skønne pust af den vilde atmosfære i London også med til at understrege det hårde miljø – det ideelle sted at lade hele historien udspille sig.
Eneste minus ved Gangsta Rap er det underlige lille format, bogen har. Den ligner en fjerdedel af en telefonbog. Smadder irriterende at holde i hænderne, da den hele tiden klapper i. Men når indholdet er så pokkers godt, overlever man også det.
Gangsta rap er gennemsyret godt skruet sammen og kan anbefales alle teenagedrenge, der brænder for rap, hiphop eller bare elsker musik. Er der en Natasja-raggamuffin-tøs gemt i én, kan den også læses af piger. But remember – det her er altså en bog om bandekrig, ægte rappere og hiphop og ikke en sukkersød bog om heste, ok!? Forstår du!
Forfatteren Benjamin Zephaniah er selv musiker. Hør hans musik på f.eks. youtube
Benjamin Zephaniah: Gangsta rap. Oversat af Rasmus Klitgaard Hansen. Phabel, 2009. 395 sider
Skriv et svar