Dennis Jürgensen: Jord i hovedet

Jord i hovedet: Katte, kister og kærlighed blandet sammen til en utrolig morsom gyser-Love story.

Af Peter Kock Henrichsen

Edgar Allan Poulsen er nok byens mest klodsede og kejtede teenager. Alligevel lykkedes det ham, at få kontakt med lækre Virginia i et uforglemmeligt besøg på Computerburger. Edgar er klar over, at man ikke render ind i drømmepigen hver dag, og når lige at give Virginia sit telefonnummer inden de skilles. Han når aldrig at få hendes.

Passer bedemandsbiksen ALENE!

I en dyster sindstilstand, hvor Edgar mere og mere opgiver, at Virginia vil ringe tilbage til ham, falder han over et sommerferiejob i en bedemandsforretning. Både frastødt og tiltrukket af butikkens indhold og dens underlige ejer, får Edgar sagt ja til jobbet, og inden længe passer han biksen helt alene, mens bedemanden er på sommerferie. Med en udspekuleret sort kat i hælene, og med en talende ravn der forfølger ham, synker Edgar dybere og dybere ned i sin egen elendighed. Hvad han ikke ved, er, at bedemandens barnebarn hedder … ja, Virginia.

Man griner sig igennem 100 sider

Jord i hovedet er en af Dennis Jürgensens første romaner, der udkom kort tid efter Kærlighed ved første hik i begyndelsen af 80′erne. Selv om plottet ikke er lige så genialt som med Anja og Victor, er Jord i hovedet alligevel utrolig spændende, gustent og morsomt på én gang. Faktisk griner man sig igennem de 100 sider på ganske kort tid, og nægter at slippe Edgar og Virginia før man ved hvad det hele ender med.

letlæst og velegnet til højtlæsning

Sproget er let og utrolig velegnet til højtlæsning, og der er rigtig mange hysterisk morsomme dialoger, som også er Dennis Jürgensens aller stærkeste side. Fortælleteknisk er bogen ret usædvanlig. Edgar er jeg-fortæller og har synsvinklen, men i hvert andet afsnit, skifter synsvinklen over til Virginia og hendes veninde Yasmin, vel at mærke med en 3. persons fortæller. Det lyder rodet, og jeg har aldrig set andre forfattere gøre det, men når Jürgensen gør det, virker det som det naturligste i verden.

”Øh … jeg … æh … jeg er forfærdelig ked af det!” stammede jeg og begyndte at fiske diverse grøntsager ud fra mine ærmer. ”Jeg … øh … må ha’ siddet og … æh … trykket på bollen … øh … det … er aldrig før … sket for mig!”
Jeg tog den skummende bøf mellem tommel- og pegefinger og havde mest lyst til at kyle den gennem lokalet, men fandt ud af at det nok ikke var en god idé.
Der var kommet et mægtigt aftryk på avisen.
”Øh … var det en meget … dyr …avis?” spurgte jeg fortvivlet, mens jeg prøvede at hviske pletten bort med mit skjorteærme.
Jeg kunne ligeså godt have forsøgt at fjerne en fodgængerovergang med et viskelæder.
”Næh … slet ikke!” svarede hun og stirrede forundret på mig med sine fantastiske øjne.

kejtede drenge og erfarne piger

Jeg elsker Dennis Jürgesens univers, hvor drengene er kejtede, og pigerne er de modne og erfarne. Det er jo præcis lige som i virkeligheden, og vel også derfor de fleste kæresteforhold bygger på at drengen er et par år ældre end pigen – ingen piger kan udholde deres jævnaldrende, barnlige drenge. Når Jürgensen fortæller historierne om ”dreng møder pige”, er det alligevel altid med et dejlig varmt glimt i øjnene hos pigerne, der trods alt er overbærende og søde ved de klodsede drenge.

Stadig lige så morsom

Selvom Jord i hovedet er en rigtig gammel bog efterhånden, er den lige så morsom i 2010, som den var i 1984. Det eneste man undrer sig over, er, at Edgar og Virginia ikke har mobiltelefoner, men i stedet skriver breve og benytter telefonbokse. Men det gør nu ikke historien dårligere eller mindre morsom. Jord i hovedet ligger stadig på min Top 10 over de bedste bøger jeg nogensinde har læst. De gode bøger fra barndommen slipper heldigvis aldrig sindet.


Dennis Jürgensen: Jord i hovedet. Tellerup, 1984.- 103 sider, Omslagsillustration: Peder Bundgaard