Drengerøve var lige plat nok. Den havde ikke den store handling, og var ret kliché, men se den hvis du har lyst til et godt grin uden mening.
Anmeldt af Freja Anderson | |
Titel:
“Drengerøve”
Instruktør:
Dennis Dugan
Land:
USA
Distributør:
Sony Pictures
Premieredato:
30. september 2010
De fem fyre: Lenny Feder, Kurt Mckenzie, Eric Lamosoff, Marcus Higgins og Rob Hillard vandt for mange år siden juniormesterskabet i basketball og samles nu til deres gamle træners begravelse. De fleste af dem har fået kone og børn, og de gamle venner er blevet voksne. I hvert fald fysisk. I virkeligheden er de alle stadig nogle uforbederlige drengerøve, og når de slippes løs i sommerhuset, deres gamle tilflugtssted er de ikke til at styre.
Ikke den store handling og ret kliché
Ja okay. Drengerøve, no doubt. Selv synes jeg at den var lige plat nok, og der skal altså meget til. Den havde ikke den store handling, og var ret kliché. Vi havde de umodne mænd, de sure koner og deres umulige stueplantebørn. Jeg vidste jo, at når det var en film med Adam Sandler så ville jeg ikke få en kulturel overdosis. Min far grinede højt og filmen havde da også sine øjeblikke, men det var bare ikke godt nok. Filmen manglede handling, og var en af de komedier hvor man tænkte: “Åh, uselvisk kærlighed, ha ha, sjov replik, åh nej! Nu småskændes de lidt!” Og det er så det.
Den var da meget sød
Men piger, har I en kæreste med ualmindelig plat humor så tag ham med ind og se den. Jeg lover jer, at han vil grine sig halvt fordærvet. Men jo, den var da meget sød. Især de yngre skuespillere, børnene, var gode. Jeg glemmer aldrig den lille pige der siger: ”I wanna get wasted every single day in my whole life!” Okay det er ikke sjovt hvis man ikke har set filmen. Men se den hvis du har lyst til et godt grin uden mening.
Maria, 16 år, Slangerup |
Skriv et svar