Troldmandens Lærling: Hele grundstenen for Troldmandens Lærling er ”Fantasia”; dén film hvor Mickey Mouse skal lære at blive en troldmand. Jeg er positivt overrasket og fik opfyldt mine forventninger. Imponerede ekstramateriale, gjorde at min karakter røg én op.

Af Anne Mette Bach Jeppesen, 20 år

Titel:

“Troldmandens Lærling”

Instruktør:

John Turtletaub

Land:

USA

Distributør:

Disney

Udgives:

30. november 2010

Troldmandens Lærling er en rigtig sød historie, om en lidt nørdet fyr, som lige pludselig skal være helt. Den kan dog godt minde lidt om Percy Jackson – Lyntyven. Selvfølgelig var der mange special effects, og til tider til overdrevet, men jeg syntes faktisk det var okay. Filmen i sig selv, giver jeg 4 stjerner, da den er lidt forudsigelig (Læs selve filmanmeldelsen af Troldmandens Lærling her). Men ekstramaterialet på DVD’en, gør at den får hele 5 stjerner af mig (der er godt nok mere ekstramateriale på Blu-ray’en, men det der er med på DVD’en, er bestemt også interessant).

Ekstramaterialet

Der var kun to ting på denne DVD af ekstramateriale. Først og fremmest er der ”deleted scene” på DVD’en, hvor der dog kun var 1 scene. Men det der helt sikkert trak op var ”The Making Of The Sorcerer’s Apprentice” (21 minutter lang). Her ser man bag om scenerne, hvordan det er lavet, og hører lidt mere omkring skuespillerne. Da jeg så filmen, var der en scene der specielt mindede mig om noget jeg havde set før. Jeg fik mistanken bekræftet, efter at jeg så ekstramaterialet.

”Fantasia”

Jeg ved ikke om dette siger dig noget, når du bare ser ordet “Fantasia”. Men dette er en slags film, som jeg tror de fleste har set. Det er hvor Mickey Mouse bliver oplært til at blive en troldmand, af en der kunne minde om Merlin. Mickey Mouse vælger at misbruge sine kræfter, ved at bruge magi til at gøre rent. Konsekvensen bliver så, at alt går amok! Mopper, koste, vand og spande flyder over det hele, og Mickey Mouse forsøger forgæves at få det til at stoppe. Hans ”mester” finder ud af det, og får styr over situationen, og Mickey får sig en lærestreg, ved ikke at udnytte magi til egen fordel.

Scenen bliver moderniseret

”Fantasia” viste sig at blive meget populær, og Disney tjente meget på den. Og scenen med kostene og spandene bliver faktisk også vist i Troldmandens lærling, men en mere moderne og voksen udgave af den. Den er blevet indspillet virkelig succesfuldt, og er imponerede med alle de effekter de har fået med. Den minder om Mickey Mouse-udgaven fra Fantasia, men samtidig har skuespillerne sat deres eget præg på den, så de ikke er helt ens. Fedt, at se en ny version af ”Fantasia”!

Vurdering

Ekstramaterialet er ovenud tilfredsstillende, da det indeholder mere, end man forventer. Det er fedt at høre skuespillerne fortælle om nogle af scenerne, og se hvordan de optræder fra en anden vinkel. Man ser hvordan de har formået at lave de forskellige effekter, hvilket gjorde mig klogere. Jeg er virkelig positivt overrasket, og synes det er fedt lige at have det ekstra med.