Min søster vampyren: 3. bind af historien om Olivia og Ivy fortsætter hvor 1. bind slap, og 2’eren står nu som en underlig sidehistorie man sagtens kunne have undværet. De tre prøver synes jeg indtil videre er den bedste bog i serien. Nu kender vi hovedpersonerne rigtig godt, og der begynder en spændende historie om hvem pigernes rigtige forældre er.
Af Peter Kock Henrichsen |
Titel:
“Min søster vampyren – De tre prøver?”
Forfatter:
Sider:
196
Udkommer:
Juni 2010
Forlag:
Alvilda
Følelses-barometer:
“Kaninpigen” Olivia og vampyrpigen Ivy bestemmer sig nu for at slippe hemmeligheden fri om at de er tvillingesøstre. Selvfølgelig kommer det som en stor overraskelse for deres klassekammerater, men mest chokeret er Olivias plejemor og plejefar og Ivys plejefar. Da Olivias plejeforældre er kommet sig, er de fuldstændig overvældet af lykke over at møde Ivy. De fatter dog ikke at Ivy er goth og tror at en af Ivys venner er døde, siden hun er klædt i sort og er helt bleg i hovedet. Kiksede forældre, som alle forældre jo er, inviterer de Ivy til middag, hvor de i sympati alle klæder sig i goth-stil. Ivy synes det er morsomt, og inden længe tager hun på shoppingtur med sin nye bonusmor, og nyder at blive forkælet, for hun har jo aldrig haft en mor.
Forældresøgning på Verdens Vampyr Veb
Ivys kærestes far er dog også meget optaget af Olivia og Ivy, for han er videnskabsmand og genforsker og har aldrig set et tvillingepar, hvor den ene var vampyr og den anden var menneske. Han er helt vild for at undersøge fænomenet nærmere og inviterer pigerne ind til en undersøgelse på hans laboratorium. Imens søger pigerne for vildt efter deres rigtige forældre fra Owl Creek på VVV, Verdens Vampyr Veb, som kun vampyrer kender og har adgang til. Pigerne kommer til at stikke næserne i nogle lidt for hemmelige arkiver, og inden de får set sig om, har Olivia et stort problem. Vampyrerne ved, at hun kender til deres hemmelighed som menneske, og hun bliver derfor tvunget igennem 3 svære prøver.
Hvem er Olivia og Ivys forældre
Min søster vampyren – De tre prøver tager faktisk over hvor den første bog i serien, hvem er hvem, slap handlingen. Og det er super godt, for bind 2, Smil til kameraet, havde en rimelig kedelig handling, der næsten ikke havde noget at gøre med Ivys og Olivias sjove tvillingeforhold. Her i 3’eren bliver historien til gengæld rigtig spændende. Vi kender hovedpersonerne rigtig godt fra bind 1, og nu skal vi så til at grave i deres spændende fortid om hvorfor deres rigtige forældre forlod dem, og hvordan man overhovedet kan få tvillinger, hvor den ene er menneske og den anden vampyr.
Rigtig spændende historie
Hvor de andre to bøger mest er hyggelige, bliver De tre prøver også virkelig, virkelig spændende, og det er en skøn overraskelse. De uheldige oversættelsesfejl der også tidligere har været i serien, er luget helt ud i 3’eren. Da Ivy og Olivia nu har et fælles mål, med at finde deres rigtige forældre, er der færre af de meget teenage-agtige dialoger og misforståelser og mere fortæller-tekst, hvilket gør at historien flyder meget bedre. Pigernes spændende opklaringsarbejde fik mig virkelig til at vende sider hurtigt, og nu hvor de arbejder sammen, virker de også lidt mere modne og får større personlighed. Et kæmpe plus.
Uddrag af Min søster vampyren – De tre prøver
“Olivia,” sagde Ivy, og nu var der fire af hende, “hør efter hvad jeg siger. Din drink blev forbyttet med Bethanys.”
“Siger du, at jeg har drukket blod?” hørte Olivia sig selv sige sløvt.
“Blandt andet, ” sagde Ivy til hende.
Pludselig begyndte den stemme, som var hendes egen, at tale løs, uden at Olivia kunne stoppe den. “Får jeg så hugtænder? Er jeg en flagermus? Får jeg min egen kiste?” Hvert spørgsmål gav ekko, så snart den var sagt, og inden længe virkede det, som om en masse mennesker, der lød ligesom hende, talte i munden på hinanden inden i hendes hoved. Men så begyndte alle Olivia’erne pludselig at grine hysterisk.
Flad af grin
Jeg var flad af grin, da Olivia kommer til at tage en vampyrdrink i stedet for en menneskedrink, og begynder at sige underlige ting som om hun er fuld. Det er virkelig sjovt og humoren er også bare blevet bedre her i 3. bog.
De tre prøver var virkelig en positiv overraskelse og kvalitet fra første til sidste side. Det var som om serien Min søster vampyren lige skulle køres rigtig godt i gang. Alle gode gange tre. Jeg håber spændingen fortsætter i 4. bind der hedder Altid sammen?
Skriv et svar