Nattens børn: Tredje bind i serien ender i en klaustrofobisk og spændende vampyrjagt i byens kloakker.
| Af Peter Kock Henrichsen |  |
Titel:
“Dragens tegn (Nattens børn 3)”
Forfatter:
Illustrator:
Mårdøn Smet
Sider:
118
Udkom:
2006
Forlag:
Gyldendal
Følelses-barometer:
Dragens tegn er tredje bog i Benni Bødkers 4-bogsserie Nattens børn fra 2006. Det er altså nogle år siden, den er udgivet, men nu hvor temaet “blod og hugtænder” er blevet så populært, har vi trukket den frem for at vise, at også danske forfattere kan skrive om (var)ulve og vampyrer. Det er den danske tegner Mårdøn Smet, der har lavet de utrolig smukke tegninger, der pryder alle bøgerne.
SPOILER! Bøgerne i serien Nattens børn, udgør en sammenhængende historie. Hvis du ikke har læst de foregående bøger, spolerer du handlingen, hvis du læser videre.
Nye drab
Vampyrplagerne i Edvard og Agnes’ by er faldet lidt til ro. De to søskende fandt endelig frem til deres afdøde storesøster Marie-Louise, der var blevet en vampyr, men nu er Marie-Louises hoved skilt fra kroppen, og hun er derfor rigtig død for altid. Ligesom Edvard tror at han skal til at leve et nogenlunde normalt liv, går han ind i nabodrengens lig, der hænger slapt og blodløst ned som en død flagermus.
Vampyrjagt i byens kloakker
Agnes, der sjældent kan sidde stille, må straks efterforske det nye vampyrdrab og slæber Edvard med på et gustent besøg i det lokale lighus. Mørkets brigader finder dog ud af, at Edvard og Agnes er lige lovlige nysgerrige omkring vampyrer, og det rygtes også, at de to børn har deres fars hemmelige vampyrmanual, og den er der mange der gerne vil have fingrene i. Jagten ender i byens skumle kloakker, hvor kun vampyrer færdes og hører til, så Edvard og Agnes må lade som om de også er blodsugere.
Dejligt klam
Den tredje bog i Nattens børn er ret dyster, gusten og lidt ulækker, hvilket der nok er mange der vil nyde. Der bliver ikke sparet på de klamme detaljer, når vi er i lighuset, men samtidig er historien også hyggelig og morsom, specielt når blinde Agnes får lokket sin bror ind i omklædningsrummet til letpåklædte damer, og broren bliver helt rød i hovedet.
Uddrag af Dragens tegn
De blev ført ned ad en gang og ind i et mørkt rum, hvor væggene havde skjolder og fugtpletter. Foran dem var nogle grå, fugtige lagener ophængt med jerntråd.
“Det er lige her,” sagde manden. “Vi har en del kunder i dag.”
Der var tre rækker med borde. Ligene lå side om side, indsvøbt i lagner. På hvert lig var der klæbet en seddel.
Endelig standsede obducenten op ved en bakke og læste på sedlen. Han hev lagnet til side. Edvard lukkede instinktivt øjnene, men kunne ikke undgå at se den blege krop med de indfaldne gummer, hule kinder og matgule hus. Der var Charles. Han så næsten værre ud, end da Edvard opdagede ham om morgenen.
Knapt så spændende
Det er lidt ærgerligt, at Marie-Louise er rigtig død nu, for det var jagten på hende, der gjorde bind 1 og 2 rigtig spændende. Nu bliver det så en jagt på Mine, og det er også godt, men Marie-Louise var nu noget specielt, fordi vi nåede at kende hende så godt, og fordi hun var så tæt tilknyttet Edvard og Agnes. Vampyrjagten i kloakkerne til sidst, er dog virkelig fed. Jeg elsker sådan noget med underjordiske gange, hvor man kan få klaustrofobi og ikke har chancen for at undslippe. 😀
Skriv et svar