Anmeldelse: ‘Venskab med fryns’

En helt igennem sød film, især til en pigeaften hvor I ikke har lyst til noget super originalt og anderledes.

Anmeldt af Freja Anderson

Titel:

‘Venskab med fryns’

Instruktør:

Ivan Reitman

Land:

USA

Distributør:

Uip

Premieredato:

24. marts 2011

Pigen Emma (Natalie Portman) og drengen Adam (Ashton Kutcher) mødes som 14-årige på en sommerlejr. Hun afviser ham. De mødes så igen ti år efter til en druk-/pyjamasfest, hvor han tager med hende til hendes fars begravelse. Så mødes de, igen-igen, ganske tilfældigt fem år efter, og tager den obligatoriske ”Let’s hang out someday” smøre og udveksler numre. Adam tager hjem til sin far og finder så ud af at faren er blevet kærester med Adams ex. Så derfor drikker han sig fuld med vennerne og vågner op, nøgen, på en sofa i en lejlighed han aldrig har set før. Det viser sig at være Emma og hendes samboer der bor der. Og at han var meget fuld da han kom.

Han og Emma snakker, efter at have taget et lynknald (45 sekunder) inden hun skulle på arbejde, og bliver enige om at de bare skal være ”venner med fordele”, ”sexbuddies”. For Emma har ikke tid til et forhold med sit arbejde, og forhold giver hende i øvrigt kuldegysninger. Og Adam er en typisk drengerøv der synes at det er en fed deal. Sex uden kærlighed, no strings attached. Men måske er det ikke så nemt som det lyder?

Kunne du lide ’Valentines Day’ kan du også lide den her. For den er præcis så pladder-romantisk som den slags film skal være. Ashton er jo alle pigers romantiske drengerøv. Desværre var der lidt for meget drengerøv over ham i denne film. Men han kan jo noget med det der kejtede smil så det er da helt okay. Men det er en pigefilm. Pigefilm i den forstand at du ikke tager kæresten med ind og ser den, for den er meget tøset, så fyren er et no-go at tage med. Men når jeg siger pigefilm så er mor ikke en pige! For der er nogen ret afslørende scener, som kan virke akavede med moar ved din side. Og de scener inkluderer Ashtons bare rø.. bagdel. Og en masse andet af ham.

Filmen var rimelig let at komme igennem, der var ikke noget der krævede hjerneaktivitet – ud over at ignorere de ti 16-årige piger der sad og fnes over Ashton. Filmen var forudsigelig, men der var da et par overraskende momenter. Men jeg havde gættet slutningen allerede da jeg så traileren. Det er en helt igennem sød film, især til en pigeaften hvor I ikke har lyst til noget super originalt og anderledes.