CHERUB: ‘Generalen’ er 10. og sidste bind i Robert Muchamores populære drengeserie, og hvilket fantastisk brag af en afslutning! Jeg kunne ikke koncentrere mig om noget andet end ‘Generalen’ en hel lørdag, fordi den var så spændende, hyggelig og morsom!

Af Peter Kock Henrichsen

Titel:

‘Generalen’
CHERUB MISSION 10

Forfatter:

Robert Muchamore

Oversat af:

Thomas Munkholt

Originaltitel:

‘The General’

Sider:

293

Udkom:

16. marts 2011

Forlag:

People’s Press Junior

Følelses-barometer:







Cherub’erne har rygende travlt. James bliver sat på at dække en samling bøller med rødder i IRA. Og mange af de yngste, Kevin, Andy og Jake ledet af Lauren, Bethany og Rotte, får til opgave at tjekke sikkerheden på et nyt Air Traffic Control Center, som snart skal indvies. Den sidste opgave bliver rigtig morsom, for Cherub’erne må ikke smadre udstyret bevidst, men skal bare give indtryk af en flok unge rødder har moret sig. Så der bliver gledet rundt i håndsæbe på toiletterne og kørt om kap på centrets rulleborde.

Efter opgaverne, der begge ender fuldstændig anderledes end Cherub’erne og deres ledere havde forestillet sig, bliver det alligevel jul. Men julehyggen ender også i problemer, da James forhold med Dana ikke kører særlig godt, og der slipper hemmelige mobiloptagelser ud på skolen.

Det hele ender med, at der en stor del af de ældste Cherub’er der trænger til luftforandringer, og pensionerede Mac og skolens ukrainske galning af en leder, Kazakov, beslutter at tage en tur til Las Vegas med dem, for at udfordre det amerikanske forsvar.

Amerikanerne har lavet en kæmpe base på 10.000 kvadratkilometer i Nevadas ørken, som de har omdannet til øvelsesområde for urban krigsføring. Det vil sige den slags langtrukne krige, der bliver kæmpet mellem oprørere og amerikanske tropper midt i byer fyldt med civile mennesker. Amerikanske studerende og pensionister – det er de eneste der har tid – bliver hyret af forsvaret til at spille civile og oprørere i den kæmpe store look-alike-mellemøstlige-by Reaganistan.

Men Mac og specielt Kazakov, der hader amerikanere, er sikre på, at de amerikanske tropper langtfra er oppe på mærkerne i deres selvskabte krigsby. De har derfor fået lov til at tage Cherub’erne med ind i legen, der kun kommer til at handle om at gøre livet surt for de amerikanske soldater. Cherub’erne er vant til tage tingene som de kommer, med Kazakov har allerede lagt planer inde i sit hoved, og til én af dem skal han bruge 33 ankre fadøl og 200 flasker vodka, som de må købe ind på vejen. Det bliver alt andet end kedelige dage, som Cherub’erne og de amerikanske soldater får i Reaganistan! 😀

Blev læst på no-time

Det er sjældent jeg sluger en bog så hurtigt, som jeg fortærede ‘Generalen’. Den er så spændende, hyggelig, sjov og lærerig, og Muchamore forstår at veksle mellem de forskellige følelser og tempi, så man aldrig får for meget af noget. Med 10. og sidste bind i Cherub-serien, må jeg erkende, at Robert Muchamore er vor tids største drengebogsforfatter. Muchamore’s bøger er dog ikke elsket af forældre, fordi handlingen er så voldelig og sproget heller ikke er specielt pænt, men Muchamore holder fast på, at det som drenge elsker og altid har elsket – det spændende, det farlige, det vovede, det sindssyge og det grove – har forældre aldrig holdt af. Og hvis man skulle skrive en drengebog, som forældre ville elske, ville der ikke være en eneste dreng i hele verden, der gad læse den.

Uddrag af ‘Generalen’

Bethany førte dem indenfor. Jake og Kevin stormede ud på herretoilettet, der lå ved lobbyen, og stoppede hullerne i håndvasken med toiletpapir, hvorefter de skruede helt op for alle vandhanerne. Mens kummerne svømmede over, hamrede de kraftfulde karatespark ind i sæbeautomaterne. De gik i stykker, så det lyserøde klister stod i alle retninger, inklusive ud over drengenes allerede mudrede tøj.
“Whoooo!” råbte Kevin, og skøjtede faretruede over de sæbeklistrede gulvfliser, mens han fulgte Jake ud i foyeren.
Bethany var i færd med at smadre receptionsskranken, og Lauren jokkede hen over de indendørs beplantninger, mens hun flåede planterne op med rode, sprøjtede hvid kuldioxid fra en pulverslukker ud over det hele og sang ‘Sneflokke kommer vrimlende …’.

Har forstået hvordan drenge tænker

Muchamore har forstået hvordan drenge tænker. De vil have teknik, våben, kampsport, action og spænding – ligesom i computerspillene – men hvis de skal læse om det, vil de også have nogle hovedpersoner, som de kan relatere sig til, som kunne have været dem selv. Og dét er lige hvad de får i ‘Cherub’. For James og Rotte og alle de andre unge, er ganske almindelige unge, der blot er trænet i en agentskole. De har ikke overnaturlige kræfter, de slår sig også når de falder, de forelsker sig, har lyst til sex og bliver kede af det, når deres parforhold knækker. De er så dejligt almindelige, at man ikke kan lade være med at holde af dem og identificere sig med dem.

Utrolig lærerig

Alle missionerne foregår i realistiske miljøer, med den rigtige teknologi fra virkeligheden og med de mange problemstillinger vi hører om i nyhederne hver dag. I ‘Generalen’ hører man blandt andet lidt om hvordan det britiske politi arbejder, man bliver introduceret til IRA (den irske republikanske hær), man hører om de britiske specialstyrker kaldet SAS, og endelig kommer man indenfor på et rigtig Air Traffic Control Center, altså stedet hvor flyveledere dirigerer civile og militære fly rundt i luftrummet. Vi lærer også hvordan man tæller kort i Poker, og hvordan kasinoer i Las Vegas sikrer sig mod snyd. I hver eneste bog: realistiske og virkelige ting om politik, samfund, internationale konflikter, teknik, fysik og så videre. Muchamore leger viden ind i hovedet på læserne. Skønt!

Bestemt også for piger

Cherub er bestemt også for piger – måske netop dem, der er ved at brække sig over flere overnaturlige romancer – for Cherub-serien er dejlig realistisk, og pigerne i serien holder også sammen og giver drengene stryg til tider – det giver et rigtig godt samspil mellem drenge og piger. Muchamore er voldsomt dygtig til at finde ind til følelserne hos begge køn, og det kommer der nogle meget virkelighedsnære parforhold ud af, som man også kan lære af som ung.

De mange sjove og pinlige situationer, drengene og pigerne imellem, minder faktisk om miljøet på en hyggelig efterskole. En agent-efterskole hvor der også er tid til kærtegn og sjov – kan det blive meget bedre?