Anmeldelse ‘Rio’

Animation: ‘Rio’ er skønhed, action og en sød, romantisk historie.

Af Peter Kock Henrichsen

Titel:

‘Rio’

Instruktør:

Carlos Saldanha

Land:

USA

Distributør:

20th Century Fox

Premieredato:

14. april 2011

Den ret nuttede blå ara-papegøje Blu, bliver som lille eksporteret fra Brasilien til Moose Lake, Minnesota i USA. Heldigvis er det en sød boghandler-pige, Linda, som køber Blu og tager ham til sig, som sin aller bedste ven.

Linda finder dog ud af, at Blu er den næstsidste i verden af sin art. Der eksisterer kun en blå ara mere, og det er heldigt nok én af hunkøn. Selvom hverken Linda eller Blu er meget for det, føler Linda, at det er hendes pligt at tage Blu med på en tur til Rio i Brasilien, hvor den anden blå ara findes.

Kort tid efter de ankommer, bliver Blu sat sammen med den ret kræsne hun, Jewel, så de kan lave nogle unger. Men det er ikke lige hvad Jewel gider. Slet ikke med en han, som ikke engang kan flyve. De kommer heller ikke så langt i romantikken, for pludselig bliver de begge to kidnappet af nogle slyngler, der har opdaget de sjældne ara’ers store værdi.

Folkene bag ‘Ice Age’

Det er folkene bag ‘Ice Age’, som nu også har lavet ‘Rio’, og det er virkelig flot animationsarbejde. Alt står livagtigt og smukt, og samtidig er det ret genialt, at vælge en så farverig og festglad by som Rio til en animation. Musikken og rytmerne er storslåede, og sammen med de sprudlende farver og den skønne natur, sidder man og hopper med i sæderne af bare glæde. Nogle af fuglene synger også 3-4 sange igennem filmen, men det er dog langtfra så catchy som i Disney-animationer, men ok, godt forsøgt, for sange er netop hvad der klæder en animationsfilm af denne her art, hvor målgruppen også er de mindste. Der er en enkelt kakadue, som er gennemsyret ond og har nogle væmmelige øjne, men ellers er der såmænd ingenting at være bange for, selv om man er under 7.

Skønhed og action

Historien er ganske god, unik og alligevel med en masse klassiske scener, som man ser det i film med kidnappede dyr, for eksempel i Disneys ‘BOLT’. Man når aldrig at kede sig, for vi kommer virkelig langt rundt, både på motorcykeljagt igennem Rios stejle gader og i indtil flere hektiske luftscener på hanggliders, på rigtige fuglevinger, og andre bare lodret ned via tyngdekraften. 😉

Skal ses i 3D

De danske stemmer er rigtig fine, og tre af gutterne er blandt vores bedste komikere, nemlig Andras Bo (Live fra Bremen) og Rasmus Botoft og Martin Buch (Rytteriet/Snobberne). 3D’en er stadig ikke udnyttet lige så flot som i ‘Sammys store eventyr’ igennem hele filmens længde, men i actionscenerne kører det rigtig flot. Specielt luftjagterne igennem byens trange gyder, giver én fornemmelsen af, at man flyver med – og det ville bestemt ikke være det samme i 2D.

En film man ser sammen med børn

Det som gør en animationsfilm sjov for voksne, er når manuskriptforfatterne ikke blot husker børnehumoren men også voksenhumoren. Den sidste var dog slet ikke til stede, og derfor er det lidt unødvendigt at vise ‘Rio’ på originalsproget (amerikansk), for det er ikke sådan en film man som voksen alene går ind og ser sammen med kollegerne eller veninderne. Det er en film man tager børn (5 -12 år) med ind til, men så er det også en hyggelig og en usandsynlig smuk oplevelse – og 20 gange mere spændende end ‘Sammys store eventyr’, der gik skildpadde-langsomt.