‘Arven’ af Kate Brian (Private 6)

PRIVATE-serien: Reed får nye spændende ansvarsområder, der gør, at hun pludselig kan se hvordan det var, at være Noelle. Men ‘Arven’ indeholder desværre mange gentagelser fra ‘Lukket fest’, og så er den ét af de bind, der bygger konflikter op, men ikke når at forløse dem. Ikke helt så spændende, som de andre fantastiske bind i serien.

Af Peter Kock Henrichsen

Titel:

‘Arven’ (Private 6)

Forfatter:

Kate Brian

Oversat af:

Helle Schou Kristiansen

Originaltitel:

‘Legacy’

Sider:

217

Udkom:

2010

Forlag:

Carlsen

Hjemmeside:

PRIVATE the series

Følelses-barometer:

(SPOILER! Bøgerne i serien ‘PRIVATE’, udgør en sammenhængende historie. Hvis du ikke har læst de foregående bøger, spolerer du handlingen, hvis du læser videre!)

Stemningen i Billings House er helt i bund efter de har mistet Cheyenne. Bisættelsen er mindst lige så slem for Reed, som Thomas’ var, men det værste er næsten, at Cheyennes forældre ikke er kolde som Thomas’, men søde og forstående. Det gør Cheyennes hemmelige mail til Reed endnu værre. Endnu værre bliver det, da nogle af mailen bliver ved med at dukke op i Reeds indbakke, og der samtidig dukker nogle af Cheyennes ting op i Reeds skabe og skuffer.

På den hyggelige side begynder Amberly Carmichael på Easton, og hendes far, der er grundlægger af hele Coffee Carma-kæden, har tvunget rektor til at acceptere, at der bliver åbnet en Coffe Carma på selve skolen. Paris er lykkelig, for så kan hun endelig får en ismacchiato med karamel præcis når hun ønsker det, og Reed får noget endnu bedre, nemlig et Carma-kort af Amberly, som giver hendes gratis drikkevarer på Coffe Carma resten af hendes liv. Reed forstår ikke helt, hvorfor hun pludselig får gaver af nye piger på Easton, som hun slet ikke kender. Men Amberly afslører, at hun er gode venner med Noelle, og venners venner er åbenbart det samme, som tætte venner, for Amberly.

Langsomt begynder Reed at indse, at der ikke længere er optræk til problemer på Billings, for Cheyenne er jo væk, og alle de nye piger og de fleste af de gamle, synes Reeds meninger er de rigtige. Reed er det oplagt valg som formand for Billings. Men så kommer Noelle pludselig tilbage!

Begynder ganske godt

‘Arven’ begynder ganske godt, og det er skønt at læse om alle Reeds goder ved endelig at blive formand for Billings. Det er lidt som askepot, der endelig bliver rigtig accepteret. Reeds tanker og intentioner har hele tiden været gode og ærlige, og det er dét, som har båret serien frem. Men hun har hele tiden undertrykt sine meninger og er blevet voldsomt frustreret over den. Den frustration bliver nu afløst af dilemmaet i, at der er farligt at få hvad man ønsker sig. For selvfølgelig er det ikke lykken for Reed, blot at gennemtrumfe sine egne meninger, på bekostning af de andre Billings-pigers, og hun finder hurtigt ud af, at det er umuligt som leder, at gøre alle tilfredse. Og hendes nye udvikling består så i, at træde i karakter som en retfærdig leder, og det er også spændende at læse om, for pludselig kan Reed se nogle af de problematikker Noelle har været udsat for og måtte kæmpe sig igennem. Måske kræver det rent faktisk lidt kynisme ind imellem, at være leder!?

Gentagelser fra ‘Lukket fest’

‘Arven’ handler selvfølgelig også om selve gallafesten, der hedder Arven, og som Billings-pigerne kæmper for at komme med til igen. Det kedelig ved det, er at det på mange punkter bliver en gentagelse af handlingen i bind 2 ‘Lukket fest’. Vi har ligesom været hele året rundt i aktiviteter på Billings, og da det jo netop er et meget traditionsrigt kollegium, dukker alting jo op igen. Selvfølgelig ser vi denne gang Arven lidt fra arrangørernes side, men helt spændende bliver det ikke.

Opbygning eller forløsning

Private-serien er efterhånden også så lang, at Kate Brian er nødt til at bruge nogle bind til at bygge intrigerne og nye personer op i, og andre bind til at forløse dem i. ‘Usårlig’, bind 3, var helt klart ét af disse opbyggelses-bind, og ‘Arven’ er det også. Derfor bliver det “kun” 4 stjerner til ‘Arven’, for det er nu engang sjovere, at få de svar og forløsninger man har ventet så længe på, fremfor at læse om nye konflikter, der bygges op.