PRIVATE-serien: I ‘Det tabte paradis’ tager Kate Brian Billings-pigerne med på feriøen St. Bartes. Hun skruer ned for spænding og mystik, men op for hyggen og specielt romantik og humor. Noget helt andet end vi er vant til i ‘PRIVATE’, men det fungerer usædvanlig godt.
| Af Peter Kock Henrichsen |  |
Titel:
‘Det tabte paradis’ (Private 9)
Forfatter:
Oversat af:
Elisabeth Kiertzner
Originaltitel:
‘Paradise Lost’
Sider:
224
Udkom:
2010
Forlag:
Carlsen
Hjemmeside:
Følelses-barometer:
(SPOILER! Bøgerne i serien ‘PRIVATE’, udgør en sammenhængende historie. Hvis du ikke har læst de foregående bøger, spolerer du handlingen, hvis du læser videre!)
Reed Brennan er blevet accepteret af Noelle Lange igen, og Noelle får ligefrem Reed overtalt til at flyve med på juleferie på øen St. Barts (Saint Barthélemy), i stedet for at tage hjem og holde jul med sine forældre. Reed, der egentlig kun ønsker at slappe fuldstændig af efter de voldsomme begivenheder på Easton, hvor Sabine gik amok, bliver alligevel hurtigt draget ind i pigernes scorespil. Hvert jul kører de nemlig Upton-spillet, hvor den pige der først kommer i seng med øens lækreste fyr, Upton, har vundet! Reed synes egentlig det er rimelig plat, og hun tænker stadig meget på Josh, der nu holder jul ved Ivys sygeseng, men for at komme ind i varmen hos Noelle igen, accepterer hun.
På St. Bartes holder også Taylor og Kiran juleferie, og dem har Reed ikke set siden episoden med Thomas. De tilkomne piger, Amberly Carmichael fra Easton, og Poppy og Paige, som Reed ikke har set før, viser sig dog at være så meget på nakken af hende, at ferien tegner til at blive alt andet en afslappende. Lige indtil Upton falder for Reed, der selvfølgelig overhovedet ikke er interesseret i ham — endnu.
En helt ny verden
Det er virkelig underligt men også dejligt forfriskende, da Billings-pigerne i 9. bind af ‘PRIVATE’ forlader Easton Academy. I 8 bind har vi kun fulgte deres skolegang, kærlighed og intriger på skolens område med nogle ganske få smutture udenfor til politistationen, et par restauranter og til de steder hvor ‘Arven’ blev afholdt. Men ‘Det tabte paradis’ foregår helt og aldeles på St. Bartes. Pludselig er der ingen pligter eller Billings-kollegieintriger og pigerne kan virkelig holde ferie. Derfor skruer Kate Brian helt op for romantikken, meget mere end i de andre bind, mens spændingen, uhyggen og mystikken sættes på vågeblus. Det bliver ‘det tabte paradis’ en helt anden bog af, og nogle gange føles det slet ikke som om det er ‘PRIVATE’ man læser, men en ny serie af Kate Brian (eller Kieran Scott, som hun jo rigtig hedder).
Falder hurtigt ind i feriehyggen
Umiddelbart er det rigtig sjovt endelig at møde Noelles forældre og se Tiffanys fotograf-far på opgave, og man falder hurtigt ind i feriehyggen, hvor de eneste aktiviteter handler om drinks, grillet mad, strandture og middagsbesøg. På en måde savnede jeg den sædvanlige spænding og uhygge, der først dukkede op til sidst, og hvis det her havde været en solo-bog, havde den været ganske kedelig, men fordi men kender Billings-pigerne så godt efter 8 bind, bliver det alligevel pokkers interessant at komme på en juleferie med dem. Man får de samme sommerfugle i maven, som når man skal præsenteres for sin kærestes familie for første gang.
Uddrag af ‘Det tabte paradis’:
Upton kneb øjnene sammen og målte mig. “Du har en dyster fortid, har du ikke, Reed Brennan?”
Jeg slugte en pludselig opstået klump i halsen. Mit blik søgte havet igen. “Det kan man godt sige.”
“Så opfatter jeg det som min pligt at få dig til at glemme alt om det,” sagde han “I det mindste bare for i aften.”
“Jaså? Og hvordan, helt præcis, har du tænkt dig at gøre det?”
“Sådan her.”
Med en hurtig bevægelse lykkedes det Upton at feje benene væk under mig og kaste mig ned i sandet. jeg udstødte et overrasket skrig, da min numse ramte jorden.
“Hvad fanden laver du?” spurgte jeg og satte mig leende op.
“Får dig til at slappe af,” sagde han.
Han satte sig ned ved siden af mig, så tæt på, at vores knæ rørte hinanden. Jeg blev gennemstrømmet af en varm spændt følelse. Det var nu. Det var nu, spilleren foretog sit næste træk.
Kan ikke skrive action
Det eneste der ikke rigtig virkede i ‘Det tabte paradis’, var actionscenerne. Kate Brian kaster sig faktisk ud i hele to af slagsen, og de virkede komisk dårligt beskrevet. Jeg kunne ikke finde hoved og hale i hvad der præcist skete, og spændende blev det slet ikke – bare … underligt. Det er lidt sjovt at se, at Kate Brian, der jo er verdensmester i at beskrive følelsesliv og i at gengive stemningsfyldte dialoger, endelig har ramt noget, som hun ikke er særlig dygtig til. Men overordnet er ‘Det tabte paradis’ en utrolig hyggelig bog, der også er meget morsommere end de andre i serien.
Skriv et svar