“Veninder for altid” : Vi er kommet til bind 2 ‘Jose’, bind 3 ‘Ane’ og bind 4 ‘Tammy’ i serien.

Anmeldt af Helene Zenia Liv Lauritzen, 13 år

Titel:

“Jose (Veninder for altid 2)”

Forfatter:

Camilla Wandahl

Illustrator:

Sara Mille Jessen

Sider:

136

Udkom:

2011

Forlag:

Høst & Søn

Følelses-barometer:






Bog nummer 2 i serien ‘Veninder for altid’ handler om Jose. Jose elsker at synge og får da også at vide at hun er god til det. Jose vil rigtig gerne være sanger. Jose og de 3 andre piger Ji, Ane og Tammy får at vide i musiktimen, at der er forårskoncert og at man kan lave et band, hvis nogen har lyst. Jose melder sig straks sammen med Ji, Ane, Tammy og drengene Jesper og Morten. De laver et band og skal optræde. Jose håber meget på at skulle synge solo. Samtidig med at Jose drømmer om at synge, savner Jose meget sin mor. Hun tog til Operaland (som Jose selv kalder det), nemlig Italien for noget tid siden, for at leve sin sangdrøm ud. Jose ønsker og håber meget på at hendes mor snart kommer hjem igen.

Anes mor får en ny kæreste, så Ane får en ny bror Benjamin. Jose er lidt i tvivl, da hun bliver spurgt af Benjamin og hans veninde Mira, om hun vil være med i sangkonkurrencen ‘Stjerneskud’ sammen med dem. Er det lidt tarvelig over for Ane? Og Hvad gør Jose, da hun måske bliver lidt forelsket i Benjamin?

4 piger med forskellige interesser

Da jeg læste ”Jose” kunne jeg godt følge hende i det med, at hun savnede sin mor. Jeg synes det er sjovt at de fire piger er forskellige. Ji er den forsigtige bog-pige, Jose er den, der vildt gerne vil være sanger. Ane er pigen der elsker håndbold og Tammy elsker dyr. Så det er det, der gør ‘Veninder for altid’ spændene. Bøgerne har jeg-fortæller, det synes jeg er meget godt, for så hører man om alle deres tanker, følelser og hvis de er uvenner. ‘Veninder for altid’-serien behøver man ikke læse i rækkefølge, men på en måde er det jo en lidt sammenhængende historie, så jeg forstiller mig at det måske nok kan blive lidt forvirrende.

Jeg har bestemt mig for at give ”Jose” 6 stjerner. Jeg synes denne serier er super god, spændende og hyggelig. Man føler virkelig, at man kender pigerne. Man kan godt forestille sig, at det er mig, det er hende osv. Man kan genkende sine veninder i Ji, Jose, Ane og Tammy.

Uddrag af ‘Jose’

Jeg er svedig og glad, da vi har sunget sangen igennem. Solostykket gik perfekt. Jeg er sikker på, at Sing star ville have sagt cool mange gange og måske også leveret et par stjerner. Jesper og Mortens rapstykke fungerede også, og Ji, Ane og Tammy var et godt kor. –det kører bare! Siger Kent – vi tager den én gang til, og så er vi vist klar til på fredag! Min mave knuger sig sammen i spænding. På fredag. På fredag skal jeg stå på en rigtig scene, med en rigtig mikrofon sammen med mine bedste veninder.

Anmeldt af Helene, 13 år

Titel:

“Ane (Veninder for altid 3)”

Forfatter:

Camilla Wandahl

Illustrator:

Sara Mille Jessen

Sider:

104

Udkom:

2011

Forlag:

Høst & Søn

Følelses-barometer:






Ane går til håndbold i sin fritid. Nu er håndbold-sæsonen slut for nu er det snart sommerferie, men der bliver oprettet et håndboldhold i klubben. Ane vil gerne have sine veninder Ji, Jose og Tammy med. Ane har ellers længe prøvet at få sine tre veninder med til håndbold, men det gider de ikke. Der er ingen andre fra femte klasse, så Ane er den mindste. Ane genkender dog et par stykker fra stadion, som går et hold over hende. De går i syvende klasse.

De fire veninder skal til Bornholm sammen med klubben. Nu bliver det lidt svært for Ane. Pigerne fra syvende klasse gerne vil spille håndbold med Ane på Bornholmerturen, men Ane har jo lovet sine veninder, at de skal være sammen. Hvad så når Ji´s kæreste Frederik måske er lidt træt af Ji? Alle de ting får du svar på i 3´eren af ‘Veninder for altid’.

Bruger ting i historien som man kender

Så er det blevet Anes tur til at være hovedperson i ”Veninder for altid”. Det er blevet hendes tur til at fortælle om sine tanker følelser. Fortælle hvordan hun har det med sine tre veninder og om at 2 af dem har en kæreste. Selvfølgelig hører vi, om hvordan hun har det med at have fået en ny bror nemlig Benjamin. Det er stadig jeg fortæller person ligesom i ‘Ji’ og ‘Jose’.

Man hører Anes tanker fuldstændig som man gør med ‘Ji’ og ‘Jose’. Jeg kan rigtig godt lide at Camilla Wandahl, som jo er forfatteren til ‘Veninder for altid’-bøgerne, bruger ting i historien, som vi kender, for eksempel spiller pigerne Wii, ‘Singstar’, ‘Just dance’ og hører ‘Hannah Montana’. Jeg synes at det er rigtig godt, at det bliver vist, at det er nu, at de bøger bliver lavet, at det er nu bøgerne foregår. Jeg har valgt at give ‘Ane’ 6 ud af 6 stjerner, da ‘Ane’ er ligeså god som de andre bøger i serien.

Uddrag af ‘Ane’

Endelig er vi fremme ved campingpladsen! Den ligger i et rigtig flot område, hvor der er grønne træer og små buske. Jeg får øje på håndboldmålene ret hurtigt, der er nemlig allerede nogle piger, der er i gang med at spille. Lidt længere væk er der basketbaner, hvor en gruppe drenge spiller.

Anmeldt af Helene, 13 år

Titel:

“Tammy (Veninder for altid 4)”

Forfatter:

Camilla Wandahl

Illustrator:

Sara Mille Jessen

Sider:

120

Udkom:

2011

Forlag:

Høst & Søn

Følelses-barometer:






Tammy elsker dyr. Det er sommerferien mellem 5. og 6. klasse. Veninderne Ji, Jose og Ane skal alle på sommerferie undtagen Tammy. Tammy glæder sig til at være sammen med sin storebror og rulle på rulleskøjter med ham. Men han har alt for travlt, han har nemlig fået en kæreste. Tammy og Jesper (en dreng fra Tammy, Ji, Jose og Anes klasse) begynder at stå på rulleskøjter sammen. De er ikke kærester bare venner. En dag da Tammy og Jesper går rundt i skoven, kommer Jesper til at skyde en ræv med sin slangebøsse, Tammy og Jesper begynder at passe ræven i hemmelighed, for de voksne må ikke få det at vide, for så vil de bare aflive den. I mens har de tre andre veninder også lidt problemer på deres ferie.

Jeg har bestemt mig for at give denne bog 6 ud af 6 stjerner, da ”Tammy” er lige så god som ”Ji”, ”Jose” og ”Ane”. Jeg glæder mig så meget til at 5´eren af ”Veninder for altid” serien, som hedder ”Drengekaos” udkommer til efteråret. Har du læst ”Veninder for altid” serien?

Uddrag af ‘Tammy’

Jesper hæver slangebøssen og ser spørgende på mig. Sigter direkte på ræven. Jeg ryster kraftigt på hovedet, men han griner uden lyd og lader, som om han vil sende stenen af sted.
– 1,2,3 mimer han. Ræven bevæger sig ikke.
– Nej!
Jeg slår til hans hånd for at slå slangebøssen ud af hans hænder. Men stenen flyver alligevel af sted, med høj fart og direkte ind i rævenes højre bagben. Den hyler højt og trækker sig hvæsende helt ind i krattet.