‘Det døde land’-serien: Jeg skal love for, at ‘Genfødt’ er en kovending i forhold til ‘Golak’ – den største jeg har oplevet i en serie nogensinde. Nu er ‘Det døde land’ virkelig blevet interessant og bestemt også for drenge.
| Af Peter Kock Henrichsen |  |
Titel:
‘Genfødt’ (Det døde land 2)
Forfatter:
Illustrator:
Emil Landgreen
Sider:
323
Udkom:
10. oktober 2008
Forlag:
Høst & Søn
Følelses-barometer:
På grund af en traumatisk oplevelse, som Jonah dårligt kan eller tør huske, har han forladt landsbyen i bjergene, hvor han er vokset op. Han har mødt den vise mand, Bogmand’, og er nu endt i grænselandet, hvor alle mulige skæve genetiske eksistenser – ikke mindst golakker – kæmper en daglig kamp for overlevelse i et slum, hvor diktatorer hersker. Når diktatorerne vender ryggen til, er der lovløshed, hvor Golak-hunner bliver voldtaget og hannerne slået ihjel.
Jonah overlever som i en tåget drøm, og han kan kun holde situationen ud, ved konstant at spise nervemedicin. Høvdingen og Greven har erfaret, at Jonah er dygtig til at reparere ting, og de har derfor skånet hans liv og givet ham et elektronik-værksted, hvor han skal udvikle en radiosender, der er så stærk, at den kan overdøve alle andre radiosignaler: En støjsender! Senderen skal give Høvdingen og Greven mulighed for at angribe de såkaldte Byer, der lever et godt og rigt liv stærk isoleret fra slummen i Det døde land. Men i en blanding af anarki og diktatur, går tingene ikke altid som planlagt, og pludselig befinder Jonah sig i Byerne, hvor han bliver taget bekymrende godt imod. Nu kan Jonah endelig søge svar på alle de spørgsmål han er brændt inde med i landsbyen, hvor han voksede op.
Endelig forløsning
Historien om Jonahs liv i landsbyen i bind 1 ‘Golak’, kunne nemt være fortalt på 100 sider, inden den gik i depressivt selvsving og fortalte de samme ting igen og igen. I stedet var den på over 300 sider, og dér var jeg lige ved at opgive serien ‘Det døde land’. Heldigvis bed jeg mig fast og fortsatte med ‘Genfødt’ og meget overraskende slipper Josefine Ottesen endelig det monotone, nærmest buddhistiske landsbyliv, og lader Jonah komme ud og se den verden, som han har ønsket sig igennem hele ‘Golak’.
Spænding og teknik til drengene
Som læser følte jeg mig også genfødt, for endelig fik jeg at se hvordan livet fungerede i Grænselandet og i Byerne. Man bliver præsenteret for et utal af nye personer, lærer dem at kende, slipper dem, og bliver præsenteret for flere nye – en fuldstændig modsætning af ‘Golak’. Hvor al teknik og historie har været fortiet i landsbyen, får man nu alt at vide i detaljer, og jeg sad måbende og lurede på om Josefine Ottesen er gammel elektroniktekniker eller svagstrømsingeniør, siden hun pludselig i detaljer kan skrive om radioer, elektronikkomponenter og fysik? Dét, som i ‘Golak’ blev et familie- og kærlighedsdrama i et dystopia – faktisk kun for piger – bliver i ‘Genfødt’ et spændende, uudtømmeligt sci-fi-univers med så meget teknik og naturvidenskab, at man jubler som dreng.
Uddrag af ‘Genfødt’:
En kort stilhed voksede op imellem dem, som Jonah brød, da han spurgte: “Nu er det min tur: Hvor er jeg, og hvad skal der ske med mig?”
“Du befinder dig i By 21.” Yukka kiggede afventede på Jonah, som om han ville sikre sig, at han forstod, hvad det betød. Da Jonah ikke svarede, fortsatte han:
“Du er blevet clearet til at være her i skal 3, hvor både Xenia og jeg bor og arbejder, og …”
“Du bliver sikkert sat til at arbejde i arkiverne,” afbrød Xenia ham. “Det gør de fleste her. I skal 3 har vi ansvar for De Tre Byers samlede arkiv. Al den viden og alle de forskningsresultater, der er blevet samlet gennem mange, mange generationer, overvåges og distribueres herfra. Vores samfund er fuldstændig afhængig af, at arkiverne fungerer og er tilgængelige.”
Næsten definitionen på Sci Fi
Alle de svage antydninger, der har været om Det døde lands undergang i ‘Golak’, bliver nu præsenteret som faktuel viden, og det er en stor befrielse, der sætter tankerne i spil. For naturkatastoferne i Det døde land er selvfølgelig taget fra vores egen planet og forstærket, hvilket næsten er definitionen på Science Fiction. Samtidig med at man gyser over historien, får man også kuldegys over, at det alt for nemt kan blive virkelighed for vores børnebørns børn, hvis vi ikke gør noget nu!
Den vildeste kovending
Jeg skal love for, at ‘Genfødt’ er en kovending i forhold til ‘Golak’ – den største jeg har oplevet i en serie nogensinde. Nu passer Emil Landgrens fascinerede flotte forside endelig sammen med indholdet. Det er Sci Fi på højt plan, fordi Josefine Ottesen er detaljernes mester og alting virker troværdigt, fordi det er så gennemtænkt. Nu glæder jeg mig virkelig til at læse ‘Gudløs’, som er tredje og sidste bind. 😀
Skriv et svar