‘Det døde land’-serien: I ‘Gudløs’ kæder Josefine Ottesen alle de løser ender sammen, og vi får de svar vi skal have og længtes efter, og det er jo dejligt. Alligevel er historien så dyster og Jonah så speciel, at jeg også sad tilbage med et stort vemod efter at have afsluttet serien.

Af Peter Kock Henrichsen

Titel:

‘Gudløs’ (Det døde land 3)

Forfatter:

Josefine Ottesen

Illustrator:

Emil Landgreen

Sider:

282

Udkom:

5. maj 2011

Forlag:

Høst & Søn

Følelses-barometer:





(SPOILER! Bøgerne i serien ‘Det døde land’, udgør en sammenhængende historie. Hvis du ikke har læst de foregående bøger, spolerer du handlingen, hvis du læser videre!)

Jonah har nu boet 2 år i By 21, og han har nu endelig fundet ud af hvem der er hans far og mor. Nathaniel Esposti har en stærk drøm om at alle skal forenes igen, så også dem fra Grænselandet kan bruge Byerne, og dem der bor i Byerne kan komme ud. Og han vil også gerne have, at Jonah realiserer drømmen for ham. Men Raquel og de andre fra rådet finder det stærkt naivt, og vil gøre alt for at forhindre det, da de er sikre på, at det bliver deres undergang. Samtidig er Tao, Jonahs klonede bror, ved at blive lidt for klog på livet, så Raquel vil have ham demonteret. Det bliver et kæmpe opgør og Jonah bliver sendt på en lang rejse.

Klassisk dystopia

‘Gudløs’ er tredje og sidste bind i Josefine Ottesens serie ‘Det døde land’ om drengen Jonahs identitetskrise og søgen efter mening i tilværelsen, i en periode i fremtiden efter klodens undergang. Det er en klassisk dystopia sci fi-roman, som dog bringer endnu flere spørgsmål og etiske dilemmaer på banen end normale sci fi-romaner. I ‘Gudløs’ kæder Josefine Ottesen alle de løser ender sammen, og vi får de svar vi skal have og har længtes efter, og det er jo dejligt.

Alligevel er historien så dyster og Jonah så speciel, at jeg også sad tilbage med en tristhed efter at have afsluttet serien. Dystopia-romaner er jo ofte ment som et ‘wake up call’ før det går så galt, men det kan også være lidt deprimerende læsning, hvis man som jeg ikke rigtig tror de store mænd og kvinder i verden vil gøre nok for at redde vores planet — for så bliver dystopia jo til virkelighed en dag.

Bærer på en rodløshed

Personligt synes jeg måske serien vil for meget på én gang, og at der i bind 2 og 3 hele tiden bliver indraget lidt for mange nye personer. Så mange, at man aldrig rigtig når at holde af de gamle bipersoner før de bliver skiftet ud med nye. Det gav mig selvfølgelig den samme rodløse følelse, som Jonah bærer på igennem alle tre bind, men det gav mig også en stor frustration jo længere jeg læste mig ind i serien, og det var knapt så hyggeligt.

Uddrag af ‘Gudløs’:

“Jeg kunne se, at du var vågen,” lød den let metalliske stemme fra den lille sender. “Hvis du alligevel ikke kan sove, har jeg noget, jeg gerne vil tale med dig om. Vil du komme herop?” Nathan lo på den bløde møde, som Jonah elskede. “Jeg sidder med et spørgsmål, som jeg meget gerne vil vende med dig.”
“Men alt er jo låst af for natten. Det er kun De Blå, der er ude nu.”
“Ikke noget problem,” svarede hans far. Jeg har allerede ændret din kode, så du er clearet til alle byens interne niveauer og passager. Det er det nemmeste.”
Han har tænkt alt igennem, tænkte Jonah, mens han lukkede sin trøje. Nathans stemme knitrede videre. “Du skal nok ikke ligefrem prale af, at jeg har pillet ved din clearing. Formelt er det kun Raquel, der har lov til at ændre på din status, og der er ikke andre end komiteen og skallederne, der har så åben adgang, som du nu har.”
“Men hvorfor gør du det så?”
“Fordi jeg kan,” svarede Nathan med et grin. “Kom nu. Du skal bare bruge dit kort, som du plejer.”

Alle livets store spørgsmål

Josefine Ottesen ved så meget om teknik, medicin, naturvidenskab, religion, psykologi og filosofi, at alle kontroversielle spørgsmål indenfor genetik, transplantation, klima, jordens ressourcer, arternes oprindelse og hundrede andre spændende emner bliver berørt i ‘Det døde land’. Og specielt for teenagere, som tænker meget over disse ‘livets store spørgsmål’, tror jeg serien vil virke rigtig spændende. Er man lidt af en nørd og elsker man alt inden for naturvidenskaben, kan man være 100% sikker på at blive intellektuelt udfordret i historien om Jonah – og det er i sig selv lidt af en sjældenhed i ungdomsromaner og specielt i de danske af slagsen. ‘Det døde land’ er derfor rigtig kærkommen, og jeg tror den vil imponere mange teenagere, fordi den er et unikt eksempel på, at enkelte danske forfattere skriver sci fi og fantasy lige så godt og gennemtænkt, som nogle af de mest populære udenlandske Young Adult-Writers.