Traileren til ‘Conan’ er rigtig flot strikket sammen, men filmen havde desværre intet hjerte og alt for meget blod.

Af Peter Kock Henrichsen

Titel:

‘Conan the Barbarian’

Instruktør:

Marcus Nispel

Land:

USA

Distributør:

Uip

Premieredato:

18. august 2011

“Født på en slagmark, opvokset i den vilde kimmeriske stamme, trænet til krig og hærdet af modgang. Han er ikke afhængig af nogen, men lever gennem sit vid, sin styrke og sit sværd. Han er barbaren Conan. Men skæbnens spil vil, at han står tilbage som den eneste, der kan forhindre troldmanden Khalra Zym i at kaste hele den hyborianske verden ud i tusindårsmørket. Sammen med den lige så krigeriske Tamara og sin gamle ven piraten Artus må Conan bekæmpe Khalar Zyms krigere og de frygtelige monstre, han fremmaner, for at forhindre ham i at bemægtige sig Acherons maske, som vil give ham herredømmet og evigt liv.”

“Lille Conan” er fremragende

Sådan lyder den korte introduktion til ‘Conan the Barbarian’, og filmen begynder ganske godt fordi Leo Howard lever sig fint ind i rollen som den lille Conan. Efter 15 minutter hvor plottet er sat på plads, stopper den gode filmoplevelse dog for mig. Jason Momoa har bestemt pænere hår og er en del mere lækker end Arnold Schwarzenegger var det som Conan i 1982-versionen, så pigerne har fået meget mere at se på, og det er selvfølgelig på den positive side.

Med kunstige tænder

Men ‘Conan the Barbarian’ er desværre alt andet end gennemført på mange punkter. Fotograferingen af kampscenerne er meget rystede og klipningen gør det mange steder helt umuligt at se hvad der egentlig sker. Scenografien halter, for kigger man i de kimmeriske krigeres landsby, ligner tagene på husene, noget det er flikket sammen på en time, og bestemt ikke noget, som en erfaren stamme med gode traditioner har boet i i århundreder. Lydeffekterne er til tider komisk overdrevet, så når 40 kimmeriske krigere jubler, lyder som om det er det store slag mod englænderne i ‘Bravehart’. Også våbnenes lyde har fået en tand for meget op, og det blev ikke bedre, da en af Zym-krigerne får hævet overlæben så meget, at man kan se overkanten på hans plastictænder, der er klistret uden på hans rigtige tænder. Sådan noget må bare ikke ske, og sker det alligevel, skal det fjernes digitalt eller klippes væk i postproduktionen.

Ingen elegance og snedige kamptrick

Jeg tog ind og så ‘Conan the Barbarian’ fordi jeg elsker film om folkeslag, der lever i og med naturen, og hvor der skal udkæmpes store og vigtige kampe, som skotternes kamp mod englænderne i ‘Braveheart’, eller når Robin Hood og hans gæve mænd kæmper mod sheriffens i Sherwoodskoven. Der må gerne være masser af kampscener – blodige kampscener. Det var der bestemt også i ‘Conan the Barbarian’. Du får lov til at se blodet flyde næsten hvert minut, kranier bliver kvast, en næse bliver hugget af og øjne trykket ind. Kampene er voldsomme, men — spændingsløse! Husker man tilbage til ‘Robin Hood’ og ‘Braveheart’ er det de elegante og snedige kamptrick med et gran af humor, der fik os til at juble og ønske vi var hovedpersonen — samtidig med vi selvfølgelig lige synes det var fedt, at fjenden blev slået ihjel. Men uelegant brutalitet for brutalitetens skyld er der ikke meget ved.

Helt uden humor

Godt en time inde i filmen, får vi endelig en stille scene, hvor Conan sidder ved et lejrbål med den smukke Marique (Rose McGowan) og hun spørger til hans navn. “Conan” svarer han og Marique forsøger at flirte lidt (filmens første flirt) og spørger Conan hvad han mere hedder. Han svarer blot “Hvor mange navn skal man ha’?” og så stopper han en klud i munden på Marique, da han ikke gider høre på hende mere. Det kunne have være gjort elegant, humoristisk og med et glimt i øjet og så havde vi grinet. Men humor er der endnu mindre af end dialog, og biografsalen (der var 2 ud over mig) var tavse som graven under hele filmen.

Sfx set før

Sandmenneskerne som troldpigen Tamara (Rachel Nichols) sender mod Conan, skal være filmens store imponerede scene i special effects — hvis det hele ikke bare lignede noget, der var taget fra den første ‘The Mummy’ fra 1999. Desuden minder Tamara lidt for meget om troldkvinden Mortianna (Geraldine McEwan) i ‘Robin Hood: Prince of Thieves’ (1991).

Hvem vil se ‘Conan’?

Jeg har gransket min hjerne for at finde ud af hvem der vil nyde ‘Conan the Barbarian’. Det er i hvert fald ikke én du som dreng/mand skal invitere din kæreste ind og se — medmindre du altså gerne vil slå op med hende. Måske vil drenge på 10-13 år blive imponeret, dem der elsker kampe og blod. Problemet er bare, at filmen er sat til 15 år i censur, netop fordi den er så blodig og brutal.

Traileren til ‘Conan’ er rigtig flot strikket sammen, men filmen havde desværre intet hjerte og alt for meget blod.