‘Havoc’: “Kom en kragefjer, en tåre, en kvist, lidt kattehår og lidt af dit eget hår i en skål, sæt ild til det, og sig: “Kom og tag mig, Tall Jake!” 6 gange inden ilden går ud. Selvfølgelig eksisterer der ikke nogen ‘Tall Jake’ i virkeligheden. Selvfølgelig gør der ikke det?” ‘Havoc’ er anden og sidste del af historien om Seth og Kady i Malice, og den fungerer rigtig godt.

Af Peter Kock Henrichsen

Titel:

‘Havoc’ (Malice 2)

Forfatter:

Chris Wooding

Illustrator:

Dan Chernett

Sider:

384

Udkom:

juni 2011

Forlag:

Forlaget Flachs

Følelses-barometer:







Det var hårdt at vente på udgivelsen af ‘Havoc’, for historien var simpelthen så spændende, da den sluttede i 1’eren ‘Malice’. Seth er tilbage i den virkelig verden, men kun for en kort stund, da han skal hente relikviet, som på en eller anden måde skal bruges i et ritual for at gøre det af med Tall Jakes ondskabsfulde skabninger i Malice. Seth’s største problem er egentlig ikke at djævelske ting lurer på ham bag hvert gadehjørne, det er mere at hans mor ikke kan forstå, at han er nødt til at forlade hende igen uden at kunne fortælle hvorfor. At se sin mor græde er nok tusind gange værre end Tall Jake.

I Malice har superrå Kady ikke længere sit store lederpotentiale, for hun har fået slettet sin hukommelse og aner ikke engang at hun har været den store leder af modstandsgruppen Havoc. Nu er det en svensk blærerøv ved navn Jan, der leder Havoc, og det sidste han ønsker er, at Kady skal komme og blande sig.

Tilbage i den virkelig verden, bliver Seth reddet af Alicia fra hans skole, da han i en undvigemanøvre kommer til at genne et uhyre ud foran Alicia og hendes storebrors bil. Seth har ikke andre at stole på, så selv om han ikke ønsker at rode Alicia ind i den farlige affære, bliver han nødt til det.

Andet og sidste bind i historien om Tall Jake og Malice

‘Havoc’ er andet og sidste bind i Chris Woodings historie om Tall Jake, der opfanger uskyldige børn i sin rædselsfulde verden, Malice. Børnene kommer til Malice, hvis de fristes til at udføre et hemmeligt ritual som går fra mund til mund som vandrehistorie.

Nem at suse igennem

Sproget i bogen er simpelt, sætningerne er korte, og det er ganske nemt, at suse hurtigt igennem siderne i ‘Havoc’. Ligesom i ‘Malice’ er cirka 50 sider tegneserie, af den simple grund, at alt hvad der sker i ‘Malice’ bliver skildret i en tegneserie, som børn kan købe i den virkelige verden. Og den tegneserie skal vi som læsere selvfølgelig have lov til at læse med i.

Fantasy, Sci Fi og Gys

‘Havoc’ er fantasy, men med et strejf af Science Fiction, da mange af monstrene er tekniske og mekaniske og arkitekturen er futuristisk &madsh; lidt ligesom i de nyeste ‘Star Wars’-film. Chris Wooding spiller også på rigtig mange gyser-effekter med væmmelige lugte og lyde, så derfor bliver spændingen ganske ofte afløst af ren gys, og det er virkelig forfriskende.

Lige som man drømmer

Grunden til at jeg holder så meget af Tall Jakes univers ‘Malice’ er, at man oplever det ligesom man drømmer. Det er netop en sammenblanding af alting man kender i forvejen, og ligesom ens dybt underlige og ulogiske drømme giver den største mening mens man drømmer den, giver ‘Malice’ også mening. Omvendt kan man aldrig være sikker på hvad der sker, for den eller dét, Seth eller Kady stolede på for to minutter siden, kan pludselig skifte og blive til et skræmmende væsen, og dét skaber netop spændingen i ‘Havoc’.

Uddrag af ‘Havoc’

Så var det, han hørte det usynlige uhyre igen. Den forfærdelige, forpinte tuden, der havde skræmt hans far fra vid og sans. Men denne gang var lyden meget, meget tættere på.
Det lød, som om den kom inde fra nyttehaverne.
Seth pressede sig selv til det yderste og tumlede videre gennem grøntsagsbedene. Blæsten, regnen og mudderet rottede sig sammen mod ham, men han kæmpede sig videre hen mod vejen.
Et lyd oplyste et virvar af haveskure og stakitter. Et eller andet smuttede om bag det ene skur. Seth fik kun et glimt af bagpartiet, men det var rigeligt.
‘Det må ikke få øje på mig!’
Så fik det øje på ham.

Allerede oplevet én gang

Helt så spændende som ‘Malice’ bliver ‘Havoc’ dog ikke, for monstrene, fjenderne og hele Malice-universet er allerede introduceret, så den store glæde og benovelse man havde i ‘Malice’ over at opleve noget helt nyt, får man netop ikke her. Personlighederne på både hovedpersoner og bipersoner er dejligt skarpe, dog er det lidt trist at Kady ikke er lige så skarp som i 1’eren, fordi hun har fået slettet sin hukommelse.

Humoren forsvandt

Den store humor, som Chris Wooding gjorde brug af i dialogerne i ‘Malice’ er heller ikke med i ‘Havoc’ og det er bare trist. Den intelligent teenage-humor og de små verbale spydigheder, der for rundt mellem hovedpersonerne som glødende bordtennisbolde, skabte den rigtig unge mavefornemmelse i ‘Malice’, men sådan er det ofte i en 2’er. Så bruger forfatteren så mange kræfter på at få plottet afsluttet som et festfyrværkeri, så det ikke skuffer nogen, og så glemmer man at der også skal være tid til lidt sjov og et skævt smil.

Velkomponeret

Helt overordnet fungerer historien om Tall Jake dog rigtig godt i ‘Malice’ og ‘Havoc. De ofte skiftende synsvinkler mellem Seth, Kady og Alicia, mellem virkelighed og Malice, gør, at man aldrig når at køre træt i noget af det. Og vi får en slutning, hvor der også bliver mulighed for at snøfte lidt. Ret velkomponeret, spændende og anderledes.