’Livet på køleskabsdøren’ er en sjov lille bog. Ved første øjekast ligner det ikke noget, der kan imponere. 232 sider hvor der højst står fem til ti linjer på hver side kan umuligt indeholde en historie, der kan underholde og røre mig – men jeg tog fejl.

Af Rebecca Johansen, 16 år

Titel:

‘Livet på køleskabsdøren’

Forfatter:

Alice Kuipers

Originaltitel:

‘Life on the Refrigerator Door’

Oversat af:

Jørgen Nordenhof

Sider:

232

Forlag:

Alvilda

Udkom:

8. september 2011

Følelses-barometer:





’Livet på kølskabsdøren’ er bygget op som små breve på køleskabet mellem teenageren Claire og hendes mor. Moderen er læge og er en af de supertravle forældre, hvis job er deres vigtigste og som aldrig tager sig tid til at sidde og snakke med deres børn. Clarie er bare en helt almindelig teenager, der savner moderen mere end noget andet. Som prikken over i’et, finder de ud af, at de ikke har særlig lang tid sammen igen.

Aktuelt tema

Temaet i ’Livet på køleskabsdøren’ er ret aktuelt, for der er rigtig mange forældre i dag, der ikke giver sig tid til deres børn og lader arbejdet være første prioritet. Dette gør, at børnene bliver nødt til at stå på egne ben. Men er man egentlig parat til dét? Burde ens forældre ikke være der for en?

Det kan godt være, at man til tider er en sur og tvær teenager, men man har altså brug for sin mor og far og en snak i ny og næ. Selv har jeg en mor, der altid snakker med mig, men jeg kan sagtens følge Claire i hendes frustration over moderen, der aldrig er der.

Små sedler på et køleskab kan man ikke bygge et sundt mor/datter-forhold på, og selvom de begge prøver på at få det til at fungerer, kommer der hele tiden et eller andet i vejen.

Lidt men godt

Alice Kuipers bog er skrevet efter talemåden: ”Lidt men godt”. Det kan godt være, at der ikke er meget tekst på hver side, men alligevel får man et ret godt indblik i Claire og hendes mors hverdag, og hvordan de taler forbi hinanden og kommunikere gennem sedlerne. Vi får aldrig rigtig noget, der ligner en personkarakteristik, og alligevel står moderen og Clarie klokkeklart, når man lukker bogen.

Det er faktisk en ret interessant måde at skrive en bog og samtidig ret beundringsværdigt, at man ud fra så lidt tekst, rent faktisk kan få læserne til at danne sig billeder i hovedet og holde af personerne. Her snakker vi altså om en forfatter, der virkelig behersker skrivekunsten og om en bog, hvor man skal læse mellem linjerne og opfatte de stemninger og sindstilstande, der ligger skjult i alle de små beskeder på køleskabet.

Fin lille bog

Handlingen er ret nem og lige til (og med et lille twist – men jeg vil ikke afsløre det. Det ville være synd), og indeholder ikke det store spændingsklimaks, som mange andre bøger. Alligevel sad jeg med tårerne trillende ned ad kinderne, da jeg vendte den sidste side. Jeg var lige begyndt at opbygge et forhold til dem, og så forsvandt de bare!

Det tager ikke lang tid at læse bogen (selv brugte jeg under en time), men und dig alligevel at gøre det, hvis du er til lidt anderledes bøger. ’Livet på køleskabsdøren’ er en fin lille bog, der kommer under huden, hvis du giver den lov.

Uddrag af ‘Livet på køleskabsdøren’

Mor!

Jeg købte alt på sedlen – undtagen kyllingen og bønnerne. Det var HUNDEKOLDT, og på hjemvejen var mine fingre ved at fryse af. Jeg har VIRKELIG brug for nogle nye vanter. Kan vi ikke tage i centeret sammen på lørdag? – for du skal vel ikke arbejde igen i weekenden, skal du?
Håber, du har haft en god dag???

C