Med Mia Wasikowska i hovedrollen som Jane Eyre i filmen af samme navn støder vi på romantik, mystik, spænding og en fortælling, man sent vil glemme. Jeg elskede den – og håber også, at du vil!

Af Rebecca Johansen, 16 år

Titel:

‘Jane Eyre’

Instruktør:

Cary Fukunaga

Land:

Storbritannien

Distributør:

SF Film

Premieredato:

10. november 2011

Som barn blev den forældreløse Jane Eyre (Mia Wasikowska) anbragt på en kold, nådesløs skole, af sin tante, der ikke ønskede at have noget med hende at gøre.
Som teenager ankommer Jane til Thornfield Hall, hvor hun møder Mr. Rochester (Michael Fassbender); en mand med en hemmelighed, han for alt i hele verden ikke vil have, nogen finder ud af – specielt ikke Jane.
Men bedst som følelserne vokser mellem dem, opdager Jane det, og hun flygter fra alt det, hun elsker. For hvordan kan hun elske en mand, der lyver for hende? Og spiller fortiden virkelig sådan en stor rolle?

’Jane Eyre’ er en film om at tage skæbnen i egne hænder og være stærk i selv de sværeste tider, og det var blandt andet det, jeg virkelig elskede ved den her film. Med Mia Wasikowska i rollen som Jane, træder vi ind i en tid, hvor kvinderne ikke havde noget at skulle sagt. Jane er dog af anden mening, og iklædt kjole, korset og fint flettet hår, ønsker hun sig mere end noget andet at kunne gøre det samme som mænd.

Dyster men utrolig flot

Bogen bag filmen er skrevet af den britiske Charlotte Brontë fra 1800-tallet, der var den ældste af de tre Brontë-søstre, som alle var forfatterinder. Charlotte Brontë var dog kendt for at være den dystre del af trioen, og dette afspejles også i filmen.
’Jane Eyre’ er utrolig flot med dens mørke billeder, og med det smukke soundtrack af Dario Marianelli i baggrunden er scenen sat og giver filmen en atmosfære af mystik og længsel – for kærlighed er der masser af midt i de storslående engelske landskaber. Jeg kan i hvert fald kun sige én ting: Jeg forstår fuldt ud de af mine venner, der har læst bogen bag, som har gået og sukket betaget efter Mr. Rochester, for sådan én kunne jeg også godt tænke mig.

Meget at byde på

’Jane Eyre’ er en klassiker uden lige, og selvom jeg ikke kendte den gamle historie og alle dens små detaljer, der helt sikkert er at finde i bogen, så var jeg helt opslugt – og ikke bare af mysteriet om mr. Rochester. ’Jane Eyre’ har simpelthen så meget at byde på. Der var betagende landskaber, smuk kemi mellem de to elskende, et dejligt plot og en gotisk stemning, der gjorde at jeg flere gange fik kuldegysninger. For er det noget, jeg elsker, så er det film, der forgår i 1800-tallet!

Bid i ’Jane Eyre’

Håber du på en ny romantisk film ala ’Stolthed og Fordom’, kan jeg fortælle, at jeg synes ’Jane Eyre’ var så meget bedre – hvilket har meget at sige, når ’Stolthed og Fordom’ i rigtig lang tid har været en af mine yndlingsfilm. Der er meget mere bid i ’Jane Eyre’, og jeg kan slet ikke beskrive, hvor begejstret jeg egentlig er for Cary Joji Fukunagas fortolkning af Charlotte Brontës klassiker. Det eneste jeg ved er bare, at jeg har lyst til at se den igen; for glemme ‘Jane Eyre’ hverken kan eller vil jeg – og nå ja, så skader det vel heller ikke at læse bogen…