CHERUB: James skal ind og spille fange i et af USA’s mest sikrede ungdomsfængsler for mordere. ‘Arizona Max’ blev den mest spændende Cherub-bog, jeg har læst til dato.

Af Peter Henrichsen

Titel:

‘Arizona Max’
CHERUB MISSION 3

Forfatter:

Robert Muchamore

Oversat af:

Thomas Munkholt

Originaltitel:

‘Maximum Security’

Sider:

242

Udkom første gang:

2008

Forlag:

People’s Press Junior

Følelses-barometer:







(SPOILER! Bøgerne i ‘Cherub’-serien udgør ikke en sammenhængende historie. Det vil sige, at hver bog har sin egen afsluttede historie. Men da det er de samme hovedpersoner, vi følger i alle bøgerne, kan der være enkelte spoilers i resuméet om deres udvikling, hvis du ikke har læst den forrige bog.)

James lillesøster Lauren forsøger nu for anden gang for at tage sin afgangseksamen som Cherub-agent, hvilket betyder, at Lauren og Bethany nu kæmper sig igennem en 100 dagens rejse med letvægtsslæder gennem Alaskas snemarker. Overinstruktøren Mr. Large har fået lov til at stå for opgaven, da det netop var ham, Lauren “kom til” at slå ned med en skovl, fordi han var sådan en hård slavepisker.

James prøver at nyde, at han er kommet tilbage på Cherub-området, men han har det stadig ret skidt med, at han blev nødt til at skyde en mand i USA på sidste mission. Han får dog ikke lov til at tænke så meget over det, for da Lauren og Bethany kommer tilbage venter der en stor opgave.

Den amerikanske kaptajns-datter Jane Oxford, har nemlig siden Vietnam-krigen stjålet våben ganske organiseret fra det amerikanske militær, og nu har hun også fået stjålet nogle, som briterne havde købt.

Jane Oxford har igennem 30 år specialiseret sig i at være usynlig for efterretningsvæsnerne, så den eneste mulighed for at finde frem til Jane’s bosted er gennem hendes søn Curtis. Han har imidlertid slået et par personer ihjel ved en flugt fra sin militærskole, så han er nu havnet i Arizonas bedst bevogtede ungdomsfængsel, Arizona Max (Max for ‘maximum security’).

Der er ingen udvej, James, der har samme alder som Curtis, må have en baggrundshistorie på plads, så han havner på samme fængselsgang som Curtis. Der er bare lidt dét, at banderne i fængslet er så hårde, at man garanteret får voldsomme bank allerede inden for de første 48 timer.

Uddrag af ‘Arizona Max’

“For fanden da,” sagde Lauren bekymret. “Den er stadig derude.”
Den sovende bjørn var nu dækket af et tæppe af nattens snefald, bortset fra en plet omkring snuden der var smeltet bort af ånden fra dens næse.
“Se lige hvor stor han er,” sagde Lauren. “Jeg tør vædde med at han kunne dræbe os begge i ét slag. Det er for farligt at trække snescooteren ud før han har flyttet sig. Vi bliver nødt til at genne ham væk.
“Vi bør gøre det nu,” sagde Bethany mens hun krøb frem til sprækken i containerdøren ved siden at Lauren. “På den måde er han langt væk når vi skal til at af sted.”
Lauren nikkede samtykkende. “De der dyreudsendelser på fjernsynet fortæller altid at selv store dyr er lette at skræmme, så det burde ikke være så svært.”
Hun skubbede metalspanden gennem dørene og hamrede den, så hårdt hun kunne, mod containerdøren. Pigerne var nødt til at holde sig for ørerne for at dæmpe spektaklet der truede med at sprænge deres trommehinder. Bjørnen derimod rokkede sig ikke en millimeter.

Helt utrolig hyggelig og lærerig

‘Arizona Max’ begynder helt utrolig hyggelig og morsomt med Bethanys og Laurens Alaska-tur. Lige dér tænkte jeg, at Muchamoore virkelig har fundet stilen for Cherub-bøgerne, efter lidt usikkerhed i de første bøger. Nu kender vi hovedpersonerne rigtig godt, og Muchamoore kan derfor bruge alt tiden på at folde sig ud i historiefortællingens svære kunst – og det gør han! Samtidig trækker han på al sin praktiske viden, så man ikke blot bliver underholdt, men samtidig lærer en helt masse om friluftsliv og overlevelse. Det er virkelig spændende, og jeg kender ingen andre børne- og ungdomsforfattere, der kan det på samme måde.

Følte jeg selv skulle i fængsel

At James skal ind og ruske i et dystert ungdomsfængsel primært for mordere, gør også set-up’et i denne bog virkelig spændende. Specielt fordi James også er ganske bange for, hvad der vil ske. Jeg havde næsten ondt i maven på hans vegne, for forhistorierne fra fængslet er så detaljerede og uhyggelige, at man som læser selv tror på, man skal derind og bo. Virkelig godt skrevet.

For hurtig afslutning

Langt hen over midten sad jeg med følelsen af, at det var den bedste Cherub-bog, jeg havde læst til dato og bestemt en 6-stjernet oplevelse, men pludselig går det hele ned ad bakke, som om Muchamoore får travlt med at afslutte alle trådene. De nye bipersoner bliver flere og flere, men vi kommer kun til at kende dem overfladisk, og det er lige modsat af hvordan ‘Arizona Max’ blev bygget op.

Anyway, vi får altid de svar, vi ønsker, også i ‘Arizona Max’, men turen inden og i fængslet er altså bogens store højdepunkt. Men når seriens 1’er, ‘Ilddåb’, er langt over 300 sider, er det lidt skuffende at denne her kun er 242, når man samtidig føler at det hele skal afsluttes meget hurtigt.