‘Gladiator’-serien: Så er første bind i Simon Scarrows serie om drengen Marcus, der bliver tvunget til at være gladiator, ude. Har man set Russel Crowe som Maximus i filmen af samme navn — som dog intet har med Simon Scarrow og denne bog at gøre — så ved man, hvad der venter. Elsker man gladiatorer er det måske en fordel, men historien bliver af samme grund også utrolig forudsigelig.

Af Peter Kock Henrichsen

Titel:

‘Gladiator – kæmp for frihed’ (Gladiator 1)

Forfatter:

Simon Scarrow

Oversat af:

Lea Carlsen Ejsing

Originaltitel:

‘Fight for Freedom'(Gladiator #1)

Sider:

244

Udkom:

15. maj 2012

Forlag:

Peoples Press Jr.

Følelses-barometer:





Vi er hoppet tilbage til år 61 før Kristi fødsel. 10-årige Marcus bor på en gård beliggende i Nydri i det græske ø-rige sammen med sin hund Cerberus, sin mor Livia og sin far, Titus Cornelius Pollenius, en gammel centurion, altså en hærfører i romerrigets væbnede styrker. Men alle krigene er fortid for Titus; nu vil han bare gerne nyde familielivet sammen med Livia og Marcus og tjene til livets ophold som landmand.

Men tørken er mod Titus. Afgrøderne er ikke blevet til noget, og han har derfor måtte låne penge af én af Nydris værste lånehajer, Decimus. Decimus vil ikke vente længere på sine penge og sender opkrævere til gården, som Titus i første omgang lykkes at slå tilbage. Lykken vender dog, og inden længe er Marcus taget til fange sammen med sin mor – de bliver gjort til slaver, og da Marcus fremragende kampevner bliver opdaget, vil slavehandlerne gøre ham til gladiator. Han skal ganske simpelt kæmpe mod slaver og vilde dyr i en af romerrigets arenaer, til morskab for rige og fattige.

Et sats til drengene

Der er nogle få informative sider om romerriget og gladiatorer bagerst i ‘Gladiator – kæmp for frihed’, der hurtigt fortæller én, at bogen er tilegnet de 9-13-årige drenge. Selve historien begynder utrolig spændende, beskrivelserne er fine, sproget er hyggeligt og er også ganske velegnet til oplæsning.

Midtvejs, hvor Marcus skal ud på en længere rejse, skifter bipersonerne dog hele tiden og spændingen falder – mest af alt fordi det minder om noget, som man har læst mange gange før. Det er lidt en klassiker med den unge helt, der tvinges ud på en lang rejse, og vi er jo ikke i tvivl om at han når frem, da blurb’et bag på bogen faktisk begynder 2/3 inde i historien og i store træk afslører plottet – ret unødvendigt.

Det gør dog ikke den store forskel for de drenge, som har set spillefilmen ‘Gladiator’ fra år 2000 med Russell Crowe som Maximus, for det kan man hurtigt gætte må være Simon Scarrows favoritfilm. Der er virkelig meget, der er identisk.

Kampene fra ‘Gladiator’-filmen er svære at slå

Selv om Simon Scarrow først har skrevet bogen længe efter filmen, er det sådan set kun hovedpersonens alder, romantikken, erotikken og så de heftige visuelle kampe, som gør sig utrolig godt på det store lærred, som adskiller de to størrelser. Kampe er der skam masser af i bogen, det er bare som om Simon Scarrow ikke rigtig formår at gøre det lige så storslået på tekst. Alt omkring Marcus virker historisk og geografisk korrekt, og det er jo flot nok, men jeg havde svært ved at identificere mig med drengen, for vi kommer ikke rigtigt ind i hans følelser, og han tager utrolig let på de voldsomme traumer han udsættes for, i betragtning af at han kun er 10 år. Havde han været 14, ville man måske tro på det.

Meget lærerig

Har man ikke set filmen ‘Gladiator’, og har man heller ikke læst så mange bøger endnu, er historien fin nok, og den er i al fald utrolig lærerig, hvis man interesserer sig for romerriget. Men spændingen fra begyndelsen aftager drastisk, fordi både landkort og bagside fortæller, hvad der skal ske. Humor og romantik er der slet ikke noget af – i al fald ikke endnu. Samlet set bliver det derfor virkelig svært at hamle op med Michael P. Spradlins serie om ‘Den yngste tempelridder’, som er én af de rigtig gode udgivelser til drenge netop nu.

Uddrag af ‘Gladiator – kæmp for frihed’

“Kommer mændene tilbage?”
Hun var stille et øjeblik, før hun nikkede. “Bare rolig. Titus beskytter os. Det har han altid gjort.”
Marcus blev beroliget af hendes ord, og et øjeblik vandrede hans tanker. Så spurgte han: “Var far en god soldat?”
“Åh, ja. En af de allerbedste.” Hun lukkede øjnene. “Det vidste jeg, så snart jeg så ham.”
“Hvornår mødte du ham?”
Hendes øjne åbnede sig igen, og hun holdt inde lidt, før hun svarede. “Jeg mødte Titus, lige efter opstanden blev slået ned.”
“Slaveopstanden? Den, der blev anført af en gladiator?”
“Ja. Spartacus.”