Serien ‘Dværgen fra Normandiet’: Første bind sluttede med, at Ligulf mødte Fifas mor uden for klostret, og Fifa opdagede, at han var hendes far. I ’Flugten fra klosteret’ kæmper den lille familie for at undslippe de brutale normanniske soldater og finde et sted, hvor de i fred kan skabe et hjem, men det er ikke nemt i et krigshærget England, hvor enhver er sig selv nærmest.

Af Camilla

Titel:

‘Flugten fra klostret’
(Dværgen fra Normandiet 2)

Forfatter:

Lars-Henrik Olsen

Sider:

444

Udkom:

1. juli 2012

Forlag:

Carlsen

Følelses-barometer:








(SPOILER! Bøgerne i serien ‘Dværgen fra Normandiet’ udgør en sammenhængende historie. Hvis du ikke har læst den første bog, spolerer du handlingen, hvis du læser videre!)

Fifa har altid drømt om at se verden uden for klostret, men nu da hun endelig for chancen, lever den ikke helt op til hendes forestillinger.

Den verden hun kommer ud i er nemlig et bestialsk sted, fyldt med mennesker på sultegrænsen, der vil gøre alt for at overleve en dag mere; selv slå små børn ihjel for lidt mad, og klæde familier nøgne for at få deres tøj. Nu er det op til hendes forældre at beskytte den naive pige fra den brutale virkelighed, og det er ikke nemt, når man har en projektmager, der udgiver sig for præst på slæb. Heldigvis møder de den forældreløse dreng Tue, som de adopterer, og snart nærer han og Fifa mere end søskendekærlighed for hinanden, så han vil hellere end gerne give sit liv for hendes uskyld.

En rejse igennem middelalderens England

På vanlig vis er det i ’Flugten fra klosteret’ lykkedes Lars-Henrik Olsen at forføre sin læser (ved hjælp af en humoristisk indpakning), på en relativt historisk korrekt rejse, hvor hans skjulte dagsorden er at få informeret læseren om livet i middelalderens mørke England. På denne dannelsesrejse for Fifa, lærer læseren, hvad der skete for englænderne efter historien på det berømte Bayeux-tapet sluttede, og de sejrende normannere regerede over dem med hård hånd. Kong Vilhelm var nemlig rædselsslagen for oprør og brændte enhver by af, der forsøgte. Dette betød at England vrimlede med lykkejægere, røvere og svindlere på flugt, og da kirken var ligeså rådden og grisk som alle andre, kunne man ikke engang stole på præsterne.

Med dette verdensbillede fik Lars-Henrik Olsen lynhurtigt installeret en følelse i mig som læser, af at jeg ikke kunne stole på nogen. I starten blev jeg dybt forundret, hver gang en ny biperson trådte frem og virkede flink og hjælpsom, men så alligevel forrådte familien for egen vindings skyld, men som historien skred frem, sad jeg bare og ventede på, at de skulle afsløre sig selv, som de snøbler de var og gnæggede lidt i skægget, hver gang det lykkedes for Ligulf at nedlægge dem.

Men hvor jeg hurtigt lærte denne lektion om fremmede, var det som om Fifa bare nægtede at indse det. Hele bogen igennem var hun nærmest pinefuldt naiv, og det var faktisk ret irriterende. Som da tre mænd ankommer til den lysning familien holder lejr i:

Uddrag af ‘Flugten fra klostret’

”Hvor er du en sød og god lille pige,” fortsatte manden ”Og du ligger bare her og sover, uden at nogen passer på dig.”
”Jamen, det gør Vorherre. Han ser alt. Jeg har ikke gjort noget ondt, og jeg er sikker på, at jeg kommer i Himlen. Det sagde Natan også.”
”Natan?”
”Ja, en meget hellig mand, der kom fra klosteret i Evesham. Han er munk. Han sagde, at når jeg kom derop, ville Sankt Peter stå og veje gode mod onde, og da gjaldt det om at være så ren som mulig. Det er jeg, men han bad mig alligevel om at tage et bad, så jeg kunne være helt ren for Herren, når jeg mødte ham, og han skrubbede mig grundigt over alt.”
”Er du så ren nu?”
De to af mændene kiggede på hinanden og grinede. Det her var næsten for nemt …
… De var ikke til at stoppe og fik Fifa til at tage sit tøj af, også sit undertøj. Hun syntes at det var lidt underligt, men hun havde været ude for lidt af hvert i sit klosterliv, og hun føjede sig. Det var jo guds mænd hun havde for sig. De ville hende det kun godt …

For naivt

Der sker ikke andet end at de befamler hende, og så lader de hende tage tøjet på igen, men det er altså en 13 år gammel pige det her. Jeg synes, det virker utroværdigt at en pige, selvom hun er vokset op i et kloster, skulle være så naiv og autoritetstro, at hun ville lade tre mænd befamle sig. Ligesom i ’Dværgen fra Normandiet’ er det som om Fifa er den eneste, der ikke undergår en egentlig udvikling, og det på trods af at hun får menstruation og bliver forelsket i Tue. Selv her stod jeg tilbage med en følelse af, at hun ikke udviklede sig, men bare ”opdagede” at hun også er et erotisk væsen … Det fungerer bare ikke for mig.

Natan holder historien oppe

Heldigvis bliver historien holdt oppe af det rige persongalleri og de mange humoristiske anekdoter bogen igennem. Allerede i starten af bogen møder familien nemlig fuppræsten Natan, som er en virkelig ucharmerende person, der lugter, prutter, og lever af at bedrage folk i byerne, til at tro, at han er en helgen, der kan helbrede ved at bede til gud, hvilket han tager sig godt betalt for. Bogen igennem støder de ind i Natan, som gang på gang får skabt problemer for dem, men også får hjulpet dem ud af dem igen. Som spøjst og forstyrrende element gør Natan sig virkelig godt som biperson, og han er helt klart en af de ting, der holder bogen oppe på fem stjerner og sikrer en konstant spænding i en ellers meget læringspræget bog.

Spændende og historisk korrekt, men også lidt malplaceret

Det er svært at sætte fingeren på, hvad der gjorde denne bog så spændende. Måske var det den uforudsigelighed der prægede historien, måske var det de mange nærmest forargelige, erotiske, og til tider ligefrem pædofile små skildringer igennem bogen, som virkede så malplacerede i en ungdomsbog, men så rigtige for en historisk korrekt middelalder beskrivelse? Uanset hvad, var jeg godt underholdt — også her anden gang, jeg læste den, og hvis man er bare den mindste smule interesseret i historie og gamle sagn (som der også bliver fortalt en hel del af bogen igennem), så er denne bog sikkert noget for dig.