Anmeldelse: ‘Take Me Home’ – One Direction

‘Take Me Home’: Stemning, rytme, tekster og instrumenter er virkelig godt sammensat i det nye ‘Take Me Home’-album, og jeg synes, det er meget bedre end ‘Up All Night’, fordi drengene nu har fået følelser frem i det, de synger. De har hvert deres talent, og de udnytter det fuldt ud, og ja, så kan man ikke andet end at elske deres stemmer. ‘One Direction’ synger som engle, så det får mig til at græde, og jeg elsker dem ikke fordi, de har kønne ansigter, men fordi deres musik rører mig dybt.

Af Pernille, 15 år

Titel:

‘Take Me Home’

Kunstner:

One Direction

Selskab:

Sony Music

Udgives:

12. november 2012

Niall Horan, Zayn Malik, Liam Payne, Harry Styles og Louis Tomlinson startede hver især deres karriere som soloartister i det britiske X-Factor 2010. Men de blev alle smidt ud efter anden audition af dommerne Nicole Scherzin, Simon Cowell, Dannii Minogue og Cheryl Cole.

Simon Cowell – som er en stor sangskriver og pladeproducer – så til gengæld mere i drengene, men som gruppe, så Simon lavede aftaler og satte de fem dejlige drenge sammen og fik så lavet gruppen, som de kaldte ‘One Direction’. De kom ind i X-Factor igen, men som en gruppe denne gang og fortsatte videre. Desværre kom de kun på en 3. plads, men de skrev pladekontrakt med Simon Cowell’s Syco Records og blev meget hurtigt kendte og meget populære over hele verden.

Helt fortryllet af deres stemmer

12. november udgav ‘One Direction’ deres nye album ‘Take Me Home’, og mange piger blev forelsket i det allerede den første gang de hørte det. Mit første indtryk af albummet var, at drengene har ændret deres stemmer, at de er gået lidt i overgang, og det lyder så fedt, fordi det giver albummet mere charme.

‘Take Me Home’ er drengenes indtil videre mest solgte album. Det har taget dem cirka et halvt år at lave det, og det lyder som om, de virkelig har koncentreret sig om både at synge sangene i de rigtige tonearter og samtidig finde de helt rigtige instrumenter til hver enkelt sang. Første gang jeg hørte det, smeltede mit hjerte — deres tekster er rigtig gode, fordi de taler til en og får en pige til at føle sig helt speciel. Jeg hørte albummet 15-18 gange, og til sidst kunne jeg bare ikke stoppe: Man bliver helt fortryllet af deres stemmer!

‘Take Me Home’ har jo 17 sange på:

One Direction – Take Me Home

CD

1. Live While We’re Young
2. Kiss You
3. Little Things
4. C’mon, C’mon
5. Last First Kiss
6. Heart Attack
7. Rock Me
8. Change My Mind
9. I Would
10. Over Again
11. Back For You
12. They Don’t Know About Us
13. Summer Love
14. She’s Not Afraid
15. Loved You First
16. Nobody Compares
17. Still The One

‘Little Things’ af Ed Sheeran

… og de sange, jeg syntes er de bedste er ‘They Don’t Know About Us’ og ‘Little Things’. De har begge en dejlig rolig klang og rytme, som får mig til at slappe af og bare drømme mig væk fra alle problemer. ‘Little Things’ er skrevet af drengenes yndlingssanger, Ed Sheeran, som også selv er sangskriver og sanger, og han er forresten også er et af mine store sangskriveridoler. Sangen har mest akustisk guitar og klaver, og det gør den mere rolig og giver den en afslappende rytme.

Teksten fortæller mig, at jeg bare skal elske mig selv, som den jeg er og ikke skal tænke på, hvad andre tænker om mig; at jeg skal vide, at uanset hvordan jeg ser ud eller klæder mig, og hvor meget, jeg vejer, så er jeg perfekt for ham, der måske venter på mig — eller på dig, som også sidder og venter på prinsen på den hvide hest.

Elsk den, du er sammen med

Så er der jo sangen ‘They Don’t Know About Us’ som starter meget enkelt med at spille lidt klaver, hvorefter den akustiske guitar komme ind og så trommerne, som udgør et fedt beat, som måske er mere poppet end det er stille rock. Teksten fortæller, at man skal holde fast i den, man elsker og ikke lytte til hvad venner, forældre eller familie siger om, at man er for unge for hinanden. Det er faktisk en kærlighedshistorie, der kommer ud af teksten, hvor drengene fortæller, at man skal holde sammen i tykt og tyndt og bare nyde hvert et øjeblik, man har sammen med den person, man elsker.

Ændrede stemmer

Alle teksterne, der er blevet skrevet til ‘Take Me Home’, har hver deres egen historie og selvom mange af rytmerne og instrumenterne er de samme, svinger de bare rigtig godt til drengene og deres stemmer. Hver gang jeg hører deres stemmer, lægger jeg mærke til, at de har ændret sig. De er blevet rigtig gode til at ramme de forskellige toner, de skal kunne komme op på, og det får bare albummet til at lyde bedre. De er også blevet meget bedre til at lægge tryk på de rigtige ord i teksterne, så det lyder mega fedt og charmerende.

Passer til mit liv

De historier, ‘Take Me Home’ fortæller, passer til mit eget liv og måske også til dit? Sangene får mig til at se tilbage på alle de ting, der er sket og hvor dejligt mit liv har været, og at man skal blive ved med at holde fast og tro på sig selv. Deres sange har givet mig selvtillid og mere mod på at gøre noget, jeg aldrig troede, jeg ville kunne gøre — at man kommer igennem svære ting sammen med sine venner, fordi man er aldrig er alene, det er hvad deres tekster har lært mig.

6 stjerner fordi det rører mig dybt

Skelettet i Take Me Home’ består mest af traditionelle instrumenter som guitar, klaver/piano, trommer, bas, men det er mixet med nogle computer-lavede beats, der giver nogle nogle rigtig fede sange. Teksterne får mig enten til at græde, grine, smile eller bare være glad.

‘One Direction’ har en stor musikfremtid foran sig, fordi de har det, man leder efter i et Boy Band: udseendet, stemmerne, humor og charme, og så har de millioner af fans, der ikke vil give slip på dem i rigtig mange år, fordi de er rigtig hotte og ja, så kan man ikke andet end at elske deres stemmer.

Niall, Zayn, Liam, Harry og Louis fortjener 6 stjerner for ‘Take Me Home’, fordi de har skrevet tekster, der rører mig dybt og musik, der får mig til at slappe af. Når jeg hører ‘Take Me Home’, kan jeg ikke tænke på andet end bare at være — lige nu. Ikke noget med fremtiden eller noget man har gjort, men bare at man er, hvor man er, og blot skal nyde det liv man lever.


Fortæl om DINE følelser

for ‘Take Me Home’-albummet …

Skriv en kommentar!


Comments

6 svar til “Anmeldelse: ‘Take Me Home’ – One Direction”

  1. Elsker dem så meget. <3

  2. Det kunne ikke være mere perfekt! Alle sange har sit eget budskab, og når helt ind til mit hjerte. Det er umuligt, at vælge sin yndlingssang på albummet, for alle sangene er bare amazing!

  3. Lærke Bak Avatar
    Lærke Bak

    Jeg er fuldstændig enig i at Take Me Home er bedre end Up All Night. Det er tydeligt at de har udviklet sig meget siden sidste år. Deres stemmer er blevet mere modne at høre på, og de lyder mere sikre når de synger. Eftersom de selv har skrevet et par af sangene på albummet, bliver det hurtigt mere personligt, og det går nemmere ind i hjertet på de mange millioner teenage piger rundt omkring i verden, der forguder dem. Det er heller ikke underligt at albummet er blevet en succes når nogle af sangene er skrevet af erfarne og dygtige kustnere.

  4. ER HELT ENIG! Har seriøst hørt det album så mange gange at CD’en snart er slidt op. Jeg falder i søvn til den om aftenen og vågner til den igen om morgenen…. VED IKKE HVAD JEG SKULLE GØRE UDEN CD’en!!!!!!!

  5. line pedersen Avatar
    line pedersen

    Jeg synes helt klart at take me Home skal have seks stjerner! Man kan tydeligt høre at drengene (og deres stemmer) er blevet mere modne…. Deres stemmer er i overgang Ig det kan høres i sangene, hvilket gør dem bedre, mere charmerende og mere personlige:3 man føler ofte at sangene er skrevet til en selv:3 eksempel første gang jeg hørte little things begyndte jeg at græde fordi den passede godt til mig som person og jeg kunne nærmest forestille mig min kæreste sidde og synge den til mig:3 og så er det jo oss lige et plus at der er et så fedt coverbilledet der på en eller anden måde beskriver drengene på en ubeskrivelig måde:3

  6. mathilde Avatar
    mathilde

    hej jeg elsker take me home fordi den er så god og dejlig at høre er den største 1D fan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.