Seksuelt overgreb: For første gang kastede jeg mig ud i at læse en grafisk roman. Og selvom jeg faktisk ikke rigtigt forstod bogen, er jeg fascineret af måden, historien bliver fortalt på.

Af Kathrine, 15 år

Titel:

‘ELIN under havet’

Forfatter:

Sofia Malmberg

Oversat af:

Nanna Gyldenkærne

Originaltitel:

‘ELIN under havet’

Sider:

127

Udkom:

7. marts 2013

Forlag:

Høst & Søn

Følelses-barometer:






Elin er interesseret i at lære kampsport. På nettet kommer hun i kontakt med André. Han fortæller Elin, at han er kampsportstræner, og at han gerne vil hjælpe hende. De to mødes, og André får bildt Elin ind, at hun ikke er som alle andre, og at ånderne siger, at hun er speciel. Elins Qi er blokeret. Men dette kan André også sagtens hjælpe med. Og hvad der skulle have været ’en slags massage’ bliver hurtigt forvandlet til noget meget værre. Et overgreb. Efter overgrebet lever Elin sig ind i sin egen verden, hvor hendes panda hårspænde, Nilah, er hendes eneste ven.

Fantastiske illustrationer

Ordet ’wow’ gik igennem mit hoved, hver gang jeg bladrede til næste side. I denne bog er det illustrationerne, der skal bære hele historien og ikke de få ord, der står på nogle af siderne. Og det lykkedes virkelig. Billederne er så fantastiske. Fyldt med masser af detaljer, men stadig enkle. De mange små detaljer er med til, at man meget bedre kan leve sig ind i Elins verden. Jeg elsker, at bogen er i sort-hvid og at den hele vejen igennem er meget mørk og dyster. For det passer jo perfekt til den dystre historie om en pige, der bliver udsat for seksuelt overgreb.

Billeder blev til historie i hovedet

Mens jeg læste, kunne jeg ikke lade være med at forestille mig, hvordan bogen ville have været, hvis den udelukkende var tekst. Hvordan ville en forfatter have beskrevet overgrebet og Elins verden? Jeg kunne ikke lade være med at fortælle historien til mig selv. Sætte ord på billederne. Og det er vel også det, der er meningen? At historien skal komme til én ud fra billederne. Med hjælp fra billederne blev historien så fortalt inde i mit hoved. Og det var helt fantastisk, at det kunne føles så virkeligt. Noget af det, jeg sætter stor pris på, når jeg læser en bog, er beskrivelserne. Så det skal ikke være noget hemmelighed, at jeg var lidt skeptisk, men samtidig også nysgerrig, efter at se, hvordan Sofia Malmberg klarede det. Og det lykkedes også næsten hele vejen igennem at fortælle historien ud fra billederne.

Underlig slutning

Men til slut mister bogen mig. Jeg kan ikke følge med mere og, hvad der før var fantastiske, enkle og beskrivende billeder, er nu rodede billeder, som jeg ikke helt kan finde en sammenhæng i. Og jeg har faktisk ikke rigtigt forstået, hvad bogen ender med. Jeg synes, det hele går meget stærkt og lige pludselig har Elin bare fundet ud af, at det ikke er hende, der er noget galt med, men André. Men jeg kan simpelthen ikke følge med. Her savner jeg ord. Jeg savner, at der bliver sat ord på Elins følelser. Hvad foregår der oppe i hovedet på hende? Hvordan går det op for hende, at det ikke er hende, der er noget galt med? Og det er dét, der er med til, at jeg “kun” ender på 3 ud af 6 stjerner.