Efterårskonkurrence: Fordi I tog så godt imod vores ‘Arra’-konkurence, snupser vi lige en fantasy-konkurrence mere. Natacha fra vores ungdomsredaktion har nemlig givet den aarhusianske forfatterdebutant Sidsel Katrine Slej 6 stjerner for hendes nye roman ‘Sanddrømmeren’. Og da I jo hungrer efter god fantasy, synes vi netop den bog skal ud til jer gennem en konkurrence. Forlaget Turbine har gjort 3 eksemplarer klar til at blive sendt af sted til vinderne. Så: Ind og deltag! 😀
Du kan læse Natachas anmeldelse af ‘Sanddrømmeren’ her!
‘Sanddrømmeren’-konkurrence
Konkurrence-regler:
- Konkurrencen er for børn og unge til og med 25 år.
- Du deltager ved at svare på konkurrence-opgaven nedenunder.
- Du skal skrive fornavn, efternavn og alder i din besvarelse, ellers deltager du ikke! (Har du glemt at skrive nogle af oplysningerne, efter du har sendt kommentaren ind, må du gerne skrive det som underkommentar til din egen kommentar. Det gør du ved at trykke på ‘svar’ under din egen kommentar.)
- Du må kun skrive én kommentar og deltage én gang.
- Søndag den 8. september trækker vi lod blandt deltagerne og finder tre vindere blandt dem, der har besvaret opgaven. Vi slår vindernavnene op på denne konkurrence-side, du læser på nu, og vi sender en vindermail til hver vinder.
- Hvis vinderne ikke har svaret på den vindermail, vi sender til dem, eller på anden måde ikke har fået etableret kontakt til os senest 22. september 2013, fx via vores kontakt-e-mail som kan findes via menu’en eller på vores side på facebook, bortfalder præmien!
Konkurrence-opgave:
- Er danske ungdomsromaner kun noget, du bliver tvunget til at læse i skolen?
- Skildrer de danske ungdomromaner bedre dit ungdomsliv, så du nemmere kan identificere dig med hovedpersonen, eller har du lige så mange følelser, hvis ikke flere, i udenlandske ungdomsromaner?
- Handler danske ungdomsromaner for ofte om ungdomsproblemer og for lidt om fantasy, kærlighed og paranormale romancer?
- Kan danske ungdomsromaner noget med vores sprog, som en udenlandsk oversat roman slet ikke kan?
- Er danske ungdomsromaner en truet art, som skal ‘nurses’ lidt ekstra, så forfatterne ikke opgiver at skrive?
- Skal danske ungdomsromaner lige have en stjerne ekstra, bare fordi de er danske?
- Skal danske ungdomsromaner bare se at komme ind i kampen, så de kan konkurrere med de mange britiske og amerikanske Young Adult-titler?
- Forkæler du dig selv med at købe en dansk ungdomsroman af og til?
- Synes du danske ungdomsromaner er svære at få råd til, fordi de ikke lige kan købes på Amazon for 40-50 kroner?
- Hvilke danske ungdomsromaner synes du er fantastiske? Og hvilke har været en kamp at komme igennem?
Du skal bestemt ikke svare på alle spørgsmålene. Vi håber bare, at de kan ruske lidt op i dine følelser omkring danske ungdomsromaner, så du bliver inspireret til at skrive din egen mening om danske ungdomsromaner. 😉
Skriv dit svar som kommentar nedenfor og tjek, at du har husket både fornavn, efternavn og alder.
Lodtrækning:
Konkurrencen er slut. 8. september 2013
De 3 vindere, der hver får et eksemplar af ‘Sanddrømmeren’, er: Marie-Louise Rekvad, Màiri E. Smith og Line Østergaard. Tillykke! 🙂
Comments
11 svar til “Konkurrence: ‘Sanddrømmeren’ – 6-stjernet fantasy fra Aarhus”
Jeg synes tit og ofte at danske romaner kan være lidt småkedelige. Jeg ved ikke om det er fordi jeg kan relatere for meget til dem eller om der simpelthen bare ikke er nok danske forfattere med samme interesse i bøger som jeg. Mange danske forfattere tænker måske ikke helt nok ud af boksen efter min smag, men når det er sagt så er der dog stadigvæk en hel del fantastiske forfattere samt romaner derude i det lille Danmark. Jeg startede mit læseeventyr med Kirsten Sonne Harilds Pony & Co. og var helt skudt, da jeg gik på mellemtrinnet og var noget så hesteskør. Det første fantasy-agtige jeg blev præsenteret for var Lene Kaaberbøls Skyggeporten. Vi skulle læse den i skolen og jeg var vældig skeptisk, da jeg syntes at fantasy var noget pjat(uden selv at have læst noget). Jeg endte dog med at være rigtig imponeret. Senere samme år læste vi Skammerens Datter, som jeg overraskende nok ikke var så vild med. I 8. klasse læste vi Én, to, tre, NU! af Jesper Wung-Sung og jeg synes at det er en fantastisk bog! Den er meget realistisk, men bliver ikke kedelig pga. det åbentlyse plottwist. I 9. klasse læste vi De Hvide Mænd af Kenneth Bøgh Andersen og jeg var faktisk også ret imponeret over universet i denne, selvom den blev lidt tør til tider. Når alt dette er sagt så synes jeg dog ikke at de her par sidstnævnte bøger kommer i nærheden af de amerikanske bøger, som jeg læser til hverdag. Jeg ville aldrig selv sætte mig ned og læse en af disse bøger, men synes dog, at de gør de supergodt som fællesbøger i folkeskolen.
Lige en sidste ting: Jeg synes der er en mangel på cover-love og flotte billeder på forsiderne hos de danske bøger. En, to tre, NU! er et rigtig godt eksempel på en meget kedelig forside – det kunne helt sikkert blive bedre. Jeg ved at jeg ikke er den eneste, der ofte tiltrækkes bøger pga. de flotte forsider.
Jeg må indrømme jeg ikke har så meget erfaring i at læse dansk ungdoms fantasy bøger.
Det kommer nok af at der ik er så meget “hype” omkring dem. Så jeg får ik med mig hvad der er nyt og ikke nyt. Selvom jeg gerne vil læse mere dansk, for at støtte de danske forfatterne.
Mens de engelske bøgerne hører man om hele tiden.. Og de bøgerne man hører om på dansk, er som regel oversatte bøger.
Og skal da ikke lægge skjul på at priserne på engelsk bøger også er en af grundene til jeg køber mest engelsk. 🙂
Pt. kommer jeg ikke i tanke om så mange danske forfattere inden for Fantasy jeg har læst. Men har læst en del af Lene Kaaberbøl. Som skriver rigtig godt, for den yngre generationen 🙂
Om nogen har tips til noget dansk for ældre ungdom, så modtager jeg gerne tips 😀 For vil gerne læse mere dansk.
Line Østergaard, 24 år
Jeg har altid hadet at skulle læse en dansk roman i skolen, fordi jeg føler mig stresset når jeg læser bogen, pg.a. at man jo skal være færdig til et bestemt tidspunkt, jeg har både skulle læse: En to tre NU!, Mordet i San Francisco af Dan Turell og mange andre, men de har aldrig sagt mig noget, fordi jeg ikke har haft tid til at sætte mig ned og slappe af, og give bogen god tid, Jeg har det bedst når jeg læser, når jeg selv har lyst, og ikke bliver stresset til at gøre det. Men når det så er sagt, da jeg så var yngre så elskede jeg at læse Den stjålne sten, visdommens vogter og soltårerne af Josefine Ottesen, da jeg jeg så blev lidt ældre, så var jeg helt vild med Vildheks – Ildprøven af Lene Kaaberbøl, da jeg altid har elsket dyr, og jeg elsker eventyrlige bøger. Nu hvor jeg er blevet ældre kan jeg stadig godt li’ eventyrlige bøger, men jeg synes bare ikke at danske forfattere skriver dem lige så godt, som de engelske forfatter som John Stephens som har skrevet det smaragdgrønne atlas. Vildheks bøgerne kan jeg stadig læse, men jeg synes bare at de engelsk forfattere gør det bedre, de engelske forfattere skriver dem på en måde så det bedre passer til teenagerne og de voksne, hvor jeg synes de danske skriver dem mere til de lidt yngre. Jeg har også oplevet at danske forfattere skriver meget om teenager livet, hvor der er kærlighed, stoffer eller andre nutidige ting, men det er ikke rigtig mig, jeg kan li’ at læse om rigtig rigtig mange ting, men det med de nutidige problemer er bare ikke lige noget af det jeg gider at læse, og det har jeg fået rigtig mange bøger der handler om i skolen, så jeg tror det er derfor at jeg ikke bryder mig om det. Når jeg går i Arnold Busck, kigger jeg først på forsiden, og hvis forside så ser interessant ud, så læser jeg bag på bogen, og hvis jeg jo så synes den lyder spændende, så køber jeg den, og så kigger jeg ikke efter om det er en dansk forfatter der har skrevet den, eller en engelsk, så så meget betyder det heller ikke for mig! 😉
Nej, de danske ungdomsromaner skal da bestemt ikke have en ekstra stjerne bare fordi, at de er danske! Det burde da lige være omvendt – at de udenlandske ungdomsromaner, som er blevet oversat til dansk, skal have en ekstra stjerne for at være oversat godt?
Når det så er sagt… de danske ungdomsforfattere kan sgu nok bare ikke helt følge med de udenlandske!
Hvis jeg stod i en boghandel og skulle vælge mellem en udenlandsk og en dansk ungdomsroman, ville jeg sgu nok ende med at vælge den udenlandske! Simpelthen fordi, at jeg alt for mange gange er blevet skuffet over de danske ungdomsromaner!
De udenlandske, ofte amerikanske, ungdomsromaner kan altså bare et eller andet, som de danske ikke kan! Jeg synes ofte, at de udenlandske ungdomsromaner er mere gennemførte end de danske er, og bogen bliver aldrig rigtig tør på samme måde, som den måske gør i en dansk ungdomsroman.
Handlingen i de udenlandske er bare generelt bedre, og jeg har nemmere ved at identificere mig med personerne i de udenlandske!
Og det er da heller ingen hemmelighed, at prisen også spiller en rolle for mig! Hvis jeg kan få 4 udenlandske ungdomsromaner til det samme, som jeg skal give for 1 dansk, så er det da klart, at jeg vælger de 4 udenlandske frem for den ene danske! Simpelthen også fordi, at de generelt bare er bedre!
Men i Danmark har vi skam også rigtig gode ungdomsforfattere, og den bedste danske ungdomsroman jeg nogensinde har læst, og som faktisk også er én af mine yndlingsbøger, er René Toft Simonsens ‘Dømt Til Frihed’! Bogen viser en hel anden side af den danske ungdom end så mange andre bøger gør, og det elsker jeg den for!
Til gengæld har jeg dog nok aldrig læst en bog så dårlig som Janne Tellers ‘Intet’, hvor intet efter min mening lykkedes. Og Kevin Japsens ‘Blå Øjne’ er sgu nok heller ikke lige min yndlingsbog.
Jeg prøver altså, så vidt det nu er muligt, at gå udenom de danske ungdomsromaner, og bagsideteksten skal virkelig være god for, at jeg ville gå ud og købe en dansk ungdomsroman!
-Kathrine Jensen, 16 år
Jeg har læst lige siden jeg lærte bogstaverne, og jeg elsker at læse. Igennem årene har jeg læst rigtig mange bøger, især ungdomsromaner – og mest fantasy. Jeg har læst både dansk og udenlandsk, dog næsten alle sammen oversættelser til dansk. Både danske og udenlandske forfattere har imponeret mig gennem årene, men jeg må indrømme at jeg de seneste år ikke en eneste gang er blevet imponeret over en dansk ungdomsroman. Hvorfor præcist er svært at sige, men jeg vil give et bud.
Danske ungdomsromaner er næsten altid skrevet i et meget simpelt sprog. Sætningerne er korte og ukomplicerede, og de er i det hele taget meget lette at læse. Dette er fint nok, hvis man forsøger at få nogle til at læse som ikke er så gode til det, eller skriver til de lidt ”yngre” unge, altså folk i alderen 12-15 år. Hvis man forsøger at skrive til folk over 17 år, eller til mere rutinerede læsere som mig selv, kræver det dog altså en anderledes måde at skrive på, ellers bliver læsningen underlig og afbrudt – det gør den i hvert fald for mig.
Når vi så snakker danske fantasy-bøger alene, og ikke andre ungdomsromaner, så synes jeg tit de virker målrettede til, igen, en yngre læsergruppe end den jeg selv tilhører nu. Hovedpersonerne er unge, plottet er ukompliceret, og forfatterne er ikke gode til at følge deres læsergruppes alder. Det sidste kan jeg forklare med fx Harry Potter, hvor Rowling gjorde et fantastisk stykke arbejde med at gøre bøgerne mere og mere komplicerede, længere og sværere at læse efterhånden som hun skrev dem. På den måde fulgte bøgerne med læsernes alder mens de blev skrevet, og hovedpersonerne blev også selv ældre. Dette fungerer selvfølgelig ikke med alle bøger, men det er et eksempel på noget jeg ikke har set i dansk fantasy.
For at vende tilbage til danske ungdomsbøger generelt, så synes jeg tit de omhandler mørke, dystre ting, såsom selvmord, stoffer, dødsfald og psykiske problemer. Danske forfattere kan tilsyneladende godt lide at skrive lidt filosofisk og eksperimenterende, og det er også udmærket, men det er simpelthen ikke det den almindelige læser vil have. Læsere ønsker underholdning, ikke tungt, filosofisk og dystert materiale. Vi hører nok om dårlige ting i nyhederne, og de fleste ønsker en virkelighedsflugt når de læser skønlitteratur – at leve sig ind i en anden verden. Når elever i folkeskolen tvinges til at læse bøger, er det ofte også disse tunge bøger de bliver tvunget til at læse. Hvorfor? Fordi de skal tvinges til at tænke, analysere og fortolke. Desværre virker det ofte på den måde at dem der godt kan lide at læse bliver holdt tilbage på flere måder. For det første skal bogen som regel læses et kapitel af gangen, og så skal det analyseres og snakkes om på klassen. Dette gør at der er konstante ophold, og ødelægger helhedsindtrykket af bogen. For det andet gider de elever der ikke læser af sig selv ikke læse denne her bog, uanset hvilken slags bog det er, og de vil sandsynligvis konstant rakke ned på bogen, hvilket skaber et generelt negativt syn på læsning og på selve bogen i klassen. Det betyder at der ikke er nogen af eleverne der får lyst til at læse. De som kan lide at læse har som regel gjort det selv, uden at være blevet inspireret til det fra de bøger der er blevet læst i skolen. Min pointe er, at disse danske ungdomsromaner ikke bliver præsenteret ordentligt, og at folk ikke ønsker at læse den slags tungt stof.
Hvis vi kigger på udenlandske bøger der har haft success, kan nævnes Harry Potter, Hunger Games og Twilight. Hunger Games har noget særdeles tungt stof involveret, og desuden også en masse etik og moral, men den er også meget mere end det – den er fuld af action, næsten thriller-agtig og har også lidt romance. Harry Potter er også action-præget, og det er Twilight også. Det er dén slags bøger folk vil have, ikke det typiske danske med tydelige moralske dilemmaer, tung etik og personlig krise. Det må gerne være med – men det skal ikke være det udprægede tema. Bøgerne skal indeholde spænding og handling og knap så meget tænkning.
Der er dog også danske bøger som jeg har elsket – for eksempel kan nævnes Josefine Ottesens Historien om Mira, og Lene Kaaberbøls Skammer-bøger. Jeg synes i dag stadig de er gode, men problemet er at de er skrevet til yngre personer end mig. Da jeg læste dem som 12-årig var de fantastiske, men nu er de blot hvor jeg startede. Danske ungdomsromaner kan simpelthen ikke længere tilfredsstille min trang til et godt plot, drama og spænding. De er dog gode til den yngre læsegruppe, og til at få folk -i gang med- at læse fantasy. Desværre bliver de ikke markedsført særligt godt, og de færreste kender nogle nyere danske ungdomsbøger. Så jeg vil sige: Get in the game! Det kan gøres meget bedre til de ældre læsere, og det skal markedsføres meget bedre til de yngre. Danske ungdomsromaner kan ikke komme op på siden af de udenlandske, simpelthen fordi kun danskere kan læse dem med mindre de bliver oversat, men de har absolut en chance for at få samme kvalitet og underholdningsværdi. Desuden vil jeg, som en sidste tilføjelse til dette meget lange svar, sige, at ”ungdomsromaner” er et meget bredt begreb, da der er utroligt stor forskel på at være 12 og på at være 25, og jeg derfor ikke synes det er en godt begreb for dem – jeg har dog ikke noget bedre alternativ.
Danske romaner har aldrig lige været dem, jeg først har taget ned fra hylderne. De er nok (desværre) kun under 1/3 af, hvad der står på mine reoler, og hvad jeg låner på biblioteket.
Dog læser jeg alligevel et par stykker om året, men tit bliver jeg en smule skuffet. Jeg synes, at mange danske bøger, har nogle meget dårlige bagsidetekser, og hvis en bog så endelig har en god én, så skuffer bogen mig tit. Som regel fordi bagsiden afslører for meget.
Jeg har faktisk aldrig haft den følelse, at danske ungdomsromaner passer bedre til mine følelser og mit liv end amerikanske eller engelske. Tit er det faktisk omvendt – også selvom amerikanske fx handler om High School-livet. Desuden så synes jeg bare, at danske forfattere er meget dårligere til at skrive bøger, især fantasy. Mange danske bøger er om store problemer i livet, nogle gange så store at de er virkelig svære at identificere sig med.
Danske fantasy romaner er tit uopfindsomme, kliché-agtige og kopirer af udlanske bøger. Hvis de så endelig har et godt plot, så er de tit ikke særlig godt skrevet. Dog er der nogle enkle perler, som fx ‘Historien af Mira’ af Josefine Ottesen, som faktisk er en af mine yndlingsbøger. Den er fantastisk, sproget er så flot – beskrivende og smukt – og handlingen er super. Magien i bogen er fundet rigtig godt på og meget gennemført. Kærligheden i den er også voldsomt sød og også meget udfordret, hvilket fungerer rigtig godt. Mange andre danske bøger – især fantasy – er kærligheden meget kliché-agtig og alt for nem at få.
Egentlig synes jeg, at vi har mange forfatterspirer i Danmark og mange bøger, som kunne være blevet til noget, hvis sproget eller handlingen bare lige havde lidt ekstra. Hvad angår sproget, så synes jeg danske forfattere kan lære en hel del af amerikanske og engelske forfattere. Sproget er ikke altid helt så fyldende i danske ungdomsromaner, tit er der enten næsten ingen sprogblomster og metaforer, eller også er der alt, alt for mange. Nogle gange er sproget også skrevet lidt for meget til pre-teen, selvom bogen faktisk er til teenagers.
Måske er vi danskere ret kræsne hvad angår bøger. Vi er måske ikke helt så åbne, når det er nogen der kommer fra vores eget land. Måske er det fordi vi synes, at handlingen minder for meget om vores eget liv, eller også er udlandske bøger bare bedst.
Jeg synes, at danske forfattere bare skal komme ind i kampen, de kan jo også godt! De skal bare stramme sig an, og så skal de lave massere PR.-arbejde. Egentlig tror jeg faktisk, at jeg selv skal til at læse flere danske ungdomsbøger, der er nok nogle gode nogle, som jeg endnu ikke har opdaget. Så er det jo godt, at jeg arbejder i en boghandel, så jeg kan få kigget godt på nogle bøger!
– Stine Jensen, 15.
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes bare ikke om danske forfatteres skrivekunst.. Overhovedet!! Jo som Bjarne Reuters bog Shamran, problemet er bare at de danske bøger ikke er interessante nok, eller også minder de om andre bøger for meget.. Der er intet spænding i tror jeg, fordi vi i vores land lille Danmark ikke inspireres nok i hverdagen.. Der sker ikke de samme ting som i store lande, som storbritanien, sverige eller amerika.. Her er for stille og kedeligt til at kunne inspireres.. Men hellere det og så læse udlandske bøger 😉
Men det var ALTID en pine at læse dansk bøger i skolerne for mig.. Og jeg læser næsten ikke engang på dansk mere, men engelsk, da jeg også synes vi er vildt dårlige til at formulere os og vi har bare ikke det aller pæneste sprog – hvis i ved hvad jeg mener? Det er bare hårdt og kedeligt, mens engelsk er blødt og tiltrækkende.. Så selv når engelske bøger bliver oversat, så føles de stadig ikke helt danske – for en dansker skriver ikke historier som de gør!!
Og så føles de danske bøger som om at de er skrevet til børn.. Hvilket alle ved man ikke vil sættes i bås som 😉 det er et “turn-off” hvad angår bøger for mig!
Det danske bogmarked mangler kunder, og af samme grund opkøber forlagene de allerede storsælgende romaner i et håbløst forsøg på at tiltrække kunder. Det er derfor ikke mærkeligt, at det kun er de engelsksprogede forfattere som skaber overskrifter i ungdomslitteraturen, da en bestseller er en forsikring på en god læseoplevelse. Det er straks svære at finde en ukendt og debutterende dansk forfatter i den lokale boghandler, fordi forlagene er blevet bange for at satse på nyt.
Forlagene reklamerer ligeledes for de allerede populære titler, og de få danske udgivelser bliver blot sneget ind fra sidelinjen, hvor få unge rent faktisk er interesseret i at læse den, da de ikke har hørt om den gennem enten veninde eller medierne. De gode danske forfattere bliver derved overset, hvilket er urimeligt for de få forfatterespirer som formår at komme gennem nøglehullet.
Hvor man på internettet kan købe en engelsk ungdomsbog til den lille sum af halvtreds kroner plus porto, må man betale det tredobbelte for enten en dansk oversættelse eller en dansk bog. Netop af den grund har jeg betænkeligheder ved at handle på det danske bogmarked, hvis udbud på genre og sprog også er småligt. Desværre betyder det også, at de danske forfattere bliver slået helt ud af kampen.
Jeg er ikke enig i, at de danske forfattere er dårligere end de udlandske. Jeg mener, at de blot får kortere snor end de engelsksprogede. Det skal helst ligge op af de allerede sælgene engelske romaner, før de bliver udgivet, og de mange originale bliver frasorteret til fordel for de tidligere nævnte. Enkelte formår at blive udgivet, men modtager intet PR og får derved kun en lille sum læsere.
Det er ikke de danske forfattere som udgør problemet – det er de danske forlag, som er blevet bange for at tage chancer og udgive noget andet, end hvad de normalt udgiver.
Efterhånden læser jeg ikke særlig meget dansk litteratur, hvilket er rigtig ærgeligt, da der findes meget godt. Den primære grund hertil er priserne! En dansk bog i en dansk boghandel koster meget mere end bøger på f.eks. amazon, så når pengene er små på en SU, er det altså oftere engelske bøger fra amazon, der bliver købt hjem.
I forhold til ungdomslitteratur fanger det danske udvalg mig ikke så meget, hvilket nok mest skyldes, at jeg ikke kender så meget til det og ikke synes, jeg hører så meget om det. Det meste danske ungdomslitteratur jeg husker fra folkeskolen, er for mig lidt “kedelige” emner, kærlighed og hverdags skoleproblemer, hvilket har kedet mig i mange mange år. Dog læste jeg i folkeskolen “Skammerens datter” af Lene kaaberbøl, hvilket jeg fuldstændig forelskede mig i og omgående derefter fik læst resten af serien også! Lidt senere læste vi “De hvide mænd” af Kenneth Bøgh Andersen, hvilket jeg var ekstremt skeptisk over for (og faktisk også ret muggen over), da jeg ikke kunne fordrage sci-fi,men jeg læste den og blev meget positiv overrasket. Da jeg var halvvejs inde i bogen, måtte jeg overgive mig og indrømme, at jeg faktisk rigtig godt kunne lide bogen. Det er faktisk den bog, der har fået mig igang med at læse sci-fi overhovedet.
Så det er ikke fordi, der ikke findes god dansk ungdomslitteratur og heller ikke fordi der ikke findes noget inden for andre genrer end “bare” kærlighed, men jeg synes ikke, man hører så meget om det, så det kan være svært at finde. Desuden synes jeg ofte, det er rigtig svært at finde, hvis man går ind i en boghandel, da det som regel står sammen med børnebøgerne, så det kan være meget svært at afgøre, om det rent faktisk er noget, der er værd at læse for ens egen aldersgruppe. Dette gør sig desværre gældene for langt det meste eventyr og og fantasy også. Der er det ofte bedre adskilt, når man leder efter litteratur på engelske hjemmesider. Mit indtryk er, at fantasy er bedre anerkendt andre steder i verden for det lidt ældre publikum, end det er i Danmark, men det er ikke noget, jeg vil gøre mig klog på.
Når alt dette er sagt, er det ikke fordi, jeg bedre kan lide ungdomslitteratur fra bestemte steder i verden, da jeg synes, det er meget individuelt, hvor godt den enkelte forfatter skriver, det gælder både mht. sprog og historie/plot. Der findes bestemt nogle gode ungdomsforfattere i Danmark, og også nogle som ikke nødvendigvis er indenfor fantasy-genren, ligesom der findes nogle mindre gode, hvilket ligeledes gør sig gældende for udenlandske ungdomsforfattere. Så jeg synes, at en forfatter (og hans/hendes bog) skal vægtes lige med andre uanset, hvor han/hun er fra, da det er bogen/historien det handler om og ikke andet, når den anmeldes. Det danske marked er bare væsentligt mindre end f.eks. det engelske/amerikanske, men om det betyder, der er meget lidt dansk ungdomslitteratur, eller om det er fordi, man bare ikke hører om det, ved jeg ikke. Derudover synes jeg, at det danske ungdomslitteratur der er, enten er for det meget unge publikum eller også bliver det ihvertfald promoveret som sådan. Jeg synes f.eks. ikke rigtig, jeg kan komme på noget dansk “young adult” eller “paranormale romancer”.
– Màiri E. Smith, 24 år
Jeg har aldrig brudt mig om at skulle læse bøger i dansk, simpelthen fordi de altid var så kedelige og slet ikke fangede mig. Jeg vil dog også indrømme, at når jeg tager på biblioteket eller kigger efter bøger på nettet og i boghandlere, er det ikke de danske forfatteres bøger jeg hiver ned og tager med mig hjem. Det er ikke fordi jeg “hader” danske bøger, det er simpelthen fordi jeg ikke aner hvilke forfattere jeg skal lede efter, som skriver de bøger som lige netop fanger mig. Der er ikke nok “hype” omkring de danske bøger og derfor kan jeg nemt føle mig på herrens mark. Det er nemmere at finde gode bøger af engelske forfattere, fordi der er anmeldelser om dem på blogs, hjemmesider, Yoube, og goodreads bugner jo af engelske bøger! Hvis der var flere blogs og hjemmesider der reklamerede med danske bøger, ville det måske være lettere at finde de bøger, som man godt kan lide at læse?
Desuden har jeg vel også en lille stemme i mit hoved, som fortæller mig at jeg skal blive væk fra de danske bøger, fordi jeg altid har hadet når vi skulle læse danske bøger i skolen. Jeg er dog altid åben overfor nye bøger, selvom det er med en dansk forfatter. For hvem vil ikke gerne støtte de danske forfattere?
Problemet er, at de fleste danske bøger (som jeg har hørt og læst om,) kun handler om ungdomsproblemer, såsom alkohol, kærester, skolelivet, familielivet osv. Der mangler action, kreativitet, stærkt plot og eventyr! Det er ikke fordi romaner om ovenstående emner er dårlige bøger, det er simpelthen fordi vi terper dem i dansktimerne, og efter at have analyseret hver en sætning, er det sidste man har lyst til at læse endnu en dansk bog om alkohol, ensomhed, mobning osv.
Nu hvor jeg tænker tilbage, var den første serie som jeg læste helt selv, da jeg var mindre, faktisk er en dansk forfatter. Nemlig Yaxhiri serien af Anne Lilmoes. Jeg elskede den serie og låner den stadig fra tid til anden på biblioteket. Jeg har senere prøvet at kæmpe mig igennem Pernille Eybyes bøger, såsom, I Pandoras æske, Spejlsøstre og Blodsøstre, som aldrig fangede mig. Utroligt nok, for plottet i de første to bøger jeg har nævnt, virkelig godt, selve idéerne er vildt gode og kreative, men personerne er flade og alting sker alt for hurtigt og bliver virkelig kedeligt. Jeg er også ret vild med Strunges digte, og han var jo også dansker!
– Vivian Ackermann, 17 år
Jeg har aldrig tænkt på de danske ungdomsromaner som noget dårligt.
Jeg har læst en masse dårlige i skolen, som jeg ikke brød mig om, men til alt held er det ikke noget, der går mig på. Jeg læser meget, og det tager ikke lang tid at læse de dårlige bøger, før man så kan gå igang med de gode igen 🙂
men der findes da også gode danske ungdomsforfattere som Mette Finderup, Dennis Jürgensen, Lene Kaaberbøl, Helle Ryding…
Dog vil jeg sige, at der ikke findes særligt mange ‘Young Adult’ eller ‘Dark Fantasy’.De danske forfattere har det med at brilliere i fantasy og ikke så meget andet, hvilket kan være træls.
Det gode ved en dansk roman er jo til gengæld, at der ikke er en dårlig oversættelse af noget.
Nogle af mine yndlings danske bøger er Klintespind-serien af Helle Ryding, Skammerens Datter-serien af Lene Kaaberbøl og Spøgelseslinien-serien af Dennis Jürgensen, men til gengæld var det en kamp at komme igennem Shamran – den som kommer, Skyggeporten, 1-2-3-nu! og De Gale.