DR Dokumentar fortæller nu historien bag ’De perfekte piger’ i gymnasiet. Omgivelsernes forventninger og adgangskravene til de videregående uddannelser er tårnhøje – mange af pigerne er ved at knække sammen og presser sig selv til det yderste for at klare det. (‘ Regitse Zefting fra Vesthimmerlands Gymnasium i Aars.’ Foto: DR Dokumentar)
Skrevet af: Bo Bech Arvin
I dokumentarserien på DR1, ’Historien bag Historien’, undersøger DR Dokumentar historierne bag en række sager i medierne, går bag avisernes overskrifter og et spadestik dybere end den flygtige nyhedsstrøm.
’De perfekte piger’ er det nyeste program i serien, hvor vi møder en række nuværende og tidligere gymnasiepiger, som på hver deres måde forsøger at navigere mellem perfektionisme, tårnhøje ambitioner og følelsen af indimellem at være på kanten af, hvad de kan klare. Programmet er tilrettelagt af Kristine Sølling Møller og får premiere tirsdag den 9. juni klokken 20.45 på DR1.
Kun et 12-tal er godt nok
Aldrig har så mange piger i gymnasiet haft så høje forventninger til sig selv og presset sig selv så hårdt. Samtidig er adgangskravene til de videregående uddannelser og omgivelsernes forventninger til pigerne også tårnhøje. Flere og flere af de ellers stærke og målrettede piger bukker under for presset.
De tre ambitiøse og perfektionistiske hovedpersoner i udsendelsen er Regitse, Matilde og Line. DR Dokumentar følger dem gennem de måneder i 3.g, hvor de knokler indædt med den største selvstændige opgave i gymnasiet – SRP. Hele tiden med den ambition, at “kun et 12-tal er godt nok”.
“Man er som en aktie”
Matilde går på Vesthimmerlands Gymnasium i Aars. Hun prioriterer benhårdt på topkarakterer i gymnasiet. Matilde har af samme grund valgt fritidsaktiviteter, sport og sociale arrangementer fra:
“Man er vel som en aktie, at man er den værdi, som man tillægger sig selv, og som man kan opnå. Så hvis du får høje karakterer, så får du mere værdi. Så er folk mere interesserede i at få dig på et studie eller i et arbejde,” siger Matilde og fortsætter:
“Dengang med 13 skulle man kunne noget ud over pensum. Hvis du bare kan dit pensum i dag, så kan du få et 12-tal. Hvis jeg får 10, så er det fordi, at jeg ikke kan hele pensum, så er jeg ikke god nok. Så bliver jeg skuffet over, at jeg ikke har ydet 100 procent, at jeg så har været doven, fordi det er jo dovenskab ikke at have gjort det så godt som man kan.”
Migræne, hukommelsesbesvær og elendig nattesøvn
Regitse går også på Vesthimmerlands Gymnasium i Aars. Ud over gymnasiet har hun hest, går til kor, spiller guitar, løber, har fritidsarbejde og en kæreste i Aarhus. I 2.g var hun desuden spejderleder, gik til opvisningsgymnastik og lavede bestyrelsesarbejde. Og alt skal gøres til perfektion.
På et tidspunkt kunne Regitse ikke klare presset mere, men der gik måneder med migræne, hukommelsesbesvær og elendig nattesøvn, før hun erkendte, at noget var galt.
“Jeg har altid været sådan én, der godt kunne klare mig – både over for venner og familie. Så jeg tror også, at det var mit eget selvbillede, der krakelerede lidt. At jeg måske ikke var helt lige så sej som jeg gerne ville være,” siger Regitse.
Vred over høje adgangskrav
Line fra Køge Gymnasium har også tårnhøje ambitioner til sin egen formåen – både i skolen, på fritidsjobbet og som redaktør af skolebladet. Samtidig er hun vred over de høje adgangskrav til mange videregående uddannelser:
“Det afspejler ikke, hvor svær en uddannelse er. Det afspejler bare populariteten. Men det gør jo, at jeg bliver nødt til at have et højt snit, fordi det er dumt, hvis jeg stod der og ikke kunne komme ind på det, jeg gerne vil læse,” siger Line.
Historien bag Historien: ’De perfekte piger’ på DR1 den 9. juni klokken 20.45
‘Matilde Bangsgaard fra Vesthimmerlands Gymnasium i Aars.’ Foto: DR Dokumentar
Skriv et svar