– Nøj, hvor det regnede i går! En sjaskvåd oktoberdag. Det er nok en af de bedste dage at blive budt varmt velkommen af Eventyrteatrets skønne skuespillere på. 🙂

Handling:

Vi er i Christian 4’s København i året 1628: På Rosenborg Slot er kongens kæmpe børneflok bekymret for deres fars lunefulde humør. Og for at gøre ham gladere planlægger de at hyre en gruppe unge talentfulde gøglere til at opføre et muntert skuespil på slottet til den teaterglade konges ære og morskab.

Men Københavns magtfulde stodderkonge har fjernet de unge skuespillere fra gaden og ført dem til det berygtede Tugt- og Børnehus, hvor kun en mur adskiller dem fra byens forbrydere. Og så må kongens børn bruge både list og forklædninger for at befri skuespillerne.

Hurtigt opdager de, at teatertruppens danserinde bærer på en overraskende hemmelighed, som kan vende op og ned på tilværelsen for både fattige og adelige børn og unge i Christian 4’s København. (Eventyrteatret)

Anmeldt af Stella, 19 år

Det første jeg gerne vil sige om ‘Kongen og tiggertøsen’ er, at den var kanon udført. Det hele kørte ’smooth’, skuespillerne var så dygtige og komplementerede hinanden rigtig godt.

Sangene i år var også virkelig gode! Publikum elskede dem og klappede med på hver eneste. Der var dog ikke den samme Disney-feeling over sangene, som der var sidste år. Det var mere råt, og man kunne mærke alvoren i deres stemmer, og jeg var vild med det!

Sikke nogle moves

Selve fortællingen stammer fra en ret dyster periode i Danmark, hvad angår børne- og tugthuse, og det syntes jeg, at de formidlede rigtig godt ud til publikum. Selvom børnene i børnehuset var søde og sjove, så var det bestemt ikke et sted, man havde lyst til at være.

Det, jeg især var imponeret over i år, var koreografien, sikke nogle moves! Og generelt bare den måde scenen blev brugt og fyldt ud på. Virkelig fed scenografi, synes jeg, smart og effektiv måde at lave sceneskift på, så cadeau til folkene bag scenen, der har sørget for det.

Når der er flere skuespillere på scenen af gangen, er jeg også typen, der godt kan lide at skue rundt mellem dem, der ikke nødvendigvis er i centrum, og der var ikke én, som ikke levede sig 100% ind i stykket.

Kronprins Christian og Vilhelmine

Af roller der imponerede mig særligt, var den udvalgte Kronprins Christian for mig en virkelig sjov fætter. Emil Grundsten, som karakteren bliver spillet af, har virkelig fanget den der bøvede, selvglade og fordrukne type godt. Meget sjovt.

Vilhelmine som blev spillet af Mathilde Lundberg var også virkelig god. Generelt så er spillestilen i stykket meget karikeret, kraftige ansigtsudtryk, store bevægelser. Alt er bare forstørret. Hvilket jeg ELSKER, og Mathilde Lundberg havde bare styr på det hele. Hun havde også rigtig god og tydelig stemmeføring. Der var ikke noget, der virkede unaturligt (altså uden at det var meningen) og sikke nogle ansigtsudtryk hun kom med i løbet i af stykket. Det syntes jeg sad lige i skabet!

Ikke blæst helt omkuld

Selvom det var en virkelig flot udførelse, er jeg dog ikke blæst helt omkuld. Det er svært at sætte en finger på, præcis hvad der gør det, men en del af det kan skyldes selve manuskriptet. Nogle af replikkerne var bare sådan lidt malplacerede, og der var ikke lige så mange små, sjove vittigheder og inputs til de ældre, udover de åbenlyse. Det var lidt ærgerligt. Men det betyder ikke, at det ikke var underholdende, for det var det i den grad!

Man bliver altid overrasket

Overordnet set var det en fornøjelse at komme ind og se Eventyrteatrets forestilling ‘Kongen og tiggertøsen’. Nu er det jo kun tredje gang, jeg har været inde og se en af Eventyrteatrets forestillinger, men jeg har på fornemmelsen, at det er svært at komme til én af dem, hvor man ikke bliver overrasket over et eller andet; om det så er koreografien, sangen, skuespillet, skuespillerne eller historien.

Det var sådan et talentfuldt teaterhold med en høj standard, og oplevelsen kan helt sikkert anbefales! I øvrigt er det den perfekt måde at tilbringe en af de mange regnfulde dage, vi går i møde lige for tiden.