Som protektor for Diabetesforeningen vandrede HKH Prins Joachim med sønnerne Felix og Nikolai i front ved de symbolske 246 skridt, man i eftermiddags gik for verdens 246 millioner diabetesramte. Bagefter var der meget stærk karrysuppe til deltagerne, ikke just børnevenlig, men så kunne man jo trods alt bruge den til at varme fingrene på.
Faklerne stod med gule blafrende flammer fra Dronning Louises Bro ned langs Peblinge Sø. Kinderne var røde, og der blev virkelig pustet varm luft i mange hænder inden fejringen af Verdens Diabetes Dag tog sin begyndelse i eftermiddags.
Lys i det kolde mørke
Byens kondiløbere løb smilende forbi den ventende menneskemængde. De havde i det mindste løbet varme i kroppen, og det var mere end man kunne sige om en stor flok hoppende teenagepiger, der havde medbragt deres Gucci-tasker og Burberry-halstørklæde og mest af alt var kommet for at se Nicolai, Nicolai og atter Nicolai.
Heldigvis hoppede Bubber på scenen som konferencier, inden publikum mistede modet. Og med sin sprudlende livsglæde og sine spontane åbenhjertige kommentarer, var der pludselig ikke nogen der følte sig overladt til sig selv og kulden længere. Ikke mindst fordi Bubber startede med at introducere folk til den gamle, men alt for oversete disciplin: ”kuskeslag”!
En diabetikers hverdag gjorde indtryk
Diabetesforeningens formand, Allan Flyvbjerg, den amerikanske ambassadør, James P. Cain, og HKH Prins Joachim, var alle på talerstolen for at gøre opmærksom på de, i hverdagen, lidt oversete diabetikere.
Eftermiddagens mest nærværende beretning blev dog leveret af Signe Wenneberg, der som mor til en dreng med type 1 diabetes, berettede om den hårde hverdag og de frustrerende tanker, man går med som pårørende.
Selv teenagerne, der havde stået og råbt på Nicolai, blev fokuseret af Signes ærlige interview. I særdeleshed da Signe med et smil på læben forklarede, at hun til tider blot tog blodprøver på sin søn mens han sov.
Koncert og karrysuppe
Efter den introduktion til det virkelig liv, fik teenagepigerne dog lov til at springe tilbage til den romantiske verden, hvor Danmarks p.t. mest charmerende teenageknægt, Nicolai fra MGP, på yderst scenevant måde gav en imponerende minikoncert.
Endelig var det tid til den symbolske vandring med HKH Joachim og prinserne i spidsen, og så sluttede mørket sig allerede tæt omkring eftermiddagens karrysuppe-drikkende deltagere, selv om klokken kun lige var blevet halv fem.
Jo, det er en kold og mørk tid, vi er gået ind i, men forhåbentlig får forskerne tændt nogle lys for vores mange diabetikere.
INTERVIEW:
Signe Wenneberg, mor til diabetesramt dreng
Bubber: Signe, nu er det jo ikke lige dig, der lever med diabetes, men på en eller anden måde lever du jo med det alligevel?
Signe: Jeg er mor til en dreng, som fik type 1 diabetes da han var to et halvt og nu er han lige blevet 12.
Bubber: Okay, så må du lige forklare: Type 1 og type 2, der er to forskellige slags. Hvad er forskellen?
Signe: Type 1 diabetes er det, man kaldte ungdomssukkersyge, som man får mens man er barn eller ung og helt op til man er 30 år. ‘Gammelmands-sukkersyge’ er det, man kalder type 2 diabetes, som er en livsstilsbetinget sukkersyge. Det kan være lidt kompliceret at forstå, at der er to typer. For eksempel er der flere og flere amerikanere – og endog amerikanske børn helt ned til 10-års alderen – som får type 2 diabetes, fordi de spiser rigtig usundt.
Bubber: Jamen, giver du så dit barn noget rigtig usundt mad?
Signe: Det er det, man altid bliver spurgt om. Nej, type 1 diabetes er jo denne her arvelige sukkersyge, eller sukkersyge som dukker op af den blå luft, og den kan man ikke gøre for, at man får. Nogen får den bare, og det har absolut ikke noget at gøre med, om man har spist usundt.
Bubber: Er det så ens mor og far, der har båret den videre?
Signe: Det kan det være, måske. Det kan også bare opstå ud af ingenting, men det er jo det, der bliver forsket i, og det er derfor vi er her i dag. Det er for at støtte den forskning og fokus på at skabe en kur. Det er jo helt vildt forfærdeligt, at man kan have en sygdom som man ikke kan blive helbredt for! Man kan gøre sig umage og leve sundt; gøre det man skal. Man skal for eksempel have insulin hver eneste dag, og man skal tage blodprøver hver eneste dag, måske helt op til otte blodprøver om dagen.
Bubber: Hvordan foregår det?
Signe: Det foregår ved, at man laver et lille ”prik” i fingeren med en lille nål. Det gør min søn selv nu, men jeg kan nu også finde på at gøre det på ham hvis han sover. Og han vågner ikke, for han er jo så vant til det. Han er også vant til at tage insulin hver dag.
Bubber: Hvad er det nu insulin er?
Signe: Insulin er dét, vi andre har i vores bugspytkirtel, og det bruger vi for at skabe energi ude i musklerne fra vores mad. Når man ikke selv har den insulin, så er man diabetiker, og man kan ikke leve uden insulin. Det er dog nogen ganske få type 2 diabetikere, der kan klare sig uden insulin, hvis de lægger kosten om, men det er kun dem, der ikke er så hårdt ramt. Men type 1 diabetikere skal simpelthen bare have insulin, ellers dør de faktisk!
Bubber: Det er jo tankevækkede, og det gjorde de så i ”gamle dage”. Men det er jo nogle danske forskere, som opfandt nøglen til at lave insulin i 1923, som i dag bliver produceret til hele verdens 246 millioner diabetikere, deriblandt din søn, Signe. Men hvornår bliver han egentlig færdig med alt det her insulin?
Signe: Jamen, det bliver han jo aldrig færdig med, det er en uhelbredelig sygdom. Men hvis nu der blev opfundet en kur, eller man fandt ud af at man kunne transplantere bugspytkirtler, så kunne det jo være, at han holdt op med at skulle have insulin hver eneste dag. Så jeg går hele tiden og håber, at der kommer ”denne her kur”, at der er nogle rigtig smarte forskere der får brudt koden, og indtil da er jeg blot så stolt af at bo i et land, hvor forskningen er så langt fremme, og hvor en stor del af ”koden” blev brudt i 1923.
BAGGRUND:
246 millioner mennesker verden over har diabetes, hvilket er så mange at FN-medlemslandene har vedtaget at gøre den 14. november til “Verdens Diabetes Dag”. I New York, Tokyo og København har man valgt at markere denne første diabetesdag med en symbolsk vandring på 246 skridt for de de 246 millioner diabetes-ramte.
Skriv et svar