For 15 år siden blev dramatiske og støjende sceneshow med fægtekampe og stagefights, for første gang introduceret til de ellers støvede danske museer. Kustoder blev for en stund skiftet ud med skuespillere i historiske korrekte uniformer, og børnene måtte pludselig deltage aktivt. Kvinden, der tog børnene ved hånden og førte dem ind i den spændende histories verden, var skuespilleren, sangerinden og stagefighteren Tina Robinson. Og hun gør det stadigvæk!

Vi står på Tøjhusmuseet i København på vinterferiens anden dag. Amerikansk-fødte Tina Robinson har netop afsluttet dagens historiske stagefight- og fægteshow for hundredvis af betagede børn og forældre. Hendes medskuespiller og makker, Bo Thomas, går og rydder stikvåben, sabler og rustninger op efter flere forrygende krigsdramaer.

Mange tusinde feriebørn og voksne har igennem de sidste 15 år set de fantastiske fægteshows, som startede hele traditionen med actionfyldt børneteater, netop på Tøjhusmuseet. Kultur For Unge interviewede Tina Robinson om, hvordan det hele startede.

Tina Robinson, skuespiller, sangerinde & stagefighter

Hvordan fandt du ud af, at du ville være stagefighter?

Faktisk var det slet ikke meningen, jeg skulle ind på det område med stagefight. Jeg er oprindelig uddannet skuespiller i USA, og jeg er også sangerinde, men jeg tog til England for at videreuddanne mig. I England blev jeg introduceret til stagefighting, der er en fast del af skuespilleruddannelsen. Da jeg kom tilbage til USA, fortsatte jeg med det, fordi jeg syntes, det var sjovt.

Senere kom jeg så til Danmark for at lære om gadeteater, altså meget lig det, som vi netop har spillet i dag. Sideløbende begyndte jeg også at undervise Martin Spang Olsens stuntteam i fægtning, og det var her, jeg mødte Bo, som jeg optræder med i dag. På den måde blev det min niche.

Du valgte så at lave et noget anderledes historisk børneteater, end man tidligere var vant til?

Ja, for 16 år siden kontaktede jeg Tøjhusmuseet og fortalte, at jeg rigtig gerne ville lave et samarbejde med dem omkring noget børneteater. I 3 år lavede jeg forskellige børneforestillinger og opvisninger. Vi lavede en på engelsk; Duels for the Jewels, som kørte om sommeren for turister.

Vi fik til vores overraskelse mange små børn ind med deres institutioner, som kom tilbage for at se den igen, selv om de ikke kunne forstå engelsk! Det var dér det virkelig gik op for mig, at vores forestillinger fangede børn totalt.

Som en afslutning på de 3 år havde museet en særudstilling oppe ovenpå med krigslegetøj. Ud fra den skabte vi forestillingerne ”Arthurs Magiske Eventyr, hvor vi skuespillere lavede en helt masse sjov og ballade med alle de forskellige heltefigurer, vi kunne komme i tanke om. Vi lavede desuden også opvisning i forskellige våben, og så startede traditionen med de udendørs ridderturneringer op i efterårsferien. Jeg gjorde ikke så meget i heste på det tidspunkt, så der røg jeg lidt ud af programmet. Sådan er det i denne her branche, det er en skuespillerverden hvor den, der har det mest nyskabende program, bliver valgt.

Til gengæld er det så blevet til mange år på Bornholms Middelaldercenter og på Orlogsmuseet de sidste 5 år, og i 2007 startede vi så på Tøjhusmuseet igen efter brødrene Poppel, der har været der en hel del år. Udover jobbene i børnenes ferier synger jeg også og laver ”speaks”. Bo arbejder som stuntman. Lige nu er jeg på ‘Hamlet’ (i Det Kongelige Teaters Skuespilhus, red), hvor jeg koreograferer fægtekampene. Jeg koreograferer ofte kampe til teater.

Hvorfor tror du, I opnår sådan en god dialog med børnene, man kan jo virkelig se og høre, at de lever sig ind i showet med liv og sjæl?

Jeg tror, det er fordi jeg er en skuespiller. Jeg ved, jeg er her for deres skyld. Der er mange voksne, der optræder for børn, som tænker ”Ah , jeg kan godt lide at lave det her, og bare folk vil kigge på, så er jeg tilfreds.” Men vi vil jo gerne have, at børnene kommer tilbage, så vi tænker meget over, hvordan vi gør det så morsomt og underholdende som muligt, men alligevel historisk korrekt. Det skal vi jo, når vi arbejder på museer. Når vi for eksempel arbejder på Bornholm Middelalderventer er vores kostumer fuldstændig historiske korrekte. Den gode kontakt opnår vi også ved, at børnene kan komme og kigge på vores våben efter forestillingen.

Men jo, det skal være på børnenes præmisser, og vi snakker derfor meget om, hvordan vi får deres opmærksomhed, fordi det er så vigtigt. Men vi laver skam også noget for de voksne, nogle små jokes undervejs som kun voksne kan forstå. Det kan ikke altid være lige sjovt som forælder at skulle rundt i efterårsferien og vinterferien, hvis forestillingerne kun er for børn, så vi forsøger også at lave noget sjovt for forældrene.

Men det er vel ikke kun ren underholdning, det er vel også en god måde at lære historie på?

Ja, du kan tro, at tingene sidder fast bagefter. Vi havde en dreng ved vores første show i mandags, og han var så begejstret, at han kom tilbage i dag. Det er sjovt!

Vi er efterhånden ved at have fuldt hus hver eneste dag. Det er bedre i år end i vinterferien sidste år, jeg tror lige børnene skulle lære os at kende. Med mindre det er snestorm, som det var sidste år i uge 8, har vi rigtig mange besøgende, og det er vi utrolig glade for.

En smilende og engageret Tina Ronbinson takker venligt af. Tøjhusmuseet er nemlig ikke det eneste sted, der har fået øjnene op for hendes store talent og indlevelsesevne. Flere af eftermiddagens jobs venter den aktive skuespiller, sangerinde og stagefighter.

Foto: Mads Danquah og Peter Henrichsen