Katy Perry – One of the Boys: Katy Perrys første album er ikke helt hendes eget, men et samarbejde med adskillige topproducere. Men hvad gør det, når pigen med humor, fandenivoldskhed og en lækker attitude i stemmen, leverer adskillige rockede overraskelser udover de to pophits “I kissed a girl” og “Hot n cold” radiostationerne har spillet hele efteråret.
Kunstner: Katy Perry
Album: One of the Boys
Genre: Pop/rock
Land: USA
Distributør: EMI Music
Release: september 2008
AF PETER HENRICHSEN
Katy Perry voksede op i en familie hvor man kun lyttede til Gospel og århundredgammel musik. Begge Katys forældre var præster, og hun sang derfor ugentligt i kirkekor i Santa Barbara i Californien. Men en dag som 15-årig lyttede Katy pludselig til et album med Queen for første gang, og fra den dag åbnede den musikalske himmel sig for hende. Og hun valgte at følge det spor i musikken i stedet for.
Sammenlignet med Lucille Ball
I dag er Katy 23 år, og igennem de sidste halvandet år har utallige musikjournalister brugt enorme kræfter på at finde ud af hvem Katy minder om som person. De fleste sammmenligner hende med Lucille Ball, én af Amerikas største kvindelige komikere, skuespillere og radiostjerner, som blev mest kendt for TV-showet ”I Love Lucy” fra 50’erne.
Lige så naturlig som ens egen sangerinde
Der er formentlig Katys afslappede fremtoning og humor, der er skyld i den ærefulde sammenligning. Når hun giver interviews, er hun lige så spontan i sine svar, som havde det været ens egen sangerinde i ens eget hyggeband, man stod og sludrede med nede i øvelokalet. Når man på Katys amerikanske hjemmeside, www.katyperry.com, finder et stort portræt af hende, med 50’er frisure og sminket med 50’er make-up, gør det selvfølgelig sammenligningen med Lucille Ball endnu lettere at forstå.
50’er retro fra L.A.
Men 50’er retro-stylingen er selvfølgelig en ofte benyttet måde at skabe opmærksomhed omkring en ny kunstner og et nyt album. Hvem husker ikke Gwen Stefani da hun i 1995 trådte frem i et psykedelisk 50’er univers i knaldrød lårkort, læbestift i samme farve og med opsat affarvet blondt hår, på No Doubts første album ‘Tragic Kingdom’? Lille Gwen trådte pudsigt nok også sine musikalske barnesko i Los Angeles, nemlig i bydelen Anaheim, nærmest kun et langspyt fra Katy Perrys Santa Barbara lidt uden for L.A.
Et samarbejde med stjerneproducere
Til forskel fra No Doubt’s dengang specielle off-beat rockrytmer, er Katy Perrys musik dog ikke særlig nyskabende. Katy er selv singer songwriter, og hun øvede sig i sangskrivningen med en country-periode i Nashville. Men på ”One of the Boys” har hun dog slået sig sammen med producere der har produceret Avril Lavigne, Kelly Clarkson, Pink og The Donnas. Og det kan man sagtens høre – med positivt fortegn.
Også produceren og sangskriver-veteranen, Glen Ballard, har haft en finger med i spillet, og selvsamme Ballard blev netop af No Doubt valgt til at producere efterfølgeren til ‘Tragic Kingdom’. Så måske er det ikke så underligt at det kan være svært at skille Katy Perrys musik ud fra mængden af andre stærke pop- og rocknavne.
Katys egen stil
Vil man høre Katy Perrys ægte sangskrivertalent , kan det dog også lade sig gøre. For numrene “One of the boys” , ”Thinking of you” og ”Mannequin”, er modsat de mange samarbejder skrevet af Katy alene. Titelnummeret ”One of the boys” er et af de mest iørefaldende på albummet, og det er glædeligt at albummet ikke er opkaldt efter et producer-hit, men efter en af Katys helt egne kompositioner. Modsat det ret kedelige ”Mannequin”, er balladen ”Thinking of you” smukt komponeret og meget i stil med de sange norske Lene Marlin og danske Tina Dicow fremtryller.
KATYS ROCK STAR MOMENTS TOP 3
1. Having dinner with Mick Jagger!
2. Writing this record, and having this release party!
3. Seeing a full body tattoo of me, on a fans arm!
Det ægte er bedre end det konstruerede
Det der gør Katy Perry så populær er udover hendes musik, lige så meget hendes politisk ukorrekte fremtoning, hvor hun bralrer ud med lige det hun tænker på, selv om det også medfører at der ryger et par finker af panden. Modsat Katys ærlige spontane fremtoning, er sangtitler som hittet ”I kissed a girl” dog nærmest komisk dårligt konstrueret, hvis hensigten var at udstråle oprør.
Måske kan et pigekys ryste Katys kristne amerikanske ophav i Santa Barbara, men med den hast sexualiteten bliver eksponeret i Danmark, kommer titlen mindst 10-15 år for sent til at fremkalde hævede øjenbryn.
Det er Katys attitude vi vil høre
Ingen tvivl om ”One of the boys” er et anbefalelsesværdigt album. Pophittene ”I kissed a girl” og i særdeleshed ”Hot n cold”, går rent ind. Man kan blive musikalsk forbavset over at ”Hot n cold”, der er en simpel vamp bygget op over fire akkorder, kan gå direkte i centralnervesystemet og gøre en fuldstændig danseglad og lykkelig på få sekunder. Men det må Katys rockede stemme simpelthen have æren for!
Jo mere attitude Katy lægger i stemmen, desto bedre bliver numrene. Balladerne er smukke, men de skiller sig ikke nok ud fra alle de andre goder ballader der bliver produceret. Så det er helt klart de pop-rockede numre med attitude man skal købe ”One of the boys” for.
Og der er mange spændende numre der ikke allerede har været tæsket igennem i radioen. “Fingerprints” og “If you can afford me” er blot to beviser på albummets fremragende rockede overraskelser. Og hvad er jul uden overraskelser?
Skriv et svar