Ungdomsanmeldelse: Snow Buddies – Hvalpene i Alaska

Titel: Snow Buddies: Hvalpene i Alaska

Instruktør: Robert Vince

Genre: Familiefilm

Land: USA

Distributør: Walt Disney Pictures

Udgives: 20. februar 2009

AF ANDREA DUE, 15 ÅR

På grund af Budderball’s forkærlighed for is, ender fem golden retrieverhvalpe i en isvogn på vej til Alaska. Her møder de slædehunden Shasta, hvis ejers største ønske er at køre hundeslæde. Adam, som ejeren hedder, mangler bare et slædehundespand, altså fem hunde udover Shasta. Juleaften finder Adam de fem andre hvalpe i en lade. For ikke at afsløre for meget kan jeg bare sige, at de seks hvalpe sammen kommer ud på en farlig færd, hvor de både får hjælp fra søde eskimoer, møder ondskabsfulde mennesker og arrogante slædehunde.

“Hvad er der galt med jorden, den er helt kold?”
”Det er min ønskedrøm, vi er omgivet af vanilleis!”

For hundeelskere og små søskende

‘Snow Buddies’ er en god film for hundeelskere og små søskende i alderen 4 – 10 år, for de nuttede og (dansk)talende retrieverhvalpe er ikke til at stå for, og små søskende vil helt klart elske spændingen og det at hundene taler. En skæg detalje var også ordsprogene; ”hunde ligner deres ejere,” det gør de nemlig her i filmen. Budderballs ejer var en glad basketspiller, Buddhas ejer dyrkede meditation, Rosebuds ejer var en sød pige, så de havde et rigtig venindeforhold, Mudbuds ejer som også var en rigtig udforskerfyr, og sidst men ikke mindst B-Dawg hvis ejer også var en rigtig rappertype. Hver især så man ejerne savne deres hvalp, her kom det andet ordsprog ”hunden er menneskets bedste ven,” ejerne prøvede at lave de ting de plejede, men manglede deres lille bedste ven.

Gode moraler

Det er hyggeligt at se filmens søde hvalpe, og der var nogle gode moraler, som for eksempel at man skal følge sine drømme, en sød og dejlig en. Og at man kan hvad man vil, som Adam viser da han deltager i hundeslædeløbet. Triste historier var der også, Shastas forældre omkom nemlig i et hundeslædeløb og siden dengang deltog Adams far, som ellers var en af egnens bedste, ikke i slædeløbene mere.

Ikke en ny Disney-klassiker

Hvis bare man er lidt hundeglad er det bestemt hyggeligt at se filmen, men ellers synes jeg ikke den er noget særligt. Det er en sød film, men den sagde mig ikke så meget, og den fik ikke rigtig nogen følelser frem i mig. Jeg tror noget af grunden til det var, at der manglede noget stemningsmusik, som kunne understøtte stemningerne. Jeg grinede ikke og jeg blev ikke rørt som jeg gør i mange andre Disney-film, så jeg synes ikke det er en ny Disney-klassiker.

Bonusmateriale på dvd’en

• Buddy bøffer
• Musikvideo – med Disney Channel stjernen Mitchel Musso
• Bag kulisserne
• Dokumentar – Buddierne interviewer skuespillerne
• Magien i visuelle effekter – fortalt af producer/instruktør Robert Vince

– Hvad synes du om Snow Buddies: Hvalpene i Alaska?

Oliver, 5 år, Valby

Den var bare god. Det var nogle meget søde hunde. Der var en dreng der sagde, at han skulle bruge nogle flere hunde til at lave et slædehold, og så kom der bare flere hunde frem! Det var også nogle dumme hunde, men til sidst var de meget søde, fordi Shasta hjalp dem med at komme op af isen. Den lille der lignede en ulv, Shasta, tog krogen og satte den på deres slæde så de store dumme hunde kunne komme op af det der vand hvor de var røget i.

De store hunde standsede, så hvalpene kunne vinde løbet alligevel, det var godt. Og så prøvede de at løbe efter den onde mand. Man kunne ikke se om de fangede ham, men det tror jeg! Til sidst så ham der ejede en af hvalpene sin hvalp i fjernsynet og så at den havde været med i et slædeløb i Alaska! Slutningen var allerbedst. Der hvor hvalpene kom hjem til deres ejere. Det var næsten syv nætter de var væk nemlig.

Hvis man kunne give den en milliard stjerner så ville jeg det!