Familiefilm: “Vølvens Forbandelse” er en dansk børnefilm, der er optaget i Vikingelandsbyen i Albertslund, Vikingelandsbyen syd for Malmø og på Frilandsmuseet. På trods af at nutidsscenerne falder bedre ud end fortidsscenerne, er det en fin familiefilm, med det klassiske tema om et tidsspring til middelalderen.

AF PETER HENRICHSEN

“Vølvens Forbandelse” er historien om Sille (Clara Maria Bahamondes) og Valdemar (Jonas Wandschneider) der skal være alene hjemme, mens forældrene tager på en miniferie. Valdemar får hurtigt smadret familiens dyre Audi i en lille prøvekørsel med vennerne, og står for at skulle skaffe nogle hurtige penge til en værkstedsregning.

100.000 kroner for et hop i tiden

På en klassetur til Fysisk Institut kommer Valdemar i forbindelse med forskeren Benedict (Jakob Cedergren), der har konstrueret en tidsmaskine. Benedict er blevet udødelig på grund af en forbandelse fra en vølv (Stine Stengade), og kun hvis man sætter et kors sammen med en jesusfigur, kan Benedict få et normalt liv.

Benedict overtaler derfor Valdemar til at tage tilbage til fortiden for at klare denne lille sag, mod et honorar på 100.000 kroner. Men selvfølgelig viser det sig ikke at blive så let som forventet; dels fordi Sille insisterer på at tage med til fortiden, og fordi en vølv ikke lige er én man hyggesnakker med, over en en halv liter Faxe Kondi.

Historiske højdepunkter

“Vølvens Forbandelse” endnu én af de børnefilm, der i en klassisk historie skifter mellem nutid og fortid. Fortiden i Roskilde er den scene der er bygget flottest op, og man glædes virkelig over at være blevet kastet tilbage til Danmarks middelalder. At se trekløveret Svend Knud og Valdemar er også et skægt påfund, ligeledes realiseringen af kongemordet i Finderup Lade.

Søskendeforholdet troværdigt skildret

Alligevel virker nutiden bedst i filmen. Det er så morsomt at se lillesøsteren og storebroren være alene hjemme; når Sille står for maden, og den ene dag brænder forårsrullerne på, den næste dag frikadellerne. Dialogen mellem de to søskende i filmen, fungerer også rigtig godt.

Alt for ofte bliver teenagere overspillet, som nogen der hader alt og alle. Men Valdemar hader ikke alt og alle. Han er til tider rigtig træt af Sille, og så er en han ugidelig i skolen, at hvert åndedrag er en ørkenrejse. Men derfor skinner hans kærlighed til Sille alligevel igennem, på hans egen beskyttende facon. Så troværdigt, at man helt glemmer det er film.

Ægte børnereplikker

Clara Maria Bahamondes (Sille) spiller også rigtig godt overfor Jonas Wandschneider (Valdemar). Hun har nogle geniale replikker, for eksempel da Valdemar forlader hende, og hun spiller høj musik og tænder lys i hele huset, fordi hun slet og ret er mørkeræd. Da Valdemar spørger hvorfor hun også har sat havefakler i hele indkørslen, lyder svaret: ”Det er for folk bedre kan tro her er fest!”.

Og når Valdemar bliver for meget for hende, skærer hun blot ansigter og går sin vej i foragt. Herligt når børns reaktioner på film, virker lige så spontane som i virkeligheden.

Vurdering

“Vølvens Forbandelse” er en fin og morsom børnefilm, der fortjener bedre end de første benhårde anmeldelser den har fået. Når det gælder skildringen af middelalderen er den dog milevidt fra for eksempel den danske børnefilm ”Ørnens øje” fra 1997.

På grund af ganske mange tidsspring, bliver historien hakket lidt op i nogle julekalender-agtige episoder, der gør, at man hverken falder til ro i nutiden eller i fortiden. Det er lidt synd. Af den årsag, er de eneste fortidspersoner man kommer til at kende rigtig godt, vølven og Benedict.

På den positive side gør Stine Stengade til gengæld sig så fremragende som vølv, at man selv som voksen sidder og bliver utryg ved hendes utilregnelige adfærd. Når man lægger det sammen med de unges fine skuespilpræstationer, samt det faktum at jeg ikke kedede mig et eneste minut, er Vølvens Forbandelse er fin og seværdig familiefilm.

Som rulleteksterne i starten minder os om, er “Vølvens Forbandelse” lavet med 60/40-ordningen, og selv om vi kunne have lyst til det i lille Danmark, kører vi altså ikke med “Harry Potter”-filmbudgetter. Det bør vi trods alt også huske på, når vi ser en dansk børnefilm.

– Hvad synes du om “Vølvens Forbandelse”?

Mette, 14 år, Hammel

Hverdags problemer bliver blandet med tidsmaskiner og forbandelser, og får os til at spørge os selv, om en brugbar tidsmaskine allerede nu findes bag en hemmelig skabsvæg.

Jeg blev fanget af den diskrete indflettelse af kendte historiske fortællinger, som kongemordet i Finderup lade. Der var masser af spænding og drama, og selvom jeg ikke havde troet det, sad jeg spændt og ventede på, hvad der skete lige om lidt – selvom man efter ti minutter vidste, at der ventede en happy ending.

Man skal på ingen måder græde over spildt kaffe, tværtimod. Slutningen løfter den alvorlige stemning og bringer for første gang et godt grin frem. Filmen var selvfølgelig lidt urealistisk, og jeg gik derfra med en følelse af at et eller andet manglede. Måske noget uventet? Men i hvert fald en film, der er værd at se.

Andrea, 11 år, Birkerød

Jeg synes at ”Vølvens forbandelse” var rigtig, rigtig god og spændende. Det havde jeg ellers ikke troede, for den så kedelig og underlig ud på traileren.

Den er god fordi der sker en hel masse i den, de rejser tilbage i fortiden og oplever en hel masse som er sket i virkeligheden.

Det var rigtig sjovt, til sidst da Benedict har fundet du af at forbandelsen er blevet ophævet, og han render rundt på gaden med det største smil og råber ”Jeg skal dø, jeg skal dø!”.

Det var ellers ikke fordi den var enormt sjov, mere spændende. Der var ikke noget der var dårligt ved den udover at den var lidt langtrukken i starten.

Man skal helt klart tage ind og se denne her film, hvis man kan lide både spænding, sjov og ting som foregår i gamle dage!

Mikkel, 17 år, Birkerød

Det lød ellers så lovende, og traileren lagde op til et brag af en børnefilm.

Men begejstringen forsvandt idet mørket sænkede sig. Med for høje ambitioner og for store armbevægelser, kaster ”Vølvens forbandelse” sig ud i et storladent eventyr om tidsrejser i danmarkshistorien. Ideen er god, og sjovt er det også at se mordet i Finderup lade og Harald Blåtand blive gjort kristen.

Men det fungerer ikke! På trods af ellers glimrende skuespilpræstationer og flotte effekter, sidder man tilbage med en følelse af tomhed. Filmen løber og løber men kommer ingen vegne, og bliver aldrig rigtig spændende.

”Vølvens forbandelse” kan ikke bære de store ambitioner og det falder til jorden som ufrivilligt komiske situationer og replikker hvilket gør det tydeligt at det er en film uden det store budget.

Jeg holdt meget af ”Guldhornene”, ”Jesus og Josefine” og hvad der ellers har været af film med historisk indhold, men denne gang blev jeg svært skuffet. Nu gik det ellers lige så godt for dansk familiefilm. Øv.

Camilla, 17 år, Dragør

Jeg synes det var sjovt at filmen handlede om nogle historiske begivenheder, men jeg synes bare det var ærgerligt at man ikke så flere end tre ting fra fortiden, for det kunne have været lidt sjovere. Og så måtte de også gerne have gjort det lidt mere klart at det var noget historisk. Jeg fik for eksempel aldrig forklaret, hvad vølven var for en figur i vikingetiden. Det var sjovt at de startede i vikingetiden og endte i nutiden på jagten efter korset.

Den startede lidt kedeligt, men jeg synes, den blev spændende, da jeg fandt ud af, at det var noget historisk, den handlede om. Den slags film kan jeg nemlig rigtig godt lide. Hvis den ikke havde været så langtrukken gennem den første del, havde den været bedre, men størstedelen af filmen er virkelig god og helt bestemt værd at se.

Handlingen viste sig hurtigt at være ret spændende, så trods en lidt langsom start, synes jeg alt i alt det er en film der er værd at se. Det er en film for hele familien, så tag din bror eller søster i hånden og tag ind og se den! Det gjorde jeg –og har bestemt ikke fortrudt det.

Lasse, 11 år, Dragør

Vølvens forbandelse er en meget sjov og spændene film som man kommer til at grine af. Men den kan også godt være lidt uhyggelig, når de rejste tilbage i tiden.

Jeg synes at det var sjovt at den handlede om nogle ting som er sket i virkeligheden. Jeg havde ikke hørt om alle de ting, de så, men det var meget sjovt alligevel. Men jeg har hørt om Harald Blåtand i hvert fald.
Jeg synes, det er dårligt at de altid bruger de samme skuespillere, for jeg ville hellere se nogle nye. Men de spillede nu meget godt alligevel.

Det var sjovt i slutningen da Benedict brændte sig på kaffen, og blev helt vildt glad for det. Hele biografen begyndte at grine, fordi han hoppede rundt og det var ret mærkeligt at gøre. Det kunne jeg godt lide.
Jeg kunne godt tænkte mig at se den igen engang, men ikke lige med det samme.


Clara Maria Bahamondes
Spiller “Sille”

Clara Maria kender du fra:
• ”Guldhornene”
• ”Krummerne – Så er det jul igen”
• ”Kongekabale”
• samt tv-serierne ”Krøniken”, ”Anna Pihl”, ”Jul i Valhal” og ”2900 Happiness”


Jonas Wandschneider Spiller “Valdemar”

Jonas kender du fra:
• ”Vikaren”
• ”Anna Pihl” (Iben Hjejles søn, Tobias)



Stine Stengade Spiller “Vølven”

Stine kender du fra:
• ”Den du frygter”
• ”Flammen og Citronen”
• ”Prag”
• ”En kærlighedshistorie” (Kira)
• “Edderkoppen”



Jakob Cedergren spiller “Benedict”

Jakob kender du fra:
• ”Frygtelig lykkelig”
• “Arn”
• “Gaven”
• “Rembrandt”
• “Edderkoppen” (journalisten Bjarne Madsen)