På mandag kommer der nyt fra italienske “Lacuna Coil”. Et gotisk metalalbum, spækket med varierede numre med sang efter ‘Skønheden og Udyret”-pricippet. Og så er “Lacuna Coil” blandt de få europæiske metallere der er stuerene nok til at spille i “Evanescence”-USA. Spørgsmålet er blot om de så er blevet for pæne til dig?
LACUNA COILAlbum: Shallow life
Genre: Gotisk metal
Land: Italien
Distributør: Century Media/EMI
Release: 20. april 2009
| AF PETER HENRICHSEN |  |
I Europa, og i særdeleshed i Danmark er vi blevet vant til den gotiske metal som udsprang fra en fusion af doom- og dødsmetal i 90’erne. De første bands var engelske ”Paradise Lost” og ”My dying Bride”, eller amerikanske og ret kendte ”Type O Negative”.
Skønheden og Udyret
Men det siges at være vores norske naboer fra Stavanger, ”Theatre of Tragedy”, som i starten af ’92 indførte konstellationen med den mandelig basvokal, der nogle gange growlede, og den kvindelig sopran-sangerinde. Sidstnævnte legemelig-gjorde ”Theatre of Tragedy” med Liv Kristine Espenæs Krull i front. Selve vokalbesætningen benævnes populært som ”skønheden og udyret”.
“Lacuna Coil” er stuerene i USA
Italienske ”Lacuna Coil” er netop ét af disse gotisk metal ”skønheden og udyret”- bands. Og selv om de gotiske metalbands er en del bedre i Finland, er ”Lacuna Coil” ét af de ganske få europæiske som er slået kommercielt igennem i USA. ”Evanescence” fra Little Rock (ja, den er go’ nok) i Arkansas, har dog fået større succes, men de spiller jo trods alt også på hjemmebane.
Pas på – Andrea er en mand
Lacuna Coil har eksisteret under flere navne og har spillet siden ’94. Skønheden, der er ret så skøn i virkeligheden, hedder Cristina Scabbia. Uhyret hedder Andrea Ferro, og inden du scorer på en italiensk natklub, bør du vide, at det er et ganske almindeligt italiensk navn for en mand!
Et glimt af Lina Rafn og Infernal
Albummet lægger suverænt ud med ”Survive” med et originalt og gyseragtigt barnekor, der bliver afløst af tunge forvrængede guitarer og en stortromme der mindst må have dobbelt pedal. Så tror man stilen er lagt, men verset hopper direkte over i noget meget melodisk og iørefaldende metal. Ret karakteristisk gotisk metal. ”I Won’t Tell You” har derimod et næsten poppet vers, som til forveksling kunne være sunget af Lina Rafn i ”Infernal”. Det rock’n’roll-prægede omkvæd med en skarp pistol-agtig lilletromme, skiller sig igen ud, så snart man tror man har luret nummer af – ret fedt med den variation i “Lacuna Coil”s numre!
“Cristina Scabbia’s stemme får smidt det sidste stjernestøv over en samling i forvejen gode numre.”
Flerstemmig vokal med spændende arabiske fraseringer
Numrene fortsætter, meget melodisk, næsten helt forældrevenligt. Heldigvis kommer der ordentlig forvrængning på spaderne og lækkert chorus på Christina i ”I’m Not Afraid”. Her rykker det for alvor, for her gør ”Lacuna Coil” sig allerbedst. Spændende arabiske og nordiske strejf af harmonier, bliver fraseret eller sunget med en bred variation af flerstemmige arrangementer. Og det lyder knageme godt! Og i ”I like it” beviser Cristina at hendes stemme ligger lige så klokkeklart og lækkert, når hun synger solo. Lyt blot til omkvædet i ”I like it”. Helt tungt bliver det i ”Underdog” hvor man næsten er ovre i ”Poisonblack” stil. Brede fede guitarakkorder, og riffs styrer for en gang skyld melodien mere end Cristinas vokal.
Et enkelt industrial-metal-nummer
Samme spændende variation fortsætter i albummets i alt 12 numre. Kun ”The Pain” skiller sig ud som et industrial metal nummer, med synthesizerdomineret baggrund. Ikke så langt fra ”Depeche Mode”, selv om Cristinas stemme selvfølgelig bryder illusionen.
Det eneste der ikke imponerede mig syndeligt var Andrea. Han gør det fint, og allerbedst i omkvædet på “The Maze”, men hans stemme er ikke speciel original. Fede guitarsoloer mindes jeg heller ikke nogen af, og det er til gengæld savnet.
VURDERING
Total set efterlader “Shallow Life” en utrolig positiv bundlinje. Cristina Scabbia’s stemme får smidt det sidste stjernestøv over en samling i forvejen gode numre. Det her er et rigtig lækkert og varieret album, stuerent og pænt metal til amerikanerne, og forhåbentlig ikke for velfriseret til danskerne!?
Fik jeg forresten nævnt at ”Spellbound” er nødt til at blive et hit, med det suveræne omkvæd!?
LACUNA COIL Shallow Life track-listing (44:05)
1. Survive (3:34)
2. I Won’t Tell You (3:47)
3. Not Enough (3:40)
4. I’m Not Afraid (3:22)
5. I Like It (3:42)
6. Underdog (3:40)
7. The Pain (4:00)
8. Spellbound (3:21)
9. Wide Awake (3:51)
10. The Maze (3:38)
11. Unchained (3:22)
12. Shallow Life (4:00)
Besætning:
Cristina Scabbia: vokal
Andrea Ferro: vokal
Marco Coti Zelati: bas
Cristiano Migliore: guitar
CriZ: trommer
Maus: guitar
Udvalgt Diskografi:
Lacuna Coil-EP – 1998
In A Reverie – 1999
Halflife-EP – 2000
Unleashed Memories – 2001
Comalies – 2002
Comalies-2CD ltd. Deluxe edition – 2004
Karmacode – 2006
Visual Karma (Body, Mind and Soul) – 2008
Shallow Life – 2009
Mere Lacuna Coil:
Skriv et svar