Anmeldelse: Dumbo

“Dumbo” er en sød Disney klassisker som alle børn skal se i deres barndom. Men det er også en 70 år gammel tegnefilm, som har lidt svært ved at hamle op med moderne stjerneskud som “Prinsessen og Frøen”.

AF PETER HENRICHSEN

Da den lille elefant Dumbo kommer til cirkus for første gang, bliver han drillet på grund af sine store ører. Hans ven, musen Timothy, gør sit bedste for at hjælpe ham, men de store ører skaber hele tiden nye problemer. Men så pludselig en dag opdager de at Dumbo har et skjult talent: han kan nemlig flyve!

Disney’s gyldne periode

Sidst i 30’erne og først i 40’erne lavede Disney fem tegnefilm. Snehvide, Pinocchio, Fantasia, Bambi og Dumbo. Animatorerne betegner Dumbo som den tegnefilm der går mest i følelserne, og det vil jeg give dem ret i, for man føler i den grad med Dumbo, når han bliver tvunget igennem hårde ting i cirkus, og samtidig har fået sin mor spærret inde som “den gale elefant”. Der opstår dystre følelser når dyr bliver behandlet dårligt, og med en parallel til menneskeverdenen kan man også mærke den stærke ensomhedsfølelse der opstår ved mobning.

“Sidst i 30’erne og først i 40’erne lavede Disney fem tegnefilm. Snehvide, Pinocchio, Fantasia, Bambi og Dumbo.”

Mere karikatur end realisme

Det bedste plot og den bedste forløsning, synes jeg imidlertid ikke Dumbo har. Der er milevidt til det helt fantastiske og spændende plot i Snehvide, og samtidig er detaljerne og lyset i Pinocchio, Bambi og Snehvide bare flottere og mere interessante. Disneys tegnere fortæller også i ekstramaterialet, at Dumbo mere blev tegnet som en karrikatur, en slags lang udgave af Silly Symphonie, modsat Bambi hvor man forsøgte at gøre dyr, omgivelser og lys så realistisk som muligt. Bambi tog også 9 år at lave, og det havde man nok ikke råd til med Dumbo.

Kedelige surrealistiske lyserøde elefanter

I “Dumbo” bruges der ganske lang tid på surrealistiske scener om lyserøde elefanter, hvor man til tider bliver slået helt ud af historien, og mere er hensat til en oplevelsesfilm som Fantasia. Samtidig må man huske på, at Dumbo ikke kan tale, og selv om Disneys tegnere har været geniale til at tegne Dumbo’s følelser, bliver musen Timothy’s enetale også lidt monoton i længden.

Romantisk musik

Musikken er til gengæld sød og romantisk, og præcis samme stil som sætter os i det bedste julehumør når Disneys Juleshow løber over skærmen juleaftensdag. Samtidig er tegningerne rigtig fine og støjfri efter digital restaurering.

Vurdering

“Dumbo” er en sød tegnefilm, som man selvfølgelig skal have set i sin barndom. Med med den flotte standard som Disney sætter i dag med tegnefilmen “Prinsessen og Frøen” og computeranimationerne “Op” og “Bolt”, tror jeg nu at de større børn vil kede sig lidt over den langsommelige handling. “Dumbo” er jo trods alt også 70 år gammel.





“Dumbo”

  • Lyd: Dansk / norsk / engelsk
  • Tekst: Dansk / norsk / engelsk

Ekstramateriale

  • Musens historie
  • Sådan blev Dumbo til (både et moderne tilbageblik, samt Walt Disney’s egen præsentation)
  • Dumbo’s magi: karusellen


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.