Anmeldelse: Inception

Ungdomsanmeldelse: “Inception” er en actionfilm, der tager os med ind i drømmenes verden. Der er fart over og feltet men også en dybere mening, og jeg glemte helt at spise mine pomfritter bagefter, fordi jeg ikke kunne lade være med at tænke over de spørgsmål, den havde fået mig til at stille.

“Inception”

Instruktør: Christopher Nolan

Genre: Actionfilm/ Science Fiction

Land: USA

Distributør: Sandrew Metronome

Premieredato: 29. juli 2010

Anmeldt af Lise Theill Warming, 18 år

Inception foregår i en måske ikke så fjern fremtid, hvor det er muligt at bryde ind i andres drømme, og endda selv skabe og tage del i dem. Handlingen kredser om Dom Cobb (Leonardo Dicaprio), en forhenværende arkitekt med et usædvanligt talent for at bryde ind i andres drømme og stjæle deres ideer. Dette har gjort ham til en eftertragtet tyv, da dette må anses for den ultimative form for industrispionage. Men grundet sin levevej, er han efterlyst i hele verden og har dermed ikke mulighed for at vende hjem til sine børn i USA. Men så får han et tilbud han ikke kan afslå. Forretningsmanden Saito (Ken Watanabe) tilbyder ham at få sin kriminelle tavle visket ren, hvis blot han vil udføre et enkelt job for ham. Cobb skal, i stedet for at stjæle, plante en ide i en forretningsmand dybeste underbevidsthed. En næsten umulig opgave.

På højde med Avatar

Efter at have set filmen, kan jeg ikke lade være med at sammenligne den med “Avatar”. For som “Avatar” gjorde det, så formår ”Inception” at skabe et helt nyt univers, nemlig drømmenes, som ikke er set før. Specialeffekterne bliver brugt i overflod, men det gør kun filmen federe at tyngdekræften pludselig forsvinder, og en vild slåskamp går i gang, og stadig sidder jeg og sluger det råt, fordi det forekommer mig så realistisk.

Flere niveauer end først antaget

Ligesom der i de beskrevne drømme er flere niveauer, så er der det også i filmen. På overfladen ser vi en god actionfilm. Graver vi et spadestik dybere, bliver vi konfronteret med menneskelige følelser så som sorg, skyld og kærlighed, og håndteringen af disse. Graver vi endnu dybere, bliver vi konfronteret med et skrækscenarie. Hvad hvis dette engang bliver muligt?

Velvalgte skuespillere

Jeg synes, skuespillerne er meget velvalgte, og karaktererne virker troværdige. Eneste undtagelse er Adriadne, der måske er lige selvsikker nok, når man tænker på hvordan hun bliver kastet ud i historien. Jeg var ret vild med den sarkastiske Arthur, der med sin tørre humor fik mig til at grine flere gange. For eksempel får han Ariadne til at kysse sig, ved at sige at det er en afledningsmanøvre, selv om det absolut ingen effekt har på deres fjender.

En kærlighedserklæring til Hans Zimmer

Musikken er i ”Inception” leveret af Hans Zimmer. En efter min mening genial komponist, der har komponeret til blandt andet, “Løvernes konge”, “Gladiator” og “Pirates of the Carribean”. Hans Zimmers musik giver drømmene det ekstra, der gør at jeg til tider sad med tårer i øjenkrogen, overvældet som jeg var af historien, dens udførelse af skuespillerne og den storladne musik der bandt det hele sammen.

Det slutter ikke, når lyset tændes

Da filmen var slut, sad jeg og nød et måltid på Sunset med den ven jeg havde været i biografen med. Flere gange blev han nødt til at knipse foran mit ansigt, for at få min opmærksomhed, fordi “Inception” havde fået mig til at stille en række spørgsmål. For hvad hvis dette engang bliver muligt? Skal vi til at frygte for vores sikkerhed, selv i vores dybeste underbevidsthed? Bliver det nødvendigt, som de foreslår det i filmen, at træne vores underbevidsthed til at angribe personer der indtrænger i vores drømme?

God fornøjelse

– Hvad synes du om “Inception”?

Mikkel, 18 år, Birkerød

Tag al din viden om Newton og naturlovene som du brød hjernen med at forstå i folkeskolen, og smid den langt væk. I Christopher Nolans nye film ”Inception” nytter det ikke noget at benytte sin sunde fornuft, for Nolan’s univers er så komplekst at der stilles store krav til tilskueren om koncentration. Selvom ideen med det parallelle drømmeunivers – der ikke blot indeholder én drøm, men op til flere drømme i drømmene – er enormt spændende og sælsomt skræmmende (som Matrix var det i 90’erne) synes jeg dog filmen til tider bliver alt for teknisk. Min ledsager og jeg måtte afklare op til flere spørgsmål der meldte sig undervejs.

Karaktererne og skuespillet er der ikke en finger at sætte på. Det skulle da lige være den usædvanligt dygtigt ”drømmedesigner” Ariadne (spillet af Ellen Page som vi kender fra Juno) der efter min mening udviser lige lovlig meget kontrol og handlekraft, hendes position i teamet taget i betragtning. Hun virker urealistisk og lidt for meget som en moralsk ”problemløser” der bare er skrevet ind.

Inception er intet mindre end et hæsblæsende krumspring ind i en fantastisk verden hvor op er ned, og ned er op. Det er en virkelig spændende film der ikke blot underholder men også udfordrer sit publikum. Ikke en af verdens bedste film som mange dagblade har udnævnt den til, men stadig en virkelig god en af slagsen.

Tara, 18 år, Göteborg

Utrolig god og spændende film – endnu en klassiker til samlingen! Selvom selve plottet er knap så kompliceret, så bliver hele filmen farvet af de mange lag og universer, karaktererne dykker ned i undervejs. Jeg følte mig helt suget ind i filmens verden, og da den var slut, føltes det ikke som om man havde siddet inde i biografsalen i 2½ time.
Skuespillerne gør et fænomentalt arbejde og løfter filmen til et endnu højere plan; de er meget troværdige, har et godt samspil og får samtidig humoren bragt fint ind i de ellers ret så actionfyldte scener. Christopher Nolan og resten af holdet bag filmen har virkelig gjort et godt stykke arbejde, og man mærker hvordan, de er gået i dybden med drømmenes verden for at gøre omstændighederne så realistiske som muligt. Dette er en film jeg klart vil – og allerede har gjort, anbefale til alle; det er virkelig en must-see movie.

Redaktøren

Jeg kan godt forstå, at unge falder for denne her film. Computereffekterne er brugt rigtig fornuftigt og ikke blot for at virke prangende. Fotograferingen, musikken og skuespillerne smelter sammen til en flot helhed, og DiCaprio spiller virkelig godt. Canadiske Ellen Page er fantastisk cast’et som Ariadne – hun er så dejlig naturlig – og det er svært ikke at synes hun er ret kær.

Jeg elsker specielt kampscenerne i snelandskaberne, de gør sig virkelig godt på det store lærred, og jeg tror ikke jeg har set så fede scener siden “Ørneborgen” 😉 Desværre rører det følelsesmæssige i historien mig bare ikke – Cobbs forhold til sin kone – og da handlingen til tider er så kompliceret, at vi overværer en drøm i en drøm i en drøm, brugte jeg så meget tid på at holde tungen lige i munden, at jeg ikke sad og fik forventningens glæde til hvad der videre skulle ske. Filmen var faktisk så uforudsigelig at jeg synes den var på grænsen til at være usammenhængende. Der var mange flotte scener, men en helhed oplevede jeg aldrig, og jeg er skuffet i forhold til de fine anmeldelser i pressen. Ellen Page og Leonardo DiCaprio har jeg dog stadig den største respekt for. (Ellen Page spillede forresten også fuldstændig fabelagtigt i “Roller Girl” (Whip it) https://kulturforunge.dk/2010/05/12/anmeldelse-roller-girl/)