5 ud af 6 stjerner til Lynn Barbers romantiske drama, instrueret af danske Lone Scherfig. En fantastisk film, med en masse god musik, forførende billeder og imponerende skuespil.

Af Anne Mette Bach Jeppesen, 20 år

Titel:

“An Education”

Instruktør:

Lone Scherfig

Land:

Storbritannien, Danmark

Distributør:

Nordisk Film

Udgives:

25. oktober 2010

Den 16-årige skolepige Jenny (Carey Mulligan), gør rigtig meget ud af skolen og får A+ i alle fag undtagen latin. Hendes fremtidsplaner og drøm er at komme på Oxford, som hendes forældre og især hendes far går rigtig meget op i. Filmen foregår i 1961, og Jennys hverdag består hovedsageligt af privatskole, lektier og cellotimer. Hendes passion er alt hvad der har med fransk at gøre, lige fra at snakke det, til at høre fransk musik.

Den mystiske David

Jenny møder den mystiske mand David (Peter Sarsgaard), da hun skal hjem fra orkesterundervisning, som hun får et slags lift af, og derefter går det ellers løs! David er en smart klædt ældre mand, som har en smuk nøddebrun sportsvogn, og som først charmerer sig ind på Jenny og derefter hendes forældre. David viser hende hvordan den virkelige og sjove verden ser ud. Han forkæler hende i stor grad med en masse gaver, og alt hvad hun ser og oplever, sluger hun til sig. Jenny får glæde og en mere interessant hverdag, hvor hun for første gang har det sjovt. Det går virkelig op for Jenny, hvor farveløs hendes verden var før hun mødte David, og nu får hun prøvet lidt af hvert.

Hun ender i et dilemma mellem at skulle vælge at fortsætte sin skolegang og få en uddannelse, eller blive ved David og ”få” alt serveret på et sølvfad, og leve det vilde og spontane liv.

Talte med skuespillerne

Jeg synes det var en fantastisk film, med en masse god musik, og rigtige forførende billeder. De fantastiske skuespillere er virkelig imponerende i deres roller, fordi de er så overbevisende. Jeg tog mig selv flere gange i at komme med kommentarer til skuespillerne under filmen, som om de kunne høre mig, fordi det virkede så virkeligt, og man får rigtig meget medfølelse for Jenny, og samtidig kan man virkelig føle at man er i 1960’erne på grund af stemningen i filmen.

Spændende at sammenligne 60’erne med vores tid

Jeg synes især det er spændende at se forskellen på hverdagen dengang, og hvordan den er i dag. På nogle områder har vi det nemmere i dag, men på andre måder havde de det nemmere dengang. Hverdagen var en helt anden dengang, hvilket både kan være positivt og negativt. Der var et langt større pres på hjemmefronten, som man i de fleste tilfælde, næsten ikke mærker til i dag. Det, at man var så fokuseret på skolen og på lektier, er der jo altid delte meninger om, men jeg ville da ønske at man havde bedre tid til sine lektier i dag.

“At gå i byen”

”At gå i byen” er også noget helt andet end i dag. Dengang handlede det om at komme ud at spise på en lidt fin restaurant, hvor der blev spillet noget livemusik, og i dag gælder det om at være i byen mest muligt: og hvis man kan holde til det, så kører den bare torsdag, fredag og lørdag på diverse diskoteker. Efter min mening er der alt for mange forstyrrelser for ”de unge” i dag, og her synes jeg ikke det ville gøre noget, at have lidt med fra den tid, hvor An Education foregår.

Fremtiden vil vise mere Carey Mulligan

Jeg er helt sikker på, at vi i fremtiden kommer til at se meget mere til Carey Mulligan efter hendes storslåede skuespil i denne rolle. Filmen virker meget virkelighedsbetonet, og den måde den formår at fortælle hvordan livet var dengang er bare en ekstra bonus. Jeg synes den er genial, og derfor giver jeg den 5 stjerner ud af 6, for måske mangler der en smule mere spænding, da man til sidst i filmen næsten kan regne ud hvad der sker. Filmen er baseret på Lynn Barber erindringer, og er et romantisk drama.