Sabelklipperne (Kaptajn Blodskæg 4) af Jacob Weinreich

Kaptajn Blodskæg-serien: Så er 4. bind i sørøverserien om Robert og Silva udkommet.

Af Peter Kock Henrichsen

Titel:

“Sabelklipperne (Kaptajn Blodskæg 4)”

Forfatter:

Jacob Weinreich

Sider:

94

Udkommer:

2010

Forlag:

People’s Press

Følelses-barometer:

Robert og Silva har fået opsporet Silvas søster Sira, men den dårlige nyhed er, at Sira er fange hos Kaptajn Blodskæg, som Robert desuden har fundet ud af, er hans tip-tip-oldefar.

Hjemme i Sundby i nutiden, skal Roberts mor, papfaren Finn og Robert på ferie, men det eneste Robert tænker på, er at komme tilbage til Silva, så de sammen kan befri Sira inden Blodskæg gifter sig med hende. Robert får aktiveret timeglasset igen, og suser lige tilbage til Blodskægs piratskib, hvor der ikke går lang tid før han bliver straffet og smidt overbord på den mest voldsomme måde. Robert bliver dog samlet op af et engelsk krigsskib, hvis besætning han får lavet en skæbnesvanger aftale med.

Læselet sørøverserie for de yngste drenge

Sabelklipperne er 4. bind i Jacob Weinreichs drengeserie om Kaptajn Blodskæg. Det er letlæste bøger med store typer og kun ganske lidt tekst på hver side, og på kun små 100 sider, så elever fra de yngste klasser hurtigt kan komme igennem dem. Sproget er simpelt og flyder fint, så der er ingen forhindringer for de drenge, der gerne vil læse deres allerførste sørøverbøger.

Holder af Robert og Silva

Jeg har altid godt kunne lide hovedpersonerne Robert og Silva i serien, og Jacob Weinreich laver nogle fine beskrivelser af livet ombord på krigsskibene og sørøverskibene. Det er lige så man kan smage saltvandet. I denne 4. bog var jeg bange for at historien skulle gå lidt i stå, men det blev egentlig et rigtig spændende plot, da Robert dels bliver smidt ned til hajerne og et engelsk krigsskib sætter efter Blodskæg for at lægge ham i lænker.

Glem nu kedelige Sundby

Jeg må indrømme, at jeg efter 3 bøger nu er ved at køre træt i at høre om Roberts kedelige liv hjemme i Sundby, med en pylrende mor og en vattet papfar. Sidehistorien bidrager ikke rigtig til noget i hovedhistorien, så det bliver en anstrengt pligt, at vi hele tiden skal forbi Sundby, når det er allermest spændende ombord på et af skibene.

Snydt for lagkagen

Sabelklipperne kørte egentlig fint for mig – fordi historien er hyggelig og spændende – lige indtil jeg blev snydt for en slutning. Der blev det rigtig træls at læse Kaptajn Blodskæg. I de forgående bøger om Robert og Silva, bliver der knyttet ende på det, man har glædet sig aller mest til, så man kan få den forløsning man bør have i alle bøger, uanset om de er enkeltstående eller er bind i en serie. Selvfølgelig skal der også være nogle uløste ting – som for eksempel det, at Sira endnu ikke er befriet – der gør, at man får lyst til at læse næste bind i serien. Og det er fint nok, det er ok. Sådan skal det være.

Men i Sabelklipperne slutter historien med en kæmpe såkaldt cliffhanger, uden at vi har fået svar på noget som helst af det, vi har gået og glædet os til: Den forhåbentlige befrielse af Sira, om Kaptajn Blodskægs får sit bryllup, om det engelske krigsskib angriber Blodskægs by. Vi får ikke engang at vide, om Roberts mor og “Finsemanden” kommer af sted på ferie. Derfor virker Sabelklipperne fuldstændig som om man har revet 100 sider ud af midten på en god sørøverbog. Den er halv, den er uforløst og når man har vendt sidste blad, er den rigtig irriterende. Det er som at sidde til fødselsdag og pænt spise boller, før man kan få lov til at få et stykke af den helt fantastiske lagkage, og når man så har sunket sidste bollebid, bliver lagkagen sat i køleskabet til “i morgen”.

Tålmodigheden på prøve

Umiddelbart kan Jacob Weinreichs serie om Kaptajn Blodskæg fortsætte på denne her måde, med op til 10 bind eller flere, hvis det skal være. Så længe er jeg ikke sikker på, at jeg har tålmodighed. Jeg elsker skrivestilen, hovedpersonerne og livet på havet. Men, med den her helt uforløste 4’er, vil jeg ikke have travlt med at læse 5’eren, når den engang udkommer.