Skeletter i skabet: ‘Blodtåge’ hæver niveauet markant med at skabe et endnu mere nervepirrende plot end før, og slutter af med, at lade læseren stå tilbage med en stor cliff-hanger.

Af Majasol Meisling Ryberg, 17 år

Titel:

‘Blodtåge (Skeletter i skabet 2)’

Forfatter:

Nicole Boyle Rødtnes

Sider:

258

Omslag:

Rasmus Jensen

Udkom:

2011

Forlag:

Facet

Følelses-barometer:




(SPOILER! Bøgerne i serien ‘Skeletter i skabet’, udgør en sammenhængende historie. Hvis du ikke har læst den første bog, spolerer du handlingen, hvis du læser videre!)

Davies læremester er blevet arresteret for at have gemt et dødsbarn i kælderen, og Davie har derfor mistet sin læreplads som kloakpasser. Han går hjemme hos sine forældre, og dagene går med at bekymre sig for fremtiden, for familiens slægtsskelet truer med snart at afsløre alle hans hemmeligheder. Da han har opholdt sig i forældrenes hjem i en måned, vil slægtsskelettet have adgang til alle Davies tanker, og alle ulovligheder skal videregives til myndighederne. Davie er desperat efter en udvej og aflægger William og Ann et besøg i fængslet for at finde hjælp. William har en ide som er ulovlig, men har Davie overhovedet andre valg?

Midt i dramaet falder der pludselig en blodtåge over byen. En blodtåge er det værste advarselstegn overhovedet, for det betyder, at et slægtskelet har brækket sine knogler og langt rituelt blod omkring byen, for at advare om, at hele byen er i fare.

Andet bind i ‘Skeletter i skabet’

25-årige Nicole Boyle Rødtnes debuterede for et år siden, men du kan allerede finde tre bøger og en novelle skrevet af hende, hos din nærmeste boghandler. ‘Blodtåge’ er hendes tredje bog, og andet bind i serien ‘Skeletter i skabet’. Rødtnes kan findes flere steder på internettet blandt andet på hendes egen blog. I øjeblikket arbejder Nicole på en bog med titlen ‘Den sorte skarabæ’, som er planlagt til at være første bind i en serien ‘Medaljonen’. ‘Den sorte skarabæ’ har foreløbig planlagt udgivelse senere på året.

Overraskende god fortsættelse

Jeg følte mig fint underholdt af ‘Dødsbørn’, forgængeren til ‘Blodtåge’. Universet var nyt, historien spændende, og bogens hovedperson var troværdig. Derfor ventede jeg spændt på efterfølgeren, og jeg blev ikke skuffet. ‘Blodtåge’ hæver niveauet markant med at skabe et endnu mere nervepirrende plot end før, og slutter af med, at lade læseren stå tilbage med en stor cliff-hanger. Jeg blev positiv overrasket over hvor god, jeg egentlig synes, den var. Jeg havde forventet at være underholdt, men ikke i en så stor grad som dette.

Stadig glad for hovedpersonen

Jeg er superglad for, at have Davie som hovedperson. Ikke kun, fordi han er en dreng, men også fordi, at han tager ved lære og udvikler sig. Davie er alle tiders portræt af en gennemsnitlig teenager, som kommer ud for mange u-gennemsnitlige begivenheder. Han er ikke fyldt med selvmedlidenhed, og han vil rent faktisk gerne gøre et forsøg på at rette op på sine fejl. Af og til forsøger han at hjælpe, steder hvor han ikke kan gøre nogen forskel, selvom han selv står med problemer på til ørerne, og det er den af hans egenskaber, jeg holder mest af, selvom det dog kun driver ham ind i flere problemer, som oprindeligt ikke var hans. Hans omtanke for menneskerne omkring ham, er så dejlig, at jeg ikke kan lade vær med at smile kærligt, når jeg tænker på hans karakter.

For mange problemer der skal løses

Nogle gange giver Davies menneskekærlige karakter dog bagslag. Hele bogen virker til tider fuldstændig overvældende, fordi Davie påtager sig andre folks problemer, og ved ‘Blodtåge’s slutning, er det svært at se, hvordan han skal komme ud af problemerne igen. Man bliver som læser fodret med overraskelser og problemer som skal løses, og der er ikke et sted i bogen, hvor man kan få sig en kort pause til at få vejret igen. De små problemer bliver fjernet, så hurtigt som de dukker op, ved at oprette en hurtig udgang, og halvdelen af dilemmaerne kunne jeg egentlig godt have undværet.

Uddrag af Blodtåge

Så snart jeg lukkede døren, lød skelettets stemme i mit hoved:
En revolver. Hvor interessant. Jeg glæder mig sådan til at høre, hvordan du har fået fat i den.
”Bare hold kæft.”
Ja ja, Davie. Bare rolig, jeg afslører ikke noget for dine forældre… ikke endnu i hvert fald. Jeg vil… skal vi sige, vente på det store billede.

Stadig ingen romance for Davie

Jeg havde sat min lid til, at Blodtåge ville være den bog, som åbnede op for en romance mellem Davie og Michia. Men jeg måtte jeg dog vente forgæves på, at det skete. Michia er så godt som skrevet ud af serien, ved kun at medvirke i et par scener i Blodtåge, hvilket jeg kun er ærgerlig over. Jeg håber på, det kun er en enkeltforestilling, og at hun vil vende stærkt tilbage i næste bind. Selvom Davie ikke har vist synderlig meget interesse for den ide, så holder jeg fast på, at de vil være et sødt par, og han skal bestemt ikke stoppe mig fra at ønske mere i deres forhold!

En ben ovre i gyser-genren

Blodtåge bibeholder skrivestilen og tempoet fra tidligere bog i serien. Jeg er stadig helt med på idéen bag slægtsskeletterne, og min begejstring er kun vokset større for dem, da de i andet bind bliver mere farlige og dermed også lidt uhyggelige. ‘Blogtåge’ er først og fremmest fantasy, men den får et ben ovre i den milde ende af gyser-genren med de farlige slægtsskeletter, og det krydrer bogen godt.

Interessant forside

Forside-illustrationen til Blodtåge er langt bedre end på første bind. Rasmus Jensens tegning er dragende, og jeg synes, jeg ser en ny lille detalje, hver gang jeg kigger på den. Samtidig viser den også, at slægsskeletterne har en mere farlig side. Jeg er allerede spændt på at se, hvad forsiden til næste bog har at byde på.

Konklusion

‘Blodtåge’ indeholder en spændende fortælling, som man ikke kan undgå, at blive revet med i, allerede fra første side. Før jeg vidste af det, var jeg ved bogens afslutning, og jeg ser kun frem til at gentage læseoplevelsen i næste bind – forhåbentlig er ventetiden ikke meget lang?