‘Riley Bloom’-serien: ‘Sjælefanger’ overraskede mig positivt og indeholdt mere end jeg forventede. Det er en rigtig god sideløber til ‘De udødelige’ og indeholder en rigtig sød historie. 🙂
| Af Anne Mette Bach Jeppesen, 20 år |  |
Titel:
‘Sjælefanger’
Forfatter:
Oversat af:
Lis Andersen
Originaltitel:
‘Radiance’
Sider:
168, indbundet
Udkom:
9. marts 2011
Forlag:
Alvilda
Følelses-barometer:
Den 12-årige Riley Bloom er kommet frem til et sted kaldet ”Her” i en tid kaldet ”Nu”. Men selvom hun nu er på den anden side med sine forældre og sin hund Buttercup, savner hun stadig sit gamle liv og ikke mindst sin søster, Ever. På dette nye sted, bliver hun tildelt en helt særlig opgave – hun skal være sjælefanger. Hendes guide og vejleder bliver den lidt kiksede og mystiske dreng Bodhi, som hun skal vende tilbage til jorden med, for at finde sjæle og hjælpe dem med at finde fred. Men dette er langtfra så let som Riley ellers er overbevist om.
En sideløber til ’De udødelige’
’Sjælefanger’ er første bog i serien ‘Riley Bloom’, og en sideløber til ‘De udødelige’. Der var stor efterspørgsel fra læserne til ‘De udødelige’, og dette var grunden til at Alyson Noël begyndte på denne serie. Selvom ‘Riley Bloom’ egentlig kan læses selvstændigt, vil jeg helt klart anbefale, at man læser ‘Evermore’ først, for at få forhistorien. Den næste bog i serien skulle komme til efteråret.
Riley’s liv på den anden side af broen
‘Sjælefanger’ er lidt en overnaturlig bog dog med nogle virkelighedsordinære aspekter. Det eneste, der egentligt er overnaturligt, er at hun ikke befinder sig på jorden, og at hun kan se andre sjæle, men at mennesker ikke kan se hende. Derudover er stedet ”Her” beskrevet lidt ligesom jeg forestiller mig at himlen ser ud. Det eneste der skiller sig ud af min opfattelse af himlen, er at man får tildelt sig et arbejde, og at man går på en slags skole.
Kunne til tider identificere mig med Riley
Bogen er skrevet i et ungdommeligt sprog, som gør den nem at forstå og hurtigt læst. Samtidig er den utrolig underholdende, fordi jeg enten kunne se mig selv igennem Riley eller kunne se nogle af de samme træk fra min lillesøster. Mange ser på Riley som en irriterende selvoptaget pige, der mener hun er bedre end andre. Men hvis vi nu skulle være helt ærlige, har vi så ikke alle sammen prøvet at gøre os bedre end andre? Jeg forstår faktisk godt, at hun føler sig lidt snydt, fordi hun bliver revet væk fra livet i alder af 12 år, hvilket sikkert også gør at hun føles lidt umoden.
Uddrag af ‘Sjælefanger’
”Jeg sukkede, dels for den dramatiske effekt, og dels fordi det her show faktisk var ret udmattende. Og da det også blev mødt med mere stilhed og stirren, sagde jeg: ”Okay. Fint. Hvis I virkelig vil vide sandheden. Godt, så kommer den her: Jeg føler mig snydt! Seriøst snydt. Død tolv år gammel? Det er SÅ meget ikke i orden! Og hvorfor er det lige mig, som skal forklare mine handlinger? Jeg var bare et barn – børn er umodne. Det er meningen med dem. Men hvad med jer? Det kunne være, en af jer skulle forklare et eller andet. Det kunne være, det er mig, som fortjener nogle svar her. Hva’ba’? Har I måske tænkt over det?” Jeg stoppede, snappede ophidset efter vejret og behøvede ikke noget spejl for at få bekræftet min ansigtskulør.”
Forfriskende med en ny vinkel
Jeg synes faktisk, at det er lidt fedt, at få en anden vinkel på denne serie, da de to serier nærmest hænger sammen. Selvom jeg ikke lige er målgruppen, så var det helt okay for mig at læse den. Det ville være helt oplagt at læse den, hvis man i forvejen er fan af ‘De udødelige’-serien, og ellers egner den sig rigtig godt til de 10-14-årige. Samtidig er ‘Sjælefanger’ en sød lille bog, som faktisk til tider er meget dyb. Især på det faktum, at jeg også selv kan få følelsen af, at livet kan være voldsomt uretfærdigt, og hvor jeg så sidder med følelsen af at være blevet svigtet, ligesom Riley har det. Jeg regner da i hvert fald med at læse den næste i serien, og se hvad den byder på. 🙂
Skriv et svar